Rusland invaderer Ukraine

Bornholmerne ser til, mens NATO og Rusland puster sig op i Østersøen

Tirsdag fandt en amerikanskledet militærøvelse sted på Bornholm, og det fik Ruslands ambassadør til at advare mod at militarisere øen.

Det første, Carl Ilsøe husker fra sit liv, var da russerne kastede bomber over Bornholm.

Det blev afslutningen på Nazitysklands besættelse af øen efter Anden Verdenskrig og begyndelsen på knap et år med sovjetisk besættelse frem til 1946.

- Jeg kan huske alle glasskårene i gaden. Det var overalt, fortæller den nu 80-årige Carl Ilsøe til TV 2.

I dag kan han fra sit hjem i Rønne se ud over havnen, hvor Bornholmslinjen hver dag afleverer lokale og turister. Men skru tiden 77 år tilbage, og han havde kunnet se soldater fra Sovjetunionen sejle i havn.

Dansk-amerikansk militærøvelse på Bornholm

Mange år er gået siden da, men efter Ruslands invasion af Ukraine har sikkerhedspolitikken i Europa ændret sig markant, og midt i Østersøen ligger Bornholm som et strategisk anker i den nye situation.

Den vigtige placering blev understreget tirsdag, da den amerikanskledede militærøvelse 'DEFENDER-Europe 22' fandt sted i Bornholms Lufthavn i Rønne.

Med hjælp fra to danske F16-fly, 300 soldater fra Livgarden og fregatten Niels Juel landede en amerikansk artilleribataljon og satte missilsystemet HIMARS op, som kan ramme mål op til 480 kilometer væk.

Det betyder, at den russiske by Kaliningrad kommer inden for rækkevidde.

Tirsdag blev det til en simuleret affyring, og så blev artillerisystemet fløjet væk igen. Øvelsen havde til formål at træne en hurtig sikring af Bornholm og Østersøen og har været planlagt i over et år.

Men øvelsen er blevet tydeligt mere aktuel efter krigen i Ukraine, og det vidner de politiske reaktioner også om.

Advarsel fra Rusland

Mandag advarede Ruslands ambassadør i Danmark om, at den dansk-amerikanske øvelse er med til at øge spændingerne i den del af Østersøen.

Den danske forsvarsminister Morten Bødskov (S) lagde heller ikke skjul på, at dagens øvelse skal sende et direkte signal til Ruslands præsident, Vladimir Putin, om, at man er til stede Østersøen.

Mens magthaverne i blandt andet Danmark, USA og Rusland puster militæret op for hinanden i Østersøen, så er der en lokalbefolkning på Bornholm, hvor hverdagen fortsætter igennem alt dette.

Og det er langt fra første gang, hvor Carl Ilsøe har kunnet mærke de internationale spændinger omkring Bornholm.

Frygten herskede under Den Kolde Krig

Forsvaret af Bornholm flyder gennem blodet på familien Ilsøe.

Carl Ilsøes far, Vilhem Ilsøe, var modstandsmand under tyskernes besættelse, og Carl Ilsøe var selv en del af Forsvaret fra sin værnepligt i 1960’erne, indtil han fyldte 60 – foruden at være medlem af byrådet.

- Det fyldte hele min barndom og ungdom. Der var meget stor forsvarsvillighed. Det var også nødvendigt, for vi lå meget udsat, og man frygtede en aktion, hvor man besatte Bornholm, siger han.

Han husker tydeligt, hvordan stemningen var på Bornholm under Den Kolde Krig.

- Alle var bange for, at på et eller andet tidspunkt kunne Tredje Verdenskrig starte. På Bornholm var vi udsatte, for vi lå bag blokkens linjer, og varslingstiden fra et angreb var meget kort.

Rundt omkring på øen kan man se levn fra den anspændte tid. Ved Bornholms Museum i Rønne er der udstillet en bunker, der blev bygget under Anden Verdenskrig og siden ombygget i 1950’erne under Den Kolde Krig, så den også kunne anvendes ved atomangreb.

- Myndighederne sendte atompjecer ud dengang med, at man skulle gå i kælderen i tilfælde af atomangreb. Det sendte man ikke ud for sjov. Man troede, at det kunne ske, lyder det fra Carl Ilsøe.

Borgmester: - Det er tættere på, når vi bor på Bornholm

Situationen i dag er væsentligt mildere end under Den Kolde Krig, mener Carl Ilsøe. Han kan mærke nogle af de samme følelser fra dengang, men frygter ikke for, at der kan komme krig til Bornholm.

Jeg tror ikke, der er mange, der er bange for, at der skal ske noget nu og her

Carl Ilsøe, tidligere premierløjtnant og lokalpolitiker på Bornholm

Regeringen og danske myndigheder har også flere gange understreget, at der aktuelt ikke er nogen trussel mod hverken Bornholm eller resten af Danmark.

Alligevel er stemningen på Bornholm berørt af den højspændte sikkerhedspolitiske situation, mener Bornholms borgmester, Jacob Trøst (K).

- Jeg tror ikke, der er nogen, der har kunnet undgå at få en følelse at være centrum for Danmarks sikkerhedspolitik. Det er som om, at det er lidt tættere på, når vi bor på Bornholm, siger han til TV 2.

Han finder det betryggende, at NATO har Bornholm i tankerne, når man træner sit forsvar med tirsdagens militærøvelse. Alligevel kommer det pludselig lidt tættere på for bornholmerne.

- Det er en synliggørelse af situationen, og så bliver det pludselig håndgribeligt.

Men ligesom Carl Ilsøe mener han, at livet på Bornholm fortsætter som vanligt, selvom der udspiller sig en voldsom krig ikke langt fra Bornholms kyster.

Han fik et par henvendelser fra borgere, da krigen i Ukraine brød ud, men siden har han ikke hørt fra bekymrede borgere.

- Jeg føler ikke, at det er noget, der fylder meget hos borgerne, men det er da noget, man lige vender med naboen.

Ingen frygt for kampe nu og her

For Carl Ilsøe øger det trygheden, at NATO træner et hurtigt forsvar af øen, og at Sverige og Finland efter planen også er på vej til at blive en del af forsvarsalliancen.

- Der godt måtte være lidt mere militær på Bornholm, men om det er nødvendigt i nuværende situation, er jeg ikke sikker på, siger han.

Når han står ved stuevinduerne og skuer ud over Rønnes havn, er det ikke med en frygt for, at han i fremtiden vil kunne skimte russiske fly og skibe i horisonten. Men i baghovedet hviler tanken alligevel, at der ikke er nogen, der med sikkerhed kan forudsige, hvad fremtiden byder for Bornholm.

- Jeg tror ikke, der er mange, der er bange for, at der skal ske noget nu og her. Men det var der heller ingen, der troede om Ukraine.