EU har sendt 400 milliarder til Rusland - billig russisk energi giver hårdt bagslag, siger Vestager

EU-landene har ifølge det finske analysecenter CREA betalt 400 milliarder kroner til Rusland for kul, olie og gas siden krigens start 24. februar - og beløbet stiger dag for dag. Og beløbet er faktisk dobbelt så stort som i samme periode sidste år - primært på grund af prisstigninger.

I onsdagens udgave af TV 2 NEWS-magasinet 'Lippert' blev næstformand for EU-kommissionen, Marianne Vestager, forholdt netop de tal. Og hun erkender, at EU har bragt sig i en uheldig situation.

Hvordan ser du på, at EU har sendt så mange penge til det land, som fører den krig, som alle er enige om er den største trussel mod Europas sikkerhed?

- Det afspejler, at vi har ladet os gøre meget, meget afhængige af russisk energi. Den har været billigt til rådighed og helt op til, at krigen brød ud, var der lande i Europa, som var klar til at købe mere.

- Vi har jo taget en kæmpe risiko, fordi energien var billig, og det vender jo så meget, meget negativt tilbage til os nu, siger Margrethe Vestager.

Hun peger dog på, at man i løbet af 2022 vil skære importen af russisk energi ned med to-tredjedele.

- Vi kan ikke bare skære af fra den ene dag til den anden, fordi store dele af europæisk industri er afhængig af russisk gas.

Vestager: EU skal ikke have en fælles hær

I interviewet blev Margrethe Vestager også spurgt til den danske afstemning om forsvarsforbeholdet 1. juni.

Der er jo stor splittelse i EU om det her. Tyskland har vaklet fra det ene til det andet synspunkt, og Ungarn har sagt meget klart, at de ikke er med på den vogn. Når EU ikke engang kan enes om at stoppe importen af energi fra Rusland, hvad siger det så om EU’s evne til at skabe et fælles forsvar i det hele taget?

- Jamen, vi er ikke ved at skabe et fælles forsvar. Det er jo lige præcis det, som er pointen. Vi er ikke ved at skabe en fælles europæisk hær. Og jeg er uenig i, at det her viser en europæisk splittelse.

- Tværtimod har de europæiske lande leveret meget vidtgående sanktioner, som bliver vedligeholdt. Der er et par lande, som er 100 procent afhængige af russisk olie, og så er der nogle, som ikke er, og så må man jo hjælpe hinanden. Det kan ikke gøres på en eller to uger. Det tager lidt længere tid, siger Vestager.

Hver en sanktion har sin pris for EU-landene

Margrethe Vestager mener, at krigen i Ukraine også har bevist, at Europa fungerer, når man ser på den hjælp, som de europæiske lande har stillet til rådighed for Ukraine. Men hun anerkender, at det er en svær balancegang at agere i en helt ny tid i Europa, hvor samarbejdet for landene nærmest ændrer sig ugentligt.

- Noget af det. jeg forsøger at bidrage med, i det jeg gør, det er at forsøge at bidrage til, at vi kan handle sammen og gøre ting i fællesskab. Men det her er Europa, og derfor er vi ikke enige i udgangspunktet. Det er jo noget, der karakteriserer Europa: At vi finder løsninger, men vi finder dem ikke nemt og uden diskussion.

Men hånden på hjertet - og nu siger vi bare, at du er Margrethe Vestager og ikke næstformand for EU-Kommissionen – ville EU gøre mere, hvis det stod til dig alene?

- Jamen, det gør det ikke.

Nu spørger jeg til dit eget synspunkt?

- Vi gør alt det, vi kan. Jeg forsøger virkelig at være mig selv, så jeg kan stå inde for, det jeg gør, når jeg går på arbejde: At skubbe så langt som overhovedet muligt og sørge for, at medlemslandene kan se sig selv i det, de gør og er villige til at betale den pris, der er. For der er en pris hver gang, der er en sanktion, som er hård imod Rusland. Hver gang rammer det også et europæisk land.