Sundhedsstyrelsen advarer om øget smitterisiko for abekopper ved sex

Der er endnu ikke konstateret nogle tilfælde i Danmark. Sundhedsstyrelsen oplyser at de vestlige tilfælde har været milde.

Efter tilfælde af den sjældne abekoppevirus i flere europæiske lande har Sundhedsstyrelsen nu udarbejdet retningslinjer for, hvordan sygdommen skal håndteres i sundhedssystemet herhjemme.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en netop udsendt pressemeddelelse.

Indtil nu er der ikke konstateret smittetilfælde i Danmark, men Sundhedsstyrelsen er ikke afvisende for, at sygdommen kan sprede sig også her i landet.

- Vi forventer ikke, at der kommer udbredt spredning af abekopper i Danmark, men vi er opmærksomme på, at der kan komme enkelte tilfælde, oplyser enhedschef Bolette Søborg i pressemeddelelsen.

Af den grund får sundhedspersonale i hele landet information om, hvilke symptomer de skal være opmærksomme på, hvad de skal bruge af værnemidler, og hvordan de skal indberette sygdommen.

Flere tilfælde i europæiske lande

Siden det første tilfælde blev konstateret i Storbritannien 7. maj, er der fundet smittetilfælde med abekoppervirussen i Spanien, Portugal, USA, Sverige, Belgien og Italien.

De foreløbige smittetilfælde i Europa og USA peger på, at det nuværende udbrud særligt er blandt mænd der har sex med andre mænd. Sygdomsforløbende har generelt været milde.

Derfor vil Sundhedsstyrelsen ifølge Bolette Søborg kontakte AIDS-fondet og LGBT+ Danmark og bede dem hjælpe til at få skabt opmærksomhed i de grupper om, at der lige i øjeblikket er en særlig grund til at være opmærksomme.

Sundhedsstyrelsen anbefaler i den forbindelse god hygiejne og brug af kondom ved seksuel kontakt.

Flere smittetilfælde er mellem mænd

Ifølge Anders Fomsgaard, der er professor og overlæge i Statens Serum Institut (SSI), er det usædvanligt, at der er flere tilfælde i flere europæiske lande på samme tid.

Det skyldes, at siden det første tilfælde af abekopper blev konstateret i et menneske i 1970, har alle tilfælde i Europa – indtil nu – kunnet spores tilbage til rejser til Afrika.

Virussen smitter heller ikke normalt nemt mellem mennesker.

Men i flere tilfælde i Europa ser der ikke ud til at være en forbindelse til rejser i Afrika, og ifølge de britiske sundhedsmyndigheder, UKHSA, tyder udviklingen i Storbritannien på, at der er samfundssmitte.

SĂĄdan smitter abekopper

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er der normalt tale om en mild sygdom, som bliver spredt gennem tæt kontakt, og de fleste smittede er raske efter et par uger.

Symptomerne er feber, hovedpine, muskelsmerter, rygsmerter, hævede lymfekirtler, kulderystelser og træthed.

Man fĂĄr ogsĂĄ udslæt – smĂĄ blærer pĂĄ en halv centimeter – der ofte begynder i ansigtet og kan sprede sig til andre dele af kroppen.

Udslættet ændrer sig og gĂĄr gennem forskellige stadier, før der til sidst kan komme en sĂĄrskorpe, som senere falder af. AltsĂĄ lidt ligesom børnesygdommen skoldkopper – uden at der dog er tale om skoldkopper.

Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut forklarer, at personer ikke smitter i inkubationstiden, som er mellem en til tre uger, men først nĂĄr blærerne brister. Hvis blærerne sidder i svælget eller i lungerne, kan personer ogsĂĄ smitte ved nys og hoste. 

Abekopper er i familie med menneskekopper, men er meget mildere og en sygdom, der gĂĄr over af sig selv. 

Det er ifølge de norske sundhedsmyndigheder første gang, der er smittekæder med abekoppervirus i Europa.

Er i familie med verdens første globale virus

Abekoppevirus er i familie med den koppevirus, der var verdens første globale virus og som har slået flere mennesker ihjel end nogen anden sygdom nogensinde.

Men selv om abekoppevirus minder meget om kopper, er abekoppevirussen meget mildere og en sygdom, der gĂĄr over af sig selv, understreger Anders Fomsgaard.

Og så har den nok så vigtigt en lang inkubationstid på mellem en til tre uger. Det er først, når der kommer små blærer, der kan briste, at virussen smitter.

- Blærerne kommer oftest først i ansigtet, så man kan se det, siger overlægen til TV 2.

Når blærerne spreder sig til resten af kroppen, kan de også sætte sig i svælget og i lungerne. Det betyder, at selv om smitte med abekopper kræver tæt kontakt mellem mennesker, så kan den altså også smitte ved hoste og nys.

SSI har koppervacciner nok til alle i kælderen

De fleste danskere født før 1980 er formentlig vaccineret mod kopper.

Men da ingen i Danmark er blevet smittet med menneskekopper siden 1970, er vaccinationen blevet udfaset.

Statens Serum Institut har imidlertid stadig nok koppervacciner til alle i Danmark på lager – og den beskytter både mod den klassiske kopper, abekopper og kokopper, der – indtil nu – har været den eneste koppevirus i Europa.

- Vi ved, at immuniteten efter vaccination daler med tiden, og at beskyttelse over for alvorlig sygdom holder længere. Nøjagtig ligesom ved coronavaccinerne, siger Anders Fomsgaard til TV 2.

Medicinalvirksomheden Bavarian Nordics har ogsĂĄ en koppervaccine, der i bĂĄde USA og Canada er godkendt til kopper og abekopper. Vaccinen er i Europa kun godkendt mod kopper.

Alle ved, hvad virus er nu, og alle ved, hvad udbrud kan føre til

Anders Fomsgaard, SSI

Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, godkendte i juli 2018 lægemidlet, Tecovirimat, til behandling af kopper.

Kan stamme fra gnavere, der kan smitte aber og mennesker

I Nigeria, har der - ligesom i flere andre vestafrikanske lande – siden 2016 været flere udbrud med abekopper.

Ifølge Anders Fomsgaard kan det ikke udelukkes, at smitte med abekopper vil sprede sig yderligere, men at verden efter coronavirus nu er pinligt bevidst om, hvordan en virus skal inddæmmes.

- Alle ved, hvad virus er nu, og alle ved, hvad udbrud kan føre til. Jeg er sikker på, at der bliver gjort alt, hvad der kan gøres for at undgå smittespredning. Vi burde kunne male abekoppervirus op i et hjørne.

Det vides ikke med sikkerhed, hvilket dyr virussen stammer fra, men eksperterne mener, at det er gnavere, der kan give smitten videre til aber og mennesker.

Der er to varianter, oplyser Anders Fomsgaard til TV 2 - den vestafrikanske og den centralafrikanske.

Det er den vestafrikanske abekoppevariant, der lige nu spreder sig i flere lande. Ubehandlet har den en dødelighed på omkring én procent, mens den centralafrikanske variant er mere dødelighed.