Samfund

Allan Randrup om abekopper: Ro på

I forhold til coronavirus burde det være nemt at identificere og isolere dem, der bliver smittet med abekopper, vurderer eksperter.

Den første dansker er konstateret smittet med abekopper, og med coronapandemien frisk i erindringen kan det måske give anledning til bekymring.

Men abekopper er markant nemmere at håndtere end coronavirus. Derfor skal vi heller ikke forvente udbredt smitte i samfundet. Det vurderer en række eksperter, blandt andre virusprofessor Allan Randrup Thomsen.

- Det smitter kun ved tæt kontakt. Så det skulle være nemt at kunne finde dem, der har været udsat for smitte og få dem isoleret, siger Allan Randrup Thomsen til TV 2 NEWS.

Han maner derfor til besindighed hos dem, der lige nu frygter, at vi står over for en ny pandemi.

- Ro på. Efter alt, hvad vi ved om den her virus, så har den ikke de egenskaber, der skal til for at vi får en pandemisituation, som vi har set med corona, siger Allan Randrup Thomsen.

Kræver primært tæt kontakt

Coronavirus er ifølge Allan Randrup Thomsen særlig, fordi man smitter, før man får symptomer, og fordi man kan smitte over længere afstande, fordi virus kan hænge i luften.

- Selvom man godt kan få dråbesmitte med abekoppevirus, så kræver det overordnet set tæt kontakt for at kunne smitte. Derfor er det begrænset, hvor mange den enkelte smittede kan nå at smitte, inden man bliver opmærksom på, at man er smittet og derfor isolerer sig, siger Allan Randrup Thomsen.

Abekopper smitter primært ved tæt kontakt til sekreter fra bristede blærer. Eksempelvis ved seksuel kontakt.

Men sidder de blærer i svælget, kan smitten også sprede sig via hoste eller nys.

- Jeg vil umiddelbart forvente, at det vi kommer til at se er enkeltstående tilfælde eller små grupper. Vi må stadig tænke på, at på verdensbasis er der under 1000 tilfælde på nuværende tidspunkt. Vi er et helt andet sted end med corona, siger Allan Randrup Thomsen.

Sådan smitter abekopper

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er der normalt tale om en mild sygdom, som bliver spredt gennem tæt kontakt, og de fleste smittede er raske efter et par uger.

Symptomerne er feber, hovedpine, muskelsmerter, rygsmerter, hævede lymfekirtler, kulderystelser og træthed.

Man får også udslæt – små blærer på en halv centimeter – der ofte begynder i ansigtet og kan sprede sig til andre dele af kroppen.

Udslættet ændrer sig og går gennem forskellige stadier, før der til sidst kan komme en sårskorpe, som senere falder af. Altså lidt ligesom børnesygdommen skoldkopper – uden at der dog er tale om skoldkopper.

Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut forklarer, at personer ikke smitter i inkubationstiden, som er mellem en til tre uger, men først når blærerne brister. Hvis blærerne sidder i svælget eller i lungerne, kan personer også smitte ved nys og hoste. 

Abekopper er i familie med menneskekopper, men er meget mildere og en sygdom, der går over af sig selv. 

Tre årsager til, at det er nemmere end coronavirus

Christian Wejse, der er speciallæge i infektionssygdomme og lektor i global sundhed på Aarhus Universitet, mener heller ikke, at det kan sammenlignes med coronavirus.

- Det har slet, slet ikke tilnærmelsesvis samme potentiale. Det er ikke noget, vi på nogen som helst måde forventer kan blive til en pandemi, siger Christian Wejse.

Han peger på tre årsager:

  1. Abekopper er mindre smitsom end coronavirus.

  2. Den er let at genkende på blærerne.

  3. Man smitter først, når man har symptomer.

Erfaringer fra seneste udbrud i 1970

Nils Høiby, professor i klinisk mikrobiologi på Rigshospitalet, er heller ikke bekymret. Han mener, at myndighederne er meget opmærksomme på sygdommen, så vi står “meget stærkt”.

I begyndelsen af corona var der også mange professorer og virologer, der sagde, at man ikke skulle være bange for corona. Nu siger du, at man ikke skal være bekymret, men kan du forstå dem, der alligevel er det?

- Ja, det kan jeg. Men forskellen er, at covid-19 kendte vi intet til. Vi havde tilsvarende SARS og MERS-virusser, der forsvandt af sig selv. Vi vidste især ikke, at man også smittede, før man havde symptomer. Men med koppevirus, der har vi en enorm erfaring, siger Nils Høiby.

Han var selv med til at behandle patienter med koppevirus ved det seneste udbrud tilbage i 1970.

- Vi vidste, hvad vi skulle gøre, og det er det samme vi skal gøre nu.

Blev smittet i Spanien

Indtil videre er der kun ét bekræftet tilfælde i Danmark ifølge Sundhedsstyrelsen:

- Vi ved, at det er en mand, og at han har rejst i Spanien. Vi ved, at han har følt sig syg og efter hjemkomst har fået de her blærer, der er karakteristiske for abekopper, siger Bolette Søborg, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen, til TV 2 NEWS.

Indtil nu er der ikke konstateret smittetilfælde i Danmark, men Sundhedsstyrelsen er ikke afvisende for, at sygdommen kan sprede sig også her i landet.

Er du urolig for det her, eller er det noget, vi kommer igennem inden for kort tid?

- Det er jo sådan, at vi i hvert fald følger det internationalt og ser, hvordan det udvikler sig. Vi er ikke som sådan bekymrede for sygdommen. Det virker som om, at den som forventet er mild, og det er et godt tegn, men derfor skal vi alligevel følge udviklingen nøje og sikre os, at vi har styr på smitteinddæmningen, siger Bolette Søborg.

Sverige kalder det “almen farlig sygdom”

De svenske sundhedsmyndigheder har erklæret abekopper som “almen farlig sygdom”. Det er defineret som en "sygdom, som kan være livstruende, indebære langvarig sygdom eller svær lidelse eller medføre andre alvorlige konsekvenser", skriver tv-stationen SVT.

- Sundhedsstyrelsen ser på lige fod med svenskerne på det som, at det er noget, man hurtigt skal anmelde, siger Bolette Søborg og tilføjer:

- Hvis man tror, man har et tilfælde, så skal lægerne telefonere det ind til styrelsen for patientsikkerhed og til vores kolleger på Statens Serum Institut, så man kan tage aktion og få taget de rette prøver og sørge for at få det diagnosticeret og afkræftet hurtigst muligt, siger hun.