Danskerne har markant ændret holdning til atomkraft

Danskernes opbakning til atomkraft vokser i takt med klimakrise og højere energipriser. Dansk virksomhed har et unikt bud på fremtidens atomkraftværk.

Nedsmeltning. Radioaktiv stråling. Giftigt affald. Katastrofer. Kinasyndrom.

De negativt ladede ord og skræmmende scenarier er mange, når talen falder på atomkraft.

Lige siden 1970’ernes 'Atomkraft – nej tak'-kampagner og Tjernobyl-ulykken i 1986 har modstanden herhjemme mod at indføre atomkraft som energiform været massiv.

Så sent som for seks år siden var 66 procent af danskerne imod atomkraft, mens kun 17 procent var for.

Men en ny Megafon-måling foretaget af Politiken og TV 2 sidst i marts, cirka en måneds tid efter Ruslands invasion af Ukraine, viser et ret markant holdningsskift.

Andelen af modstandere og tilhængere er nu næsten lige store med 40 procent imod og 36 procent for.

Et lille flertal på 38 procent mener endda, at Danmark ikke kan nå målsætningen om at blive klimaneutrale i 2050 uden atomkraft, mens 33 procent har den modsatte holdning.

- Jeg læser det som en øget erkendelse af, at atomkraft er nødvendigt i fremtiden, siger sektionslederen i DTU Fysik, Bent Lauritzen, til TV 2 om Megafon-målingens resultat.

Tendensen ses også på EU-plan, hvor det for nyligt er besluttet at kategorisere atomkraft som "grøn energi" på linje med naturgas, som er den reneste af de fossile brændstoffer.

I Seaborg udvikler vi en ny type atomreaktor, som er fundamentalt anderledes

Troels Schönfeldt, direktør for Seaborg Technologies

En sådan "grønstempling" af atomkraft gør det samtidig mere attraktivt for investorerne at støtte forskning inden for atomenergi.

Og netop på dét område er den danske virksomhed Seaborg Technologies helt i front.

Ved hjælp af ny teknologi arbejder virksomheden på at skabe fremtidens atomkraftværk, der både skal være mere sikkert og langt billigere end de nuværende.

- I Seaborg udvikler vi en ny type atomreaktor, som er fundamentalt anderledes end de reaktorer, vi kender i dag, og som kan være en stor del af løsningen på klimaudfordringerne, siger virksomhedens direktør og medstifter, Troels Schönfeldt, i ugens udgave af 'Kernen' på TV 2 PLAY.

Flydende atomkraftværker med høj sikkerhed

Ordet "atomkraftværk" vil hos mange fremkalde et indre billede af et mastodontisk bygningsanlæg med nogle vældige, siloformede køletårne i stil med britiske Sellafield og lignende konventionelle kernekraftværker.

Sådan vil de dog ikke se ud i fremtiden, hvis man skal tro Seaborg-direktøren.

Ifølge Troels Schönfeldt vil det med den nye og langt sikrere teknologi være muligt at lave atomreaktorer i en meget mindre målestok.

Faktisk vil de være så små, at en enkelt reaktor kan være i en almindelig skibscontainer.

Det betyder, at man kan indrette et atomkraftværk med op til flere reaktorer om bord på en pram. Så det bliver mobilt og kan fragtes derhen, hvor der er brug for det.

Det hele skyldes én ingrediens: salt.

Den såkaldte saltsmeltereaktor har nemlig den egenskab, at den hverken kan nedsmelte eller eksplodere.

Sådan virker en saltsmeltereaktor

  1. Reaktoren fyldes med smeltet salt (i stedet for vand) og opløst uran.
  2. Det gør reaktoren både sikrere og billigere, fordi trykket er meget lavere end normale reaktorer.
  3. Det radioaktive materiale er bundet i saltet, som vil blive opsamlet i tanke, hvis der skulle ske et uheld eller blive indkapslet, fordi saltet størkner.
  4. Reaktoren kører på højere temperaturer og kan dermed skabe mere energi og både strøm og varme​.

Selv hvis der skulle opstå en utæthed i reaktoren, vil det flydende salt størkne sammen med det radioaktive materiale og blive til sten. Det betyder, at radioaktivitet ikke vil spredes i luften, som det har været tilfældet ved tidligere atomkraftulykker.

En anden fordel ved saltsmeltereaktoren er, at den kan genbruge atomaffald som brændsel ad flere omgange, hvilket reducerer slutmængden af radioaktivt affald.

De lovende udsigter har trukket en del private investorer til, deriblandt Bestseller-ejeren Anders Holch Povlsen, som har tilført et trecifret millionbeløb til udviklingsarbejdet.

Af samme grund har virksomheden i de seneste 3-4 år mere end femdoblet antallet af ansatte fra 19 i 2019 til over 100 i dag.

Satser på Sydøstasien

Selvom fremtidens mobile atomkraftværker i princippet kan gøre gavn over alt i verden, har Seaborg Technologies ikke ambitioner om at gøre sig gældende på det danske energimarked, som i forvejen er godt forsynet med vind- og solenergi.

Når det gælder om at bekæmpe klimaforandringerne, er det nødvendigt at tage de helt store briller på, mener Troels Schönfeldt.

Der er cirka tre milliarder mennesker, som står uden strøm og ikke kan få det med andet end kul og gas i dag

Troels Schönfeldt, direktør for Seaborg Technologies

Især i Sydøstasien – i lande som Vietnam, Malaysia og Indonesien – er der et udtalt behov for mere klimavenlig energi.

- Rundt langs ækvator kan man af meteorologiske årsager ikke gøre brug af vind og sol, og der er cirka tre milliarder mennesker, som står uden strøm og ikke kan få det med andet end kul og gas i dag, siger han.

Ifølge Troels Schönfeldt vil det med den nye teknologi på sigt blive hurtigere at producere atomkraftværker end vindmølleparker, og man vil kunne levere grøn strøm billigere og mere effektivt til mange flere mennesker.

Der ligger dog en langstrakt proces forude, før de nye og sikrere reaktorer kan sættes i produktion, blandt andet fordi der er stramme reguleringer på området.

Seaborg Technologies har foreløbigt fået den første kommercielle godkendelse i hus og er dermed nået et skridt længere end andre konkurrerende virksomheder.

I forhold til at føre planerne hurtigst muligt ud i livet har den danske virksomhed en særlig fordel på grund af sin unikke forretningsmodel med at bygge atomkraftværker på havet. Den maritime lovgivning er nemlig mindre restriktiv.

Er atomkraft vejen frem?

Blandt eksperter er meningerne delte, når det gælder atomkraft som fremtidig energikilde.

En af kritikerne er Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Ingen ved, om det kan lade sig gøre at producere ny og billigere atomkraft

Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet

Han mener, at det i en situation med global klimakrise og krig på det europæiske kontinent er uansvarligt at bruge tid på at tale om udvikling af nye atomkraftteknologier, som endnu kun er på tegnebrættet.

Fakta om atomkraft i Europa

  • Omkring 26 procent af EU's elproduktion kommer fra atomkraft.
  • Danmark, Norge og Island er modstandere af at indføre atomkraft.
  • I Danmark blev beslutningen truffet tilbage i marts 1985, hvor et flertal i Folketinget vedtog, at atomkraft skulle udgå af energiplanlægningen.
  • Tyskland, Spanien og Schweiz drosler ned for produktionen af atomkraft.
  • Frankrig og Storbritannien er i fuld gang med at bygge nye atomkraftværker.

- Der findes hverken en prototype eller teknologidata, som vi kan regne på. Så ingen ved, om det kan lade sig gøre at producere ny og billigere atomkraft. Som det er nu, koster det mindst tre gange så meget som vedvarende energi. Nogle vil endda sige fem gange så meget, siger Brian Vad Mathiesen.

Han vil ikke kategoriseres som modstander af atomkraft generelt. Men han mener, at det er både hurtigere og mere effektivt at udnytte de vedvarende energikilder som sol og vind eller eventuelt at forlænge levetiden for de eksisterende atomkraftværker, end det er at bygge nye.

Mere positive toner lyder fra Bent Lauritzen, der er sektionsleder ved DTU Fysik. Han er overbevist om, at atomkraft er en vigtig komponent til at løse de voksende klimaproblemer.

- Atomkraft er sådan set den eneste teknologi, vi kender, som kan udbygges i rigtig stor skala, og som samtidig kan levere CO₂-fri strøm døgnet rundt, nat og dag, hvor vi ønsker det, siger Bent Lauritzen.

Han mener, at idéen med at bygge saltsmeltereaktorer på pramme er en spændende udvikling og et paradigmeskift.

- Det vil give forsyningssikkerhed med ren teknologi til områder i verden, hvor man i dag er afhængig af fossile brændsler. Små, modulære reaktorer som eksempelvis Seaborgs koncept åbner muligheden for hurtig og fleksibel indpasning til lokale elnet, siger han.

Hvis det lykkes Seaborg Technologies at føre visionerne ud i livet, vil der dog gå en rum tid endnu.

Seaborg-direktøren forventer, at den første kommercielle reaktor tidligst vil stå klar i 2028.

Se 'Kernen' søndag klokken 19.20 på TV 2 NEWS eller lige nu på TV 2 PLAY.