Abekopper – dette skal du vide om virussen

To danskere er smittet med abekopper. Yderligere tre tilfælde undersøges.

Virussen abekopper har tidligere primært været udbredt i Afrika.

Men den sjældne virus har de seneste uger fundet vej til en række lande i Europa, blandt andet Storbritannien, Spanien og Sverige. Og nu også Danmark.

Første dansker blev konstateret smittet med abekopper mandag, vedkommende er ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed isoleret, og der er iværksat smitteopsporing af hans nære kontakter, lød det fra Sundhedsministeriet. Tirsdag er endnu en person konstateret smittet med virussen, siger professor og overlæge i Statens Serum Institut, Anders Fomsgaard, til Go' Morgen Danmark. Samtidig er yderligere tre tilfælde ved at blive undersøgt.

Men er det overhovedet farligt at blive smittet med virussen?

Hvordan smitter virussen, og hvad er de typiske tegn pĂĄ sygdommen?

Disse og mange andre spørgsmål besvarer professor og overlæge Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut i denne FAQ.

Læs med her.

Virussen/sygdommen

Skal danskerne være bekymrede for abekopper?

Nej.

Virussen er dog potentielt dødelig, men med en dødelighed på omkring én til tre procent.

Når virussen også kommer til Danmark, så mener myndighederne, at den let kan inddæmmes - blandt andet fordi sygdommen ikke smitter i inkubationstiden og er let genkendelig.

Desuden findes der både vaccine, behandlende vaccine og godkendt anti-virus medicin om nødvendigt.

Tilsyneladende har de foreløbige tilfælde i Europa været milde, og det kan være karakteristisk for netop denne virustype.

Hvor stammer virussen oprindelig fra?

Fra Afrika.

Man mener, at især gnavere, primært rotter og egern, men også aber, kan være reservoiret af abekopper.

Hvor syg bliver man typisk af sygdommen?

Man kan blive temmelig syg, men alle de syge i det aktuelle udbrud i Europa har foreløbigt haft et relativt mildt forløb.

Sygdommen vil med tiden gĂĄ over af sig selv, og den varer typisk cirka to til fire uger.

Er virussen svær at inddæmme?

Nej.

Den burde være let at inddæmme, idet man ikke smitter i inkubationstiden.

Det betyder, at kun synligt syge smitter, og dem kan man isolere, så virus vil uddø.

Er der befolkningsgrupper, som er særlig udsatte for svært sygdomsforløb?

Børn og immunsvækkede har mindre immunitet og kan derfor få et mere alvorligt forløb og/eller følgesygdomme.

Findes der flere typer af virussen?

Ja, der findes to varianter:

Den vestafrikanske, som ses i det aktuelle udbrud, og den centralafrikanske.

Dødeligheden ligger på mellem 1 og op til 11 procent - lavest for den vestafrikanske og højest for den centralafrikanske.

Er virussen i stand til at mutere?

Virussen muterer dĂĄrligt.

Smitten

Hvordan smitter virussen?

Via tæt kontakt til dyr, primært gnavere i Afrika, men aktuelt ved tæt kontakt til sekreter fra en syg.

Det kan typisk ske, hvis man bor under samme tag, via seksuel kontakt, eller indirekte eksempelvis via kontakt til sengelagner med smitte.

Desuden kan smitte ske via indĂĄnding af nys/hoste fra en person, der er syg med abekopper.

Hvad er inkubationstiden?

Inkubationstiden er tidsrummet fra man bliver smittet med en infektionssygdom, til sygdommen bryder ud.  Denne er fra 5 til 21 dage.

Hvem bliver typisk smittet?

Sædvanligvis personer med kontakt til dyr eller smittede i Afrika.

Men i den nye, aktuelle situation er det tæt kontakt til en person syg af abekopper og helt usædvanligt blandt mænd - skabt gennem seksuel kontakt med andre mænd.

Hvorfor er de smittede typisk mænd?

Det er heller ikke set før og derfor usædvanligt, men det er åbenbart typisk for de aktuelle udbrud i flere lande udenfor Afrika samtidigt.

I det aktuelle udbrud er det især mænd, der har sex med mænd, som smitter/er smittet, hvorfor man bør oplyse og advare om dette.

Symptomer pĂĄ sygdommen

Hvad er de typiske tegn pĂĄ sygdommen?

Det helt karakteristiske er det plettede udslet (kopper), der er smĂĄ blærer, som er fulde af virus overalt pĂĄ kroppen.

Desuden er feber, kulderystelser og muskelsmerter andre typiske tegn pĂĄ sygdommen.

Hvor pĂĄ kroppen ser man tegn pĂĄ sygdommen?

De smĂĄ blærer ses især i ansigt, men ogsĂĄ i hĂĄndflader og under fødderne og pĂĄ kønsorganerne samt hævede lymfeknuder.

Pletter og blærer kan dog findes på hele kroppen - i svælget, lungerne, kønsorganerne, men antallet af blærer kan variere fra få til nogle tusinde.