Herlufsholms hemmeligheder

Jurister undersøger, om 457 år gammel vedtægt kan få betydning for Herlufsholmformand

- Vi er klart i afdelingen for speciel jura, lyder det fra professor i forvaltningsret.

Man skal 457 år tilbage i tiden. Dengang skrev Herlufsholms stiftere den vedtægt – en såkaldt fundats , som skolen i dag stadig er baseret på.

I dag er fundatsen blevet genstand for opmærksomhed hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), der fører tilsyn med private skoler som Herlufsholm.

Styrelsen vil have undersøgt, hvilke muligheder den har for at kunne fritage Herlufsholms bestyrelsesformand Torben von Lowzow sin stilling.

Det fremgår af en mail, som STUK har sendt til det juridiske kontor i Børne- og Undervisningsministeriet. En mail, som TV 2 har fået aktindsigt i.

En forvaltningsekspert kalder over for TV 2 den type anmodning for ”lidt usædvanlig”.

En juridisk undersøgelse

Der er historisk og aktuelt tætte bånd mellem Kongehuset og Herlufsholm. I dag er prins Christian elev, og efter sommerferien begynder prinsesse Isabella på den skole, der ved stiftelsen i midten af 1500-tallet var tiltænkt blandt andre adelige.

I fundatsen fra 1565 står, at forstanderen, som på skolen også er bestyrelsesformanden, ”indsættes i og fritages for hvervet af Kongen”.

Det var derfor, at STUK 2. maj – tre dage før TV 2-dokumentaren ’Herlufsholms hemmeligheder’ blev vist – sendte en mail til det juridiske kontor i ministeriet.

Her står det klart, at man på baggrund af den 457 år gamle paragraf vil have en juridisk vurdering af fundsatsen og det grundlag, formanden er blevet indsat af.

I mailen står blandt andet, at man anmoder ”om at undersøge eventuelle reaktionsmuligheder over for bestyrelsesformanden på Herlufsholm Skole & Gods, herunder for eksempel fritagelse for hvervet som bestyrelsesformand".

I dagene efter at ’Herlufsholms hemmeligheder’ blev vist, tilbød Herlufsholms bestyrelsesformand, Torben Lowzow, at trække sig.

Den pointe gentager han, da han nu bliver bedt om at forholde sig til indholdet af mailen.

- Jeg har stillet mit mandat til rådighed, og bestyrelsen har bedt mig om at blive. Bestyrelsen vil løbende vurdere, om den har den rigtige sammensætning for at være ansvarlig for skolens drift, siger Torben Lowzow.

På forkant

Michael Gøtze, der er professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, kalder det ”lidt usædvanligt”, at STUK har sendt den anmodning til Juridisk Kontor i Undervisningsministeriet.

- Jeg ser det som udtryk for, at man tænker nogle træk frem og arbejder på et juridisk beredskab. Det handler ikke om, at der skal reageres nu, men at man beder om at få støvet regelsættet af, siger Michael Gøtze.

Han peger på, at den advokatundersøgelse, der skal laves om Herlufsholm, vil blive en ”første del-etape”.

- Hvis den lander et sted, hvor den peger kritisk i retning af tilsynet, kan det her blive interessant. Man er på forkant, og det virker i mine øjne fornuftigt nok.

Skulle tages bogstaveligt

Til gengæld er det svært for Michael Gøtze at sige noget om, hvilken betydning fundatsen fra 1567 har.

- Vi er klart i afdelingen for speciel jura, som han siger.

Herlufsholm skriver i en mail, at rent praktisk betyder paragraf to i fundatsen, at skolens bestyrelse fortæller Børne- og Undervisningsministeriet, hvem man har valgt som formand. Ministeren fortæller det herefter videre til dronningen, som sender breve til den formand, der skal fritages, og den, der skal indsættes.

- Men dengang skulle fundatsen forstås bogstaveligt, siger Michael Bregnsbo, der er historiker og kongehusekspert ved Syddansk Universitet.

- Dengang var det kongen, der bestemte, hvad der skulle være lov og ikke lov. I dag står der i grundloven, at dronningen skal skrive under på alle love, der er vedtaget.

Årtiers dilemma

Selvom fundatsens anden paragraf måske ikke er andet end en gammel tradition – det skal ministeriets jurister finde ud af – gør det ikke situationen mindre kompliceret for Kongehuset, mener Berlingskes kongehuskommentator, Jakob Steen Olsen.

Han siger, at Herlufsholm er den værste sag for kongehuset, han kan huske.

- Det her knytter Kongehuset til Herlufsholm på en underlig måde. Der er mange mærkelige traditioner i vores samfund, og det her er nok bare en formalitet, men fordi kongehuset er i årtiers dilemma, ser det her nærmest fordækt ud, siger Jakob Steen Olsen.

Det er blevet et problem for kongehuset af flere forskellige grunde, forklarer han. Både fordi kronprins Frederik og kronprinsesse Mary er forældre til en elev og en kommende elev på skolen, men også fordi de har påtaget sig en moralsk rolle i samfundet med eksempelvis Maryfonden.

- Den her sag minder os om, at kongehuset er en del af eliten. De er nogle meget rige mennesker, som omgås andre rige mennesker. Det er et aktivistisk kongehus, som har fedtet sig ind i virkeligheden. Og nu kommer virkeligheden og banker på, siger Jakob Steen Olsen.

Se 'Herlufsholms hemmeligheder' på TV 2 PLAY.