Samfund

Derfor er Esbjerg Havn så vigtig for USA og NATO

I dag besøger forsvarsministeren Esbjerg Havn for at undersøge mulighederne for at gøre havnen til et militært knudepunkt.

USA har vist interesse for at bruge Esbjerg Havn som knudepunkt, når NATO-styrker i fremtiden skal landsætte tropper og maskinel på europæisk grund.

Det skyldes havnens størrelse, beliggenhed og infrastruktur, der er et godt udgangspunkt for at sende allierede styrker til Østersøområdet og Baltikum.

I den forbindelse besøger forsvarsminister Morten Bødskov (S) i dag havnen i selskab med Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) og formand for havnen Søren Gade.

Her vil de se nærmere på mulighederne for at klargøre havnen.

- Ruslands forfærdelige angreb på Ukraine gør det helt klart, at Danmark skal leve op til forventningen om, at vi kan yde værtsnationsstøtte for allierede, der gerne vil igennem Danmark, skriver Morten Bødskov i en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet.

- Det er en god mulighed for Danmark til at levere støtte til de lande, som sender forstærkninger til at varetage vores allesammens sikkerhed.

Men hvorfor netop Esbjerg Havn? Det spørgsmål har TV 2 stillet major og militær forsker i forsvarsakademiet Kristian Lindhardt.

Geografi og god infrastruktur

Ifølge Kristian Lindhardt er det primært to ting, der har sat Esbjerg i USA’s søgelys: Den geografiske placering og infrastruktur.

- Esbjerg ligger velplaceret i forhold til USA’s muligheder for at landsætte tropper og maskinel fra kysten ud mod Nordsøen og sende dem øst på, siger Kristian Lindhardt.

Den gode infrastruktur spiller ifølge militærforskeren også en væsentlig rolle, idet forstærkninger hurtigt og nemt vil kunne komme på motorvejen og videre ned gennem Europa.

Også den korte afstand til lufthavne og flere store kaserner med dertilhørende indkvarteringsmuligheder er med til at gøre havnen attraktiv for USA.

Kampenheder med krudt og kanoner

Men hvad vil USA potentielt landsætte på Esbjerg Havn?

- Alt du kan forestille dig, der skal bruges i en hær. Personel og materiel. Kampenheder med krudt og kanoner, men også den efterfølgende logistik i form af personel som ingeniører og brændstof, fødevarer og ammunition, siger Kristian Lindhardt.

Hvis projektet opnår politisk støtte, lægger Forsvarsministeriet op til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal afklare spørgsmål om økonomi, miljø og jura.

Det er forventningen, at forbedringerne af havnen kan stå klar ved udgangen af 2023, oplyser Forsvarsministeriet.