Efter to uger er konspirationsteorierne om abekopper allerede i gang

En øvelse på en sikkerhedskonference i Tyskland i marts sidste år har sat gang i de sociale medier. Og nu trender ordene Bill Gates og bioterrorist.

5. juni 2022 begynder et usædvanligt udbrud med abekopper i landet Brinia.

Sekventeringen af virussen viser, at varianten er resistent over for eksisterende vacciner – og at smittespredningen skyldes et biologisk angreb, der fandt sted 15. maj 2022.

Seks måneder efter udbruddet er 83 lande ramt, og mere end 1,3 millioner er døde.

Heldigvis er der tale om et fiktivt land, et fiktivt angreb og en fiktiv dato. Udbruddet er nemlig kun sket i en online øvelse fra november 2021, hvor formålet var at styrke det globale system til at forhindre og reagere på biologiske trusler.

Men med det nuværende og usædvanlige udbrud af abekopper i mange lande er konspirationsteorierne allerede begyndt på de sociale medier. Især fordi det første tilfælde af abekopper blev rapporteret fra Storbritannien 7. maj.

Det får nu mange på Twitter til at spørge, om det er tilfældigt.

Men først lidt om øvelsen.

Corona afslørede, at verden var håbløst uforberedt

Øvelsen blev afholdt i Tyskland i marts 2021 af den internationale sikkerhedsorganisation Nuclear Threat Initiative (NTI) og Münchens Sikkerhedskonference, der siden 1963 har været en årligt tilbagevendende begivenhed om international sikkerhed.

Sidste gang blev vi taget med bukserne nede og kom for sent i gang. Det har vi heldigvis lært af

Jan Pravsgaard Christensen

- Covid-19 har afsløret, at nationale regeringer og det internationale samfund er sørgeligt uforberedt til at reagere på pandemier. Det understreger vores fælles sårbarhed over for fremtidige katastrofale biologiske trusler, der kan møde eller overstige de alvorlige konsekvenser af den nuværende pandemi, står der i beskrivelsen af øvelsen.

Sådan smitter abekopper

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er der normalt tale om en mild sygdom, som bliver spredt gennem tæt kontakt, og de fleste smittede er raske efter et par uger.

Symptomerne er feber, hovedpine, muskelsmerter, rygsmerter, hævede lymfekirtler, kulderystelser og træthed.

Man får også udslæt – små blærer på en halv centimeter – der ofte begynder i ansigtet og kan sprede sig til andre dele af kroppen.

Udslættet ændrer sig og går gennem forskellige stadier, før der til sidst kan komme en sårskorpe, som senere falder af. Altså lidt ligesom børnesygdommen skoldkopper – uden at der dog er tale om skoldkopper.

Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut forklarer, at personer ikke smitter i inkubationstiden, som er mellem en til tre uger, men først når blærerne brister. Hvis blærerne sidder i svælget eller i lungerne, kan personer også smitte ved nys og hoste. 

Abekopper er i familie med menneskekopper, men er meget mildere og en sygdom, der går over af sig selv. 

Formålet med øvelsen var derfor at reducere risikoen for katastrofale konsekvenser på grund af ulykker, utilsigtet misbrug eller bevidst misbrug af biovidenskab og -teknologi.

I øvelsen deltog repræsentanter fra blandt andet Gates Foundation, Verdenssundhedsorganisationen (WHO), den amerikanske sundhedsstyrelse, CDC, og Kina.

Og netop deltagelsen af Gates Foundation giver konspirationsteorien yderligere næring.

Bill Gates er nu blevet til bioterrorist på sociale medier

Gates Foundation er nemlig grundlagt af milliardæren Bill Gates og hans kone.

Samtidig advarede Bill Gates i et interview i november 2021 ifølge de britiske medier The Standard og The Independent om, at verdenssamfundet må være forberedt på fremtidige pandemier og koppeterrorangreb.

Det har nu fået ordene Bill Gates og bioterrorist til at trende på blandt andet Twitter, skriver det amerikanske medie Forbes.

Bill Gates er af konspirationsteoretikere også længe blevet beskyldt for at have en aktie i udbruddet med coronavirus, fordi han ifølge flere konspirationsteorier skal have placeret mikrochips i coronavaccinen for at kunne være i stand til at spore folk.

Frygt for koppeangreb var reel efter 9/11

En frygt for et terrorangreb med blandt andet kopper er ikke nyt.

Den var i virkeligheden meget reel i månederne efter terrorangrebet på World Trade Center 11. september 2001, hvor der blev sendt pulverbreve med miltbrand. Eksperter mente dengang, at kopper kunne blive det næste sandsynlige biologiske våben.

For kopper har tidligere været brugt til terrorangreb, skriver den danske professor og overlæge ved Statens Serum Institut, Anders Fomsgaard, i sin bog 'Det er bare en virus' fra 2019.

Kopper blev blandt andet brugt af den engelske hær mod de amerikanske indianere i Nordamerika i 1753-1769 under den fransk-indianske krig. Og 15. juli 1971 testede den sovjetiske hær 400 gram koppevirus spredt med en eksplosion over øen Vozrozjdenija i Aralhavet i det tidligere Kasakhstan, hvor flere blev smittet.

- Hvorfor kopper? Fordi det er let at sprede, og der kun skal en meget lille dosis virusmateriale til for at smitte mange, som derefter smitter videre fra person til person, skriver professoren i bogen.

Øvelsen er netop dét: en øvelse

Men det scenarie, der bliver beskrevet i øvelsen, er altså netop det: en øvelse og ikke en planlagt virkelighed, understreger flere eksperter.

Eller som biologisk professor ved Washington Universitet i Seattle i USA Carl T. Bergstrom skriver på Twitter i tilfælde af, at det med hans ord ikke er tydeligt, at sundhedsmyndigheder prøver at foregribe mulige fremtidige trusler:

- For eksempel. Vidste du, at en rapport fra 1978 fra den amerikanske regering detaljeret beskrev risikoen for et katastrofalt udbrud fra Mount Saint Helens. Det var to uger før, at toppen af vulkanen blev blæst af og dræbte 57 mennesker, skriver han.

Han fremhæver samtidig, at han og mange andre eksperter, der har kendskab til denne virustype, i årtier har understreget en mulighed for stigende smittespredning med abekopper.

Lidt ligesom flere eksperter inden pandemien med corona i september 2019 påpegede, at verden var håbløst uforberedt på en pandemi, der formentlig ville blive med influenza.

Virussen er kendt, og der findes vacciner og godkendt medicin

Fra den danske professor i immunologi ved Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen lyder det, at det var sund fornuft, når Sundhedsstyrelsen i sidste uge gjorde praktiserende læger og skadestuer opmærksomme på, at en sjælden virus cirkulerer i andre lande.

- Sidste gang blev vi taget med bukserne nede og kom for sent i gang. Det har vi heldigvis lært af. Det er ikke det samme som at råbe, at der er tale om en ny coronavirus, og jeg har svært ved at forestille mig, at det er abekoppevirus, der skal sende os ud over stepperne, siger han til TV 2.

Han fremhæver desuden ligesom Anders Fomsgaard, at abekoppevirussen er kendt, og at der findes vacciner og godkendt medicin.

Vigtigst af alt har abekoppevirussen en lang inkubationstid på mellem en og tre uger, men det er først, når der kommer små blærer, der brister, at virussen smitter.

- Blærerne kommer oftest først i ansigtet, så man kan se det, siger Anders Fomsgaard til TV 2.

Ingen tilfælde i Danmark endnu

Sundhedsmyndighederne i flere europæiske lande har advaret om abekopper, fordi det er første gang, at der er smittespredning i europæiske lande, ligesom det er usædvanligt, at der sker smitte mellem mennesker i flere lande samtidig.

Abekopper er en zoonose, der kan smitte fra dyr til mennesker, men som ikke smitter nemt mellem mennesker.

Også flere førende eksperter kalder smitten med abekopper i Europa for foruroligende.

Det gælder blandt andet hollænderen Marion Koopmans, der er leder af viroscience ved Erasmus Universitetet i Rotterdam, og som har rådgivet WHO under coronapandemien.

Der er endnu ikke fundet tilfælde af abekopper i Danmark.