Schweiz indfører ny organdonorlov – far til afdød datter kæmper for, at Danmark følger trop
Schweiz bliver det 24. land i Europa, hvor borgerne betragtes som organdonere fra myndighedsalderen.
Fremover skal alle borgere i Schweiz være organdonorer – medmindre de aktivt selv melder sig fra.
Det blev besluttet ved en folkeafstemning søndag, hvor 60 procent stemte for lovændringen, så det fremover ændres til aktivt fravalg.
Dermed bliver Schweiz det 24. land i Europa, hvor borgerne betragtes som organdonere fra myndighedsalderen.
I Danmark er det anderledes, men spørgsmålet om organdonation fra fødslen er jævnligt til debat.
Mads Sebbelov mistede i 2020 sin 15-årige datter, Josephine, mens hun stod på venteliste til et nyt hjerte.
Han har tidligere fortalt sin historie til TV 2 og har kæmpet alt, hvad han kan for at få lovgivningen ændret, så alle er tilmeldt organdonation fra fødslen.
- Jeg ville blive glad på vegne af de mennesker og familier, som lige nu står i håbløsheden og uvisheden og venter på et organ. Det vil skabe et håb og lys i mørket, siger han.
Bør Danmark følge trop?
I Danmark kan alle melde sig som organdonor, fra de fylder 15 år. Men langt fra alle har registreret deres holdning. På nuværende tidspunkt har 64 procent af danskerne taget stilling, viser tal fra Sundhedsstyrelsen.
I Schweiz skal alle borgere fra 16 år selv tage stilling og framelde sig donorregisteret, hvis de ikke ønsker det. Pårørende vil dog stadig kunne afslå, hvis de ved, at personen ville have valgt ikke at donere et organ. I tilfælde af at den pårørende ikke kan blive kontaktet, vil der ikke blive doneret nogen organer.
Den model håber Mads Sebbelov en dag bliver indført i Danmark. I oktober 2020 stillede han et borgerforslag om at ændre lovgivningen, så man automatisk er tilmeldt organdonation fra fødslen. Borgerforslaget fik i et andet forsøg de nødvendige antal støtter og skal derfor i høring på Christiansborg på onsdag og i Folketinget 3. juni 2022.
Det er dog ikke ensbetydende med, at der sikkert ville have været et hjerte til datteren Josephine, hvis lovgivningen havde været, som Mads Sebbelov ønsker.
- Det kan vi jo ikke vide, men vi ved, at hendes chancer havde været bedre, siger han.
Det vigtigste for ham er, at der kommer bedre oplysning om organdonation i Danmark, siger han. Både så flere forhåbentligt siger ja, og flere kan få hjælp, men også så det svære valg ikke efterlades hos de pårørende.
- Det er et svært spørgsmål at forholde sig til i krisens chokstund. De pårørende står jo midt i en tragedie og skal træffe et valg, der kommer til at påvirke deres liv og deres sorg resten af livet, siger han.
Men er det så ikke nok bare at informere mere om det i stedet for at ændre lovgivningen?
- Selvfølgelig er det godt med information og fokus på sagen, men desværre ikke nok, for lovgivningen, vi har i dag, virker som en bremse. Der er behov for et kærligt skub, så flere får talt sammen med deres pårørende og får taget stilling til spørgsmålet, siger Mads Sebbelov.
Når ansvaret efterlades hos de pårørende, kommer de til at skulle tage stilling til spørgsmålet uden nødvendigvis at vide, hvad den afdødes holdning var til spørgsmålet, påpeger han.
Et svært etisk spørgsmål
Argumenterne imod at ændre lovgivningen går oftest på, at borgeren bliver statens ejendom, og at staten kan blive afsender på, hvad der er det rigtige på et meget personligt spørgsmål. Det har blandt andre den konservative debattør og præst Sørine Gotfredsen argumenteret for.
Samtidig peger kritikere på, at der kan være nogle, der ikke ønsker at donere deres organer, men som med den schweiziske model kommer til det.
Hos Det Etiske Råd er der et stort flertal af rådets medlemmer, der anbefaler, at der også fremover skal gives samtykke til donation. De lægger vægt på, at "man som menneske har et retmæssigt ejerskab til sin krop", og på retten til at beslutte og tilkendegive, hvad der skal og må ske med kroppen eller retten til at være i tvivl om samme.
Et mindretal af medlemmerne anbefaler, at der indføres formodet samtykke til donation, fordi "dette må forventes at føre til flere transplantationer", end tilfældet er i dag.
Politikerne er splittede
Mads Sebbelov erkender, at der kan være svære etiske dilemmaer knyttet til spørgsmålet. Men han mener, at et lovforslag kan være en mulighed for at tale om døden og peger på, at det fortsat er muligt at vælge aktivt fra.
- Jeg synes, vi skal følge schweizerne trop og lægge det over til danskerne i form af en folkeafstemning, siger han.
Den seneste undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at 84 procent af danskerne over 15 år har en positiv eller meget positiv holdning til organdonation, mens under 2 procent siger, at de har en negativ holdning.
TV 2 har gerne villet spørge landets sundhedsordførere om, hvorfor Danmark ikke har den omvendte model, som de altså netop har fået i Schweiz, men uden det store held.
I øjeblikket drøftes det nemlig politisk, hvorvidt alle borgere skal tage stilling til organdonation, når de skal have eksempelvis pas, sygesikringsbevis eller kørekort. Det er dog ikke endeligt besluttet og skal drøftes over de kommende uger.
Det forslag har Venstre tidligere været positivt stemt overfor, siger Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen (V). Spørgsmålet om organdonation fra fødslen har partiet ikke taget endelig stilling til endnu.