Folkeafstemning 2022

Hun sælger champagne og stemmer ja til mere EU: – Jeg tror, vi er stærkere sammen

Mange danskere nyder godt af EU's regler, og dét kan afgøre, om de stemmer for eller imod forsvarsforbeholdet, mener ekspert og borgmester.

Kira Milan fra Hørsholm er ikke i tvivl. Hun er tilhænger af mere EU.

Som importør og forhandler af champagne er hun nemlig svært tilfreds med de muligheder, som EU's indre marked giver hende, når hun handler med Frankrig.

- Vi har nogle systemer i EU, som gør det rigtig nemt både for producenten at eksportere det, men også for mig som importør at modtage det, siger Kira Milan, der er direktør i Champagneuniverset.

Af den grund er hun heller ikke i tvivl, når hun ligesom resten af befolkningen 1. juni skal stemme om afskaffelsen af Danmarks forsvarsforbehold i EU.

- Jeg stemmer for EU, siger Kira Milan.

Det er hun ikke alene om i sin kommune. For Hørsholm er historisk set den mest EU-positive kommune i landet.

72,5 procent af borgerne i kommunen har i gennemsnit således stemt ja til mere EU siden 1992. Det viser en ny analyse, som analysefirmaet Electica har lavet for TV 2.

Nordsjællandske kommuner er EU-positive

Som det fremgår af ovenstående kort er der dog store geografiske forskelle, når det kommer til danskernes holdning til mere eller mindre EU.

Eksempelvis er en kommune som Læsø klart den mest EU-skeptiske – skarpt forfulgt at de københavnske vestegnskommuner som eksempelvis Albertslund, Tårnby, og Hvidovre.

Derimod er mange nordsjællandske kommuner historisk set særdeles begejstrede for EU. Foruden Hørsholm gælder det for Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Furesø, at mere end 60 procent har stemt ja til mere EU siden 1992.

Spørgsmålet er, hvorfor netop de nordsjællandske kommuner er så positivt stemt over for EU.

Det har en borgmester og en ekspert et bud på.

Uddannelsesniveau kan være afgørende

Borgmester i Hørsholm, Morten Slotved (K), mener, at den store opbakning til EU kan tilskrives erhvervssammensætningen i kommunen:

- Rigtig mange af vores borgere samarbejder med udlandet, og de arbejder i en virksomhed, som er internationalt orienteret. Hele den internationalhed, det betyder noget i forhold til, hvad vi gør i forhold til EU og de her afstemninger, siger han.

Det står i skærende kontrast til de fiskere fra Læsø, som TV 2 tidligere har talt med. Deres holdning var grundlæggende, at EU medfører strammere regler for fiskekvoter og overvågning, hvilket fiskerne mener, gør det sværere at drive deres erhverv.

Lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, Roman Senninger, er umiddelbart enig i borgmesterens analyse. Han formoder, at mange af Hørsholms borgere er ressourcestærke mennesker med en høj uddannelse, og som befinder sig i et højere lag i samfundet.

- De er typisk mennesker, som ser EU som noget meget positivt, fordi de har en opfattelse af, at EU bidrager positivt til deres liv, siger Roman Senninger.

Han nævner blandt andet, at det typisk er mennesker, som rejser meget, og som dermed har gavn af, at man kan rejse og handle frit EU-landene imellem.

Perspektiv

Kan medier påvirke holdningen?

Ifølge Roman Senninger kan det, som medier siger og skriver om EU, også spille en rolle i afstemningen.

Studier viser, at eksempelvis avisen The Sun i Storbritannien og deres EU-kritiske kampagner, har haft en effekt på befolkningens holdning til EU.

Derfor kan det også spille en rolle, hvis et dansk medie melder ud, at de støtter et nej til afskaffelsen af Danmarks forsvarsforbehold.

- Det kan aktivere folks negative indstilling til EU. Når EU ikke spiller en stor rolle i folks hverdag, og de så pludselig ser en kampagne, så har det potentiale til at påvirke dem, fordi de måske ikke har en nogen fast holdning til det, siger Roman Senninger.

Ekspert: Uoverskuelighed får nogle til at følge parti-holdninger

Grundlæggende vurderer Roman Senninger, at faktorerne bag danskernes holdning til den kommende EU-afstemning først og fremmest handler om folks generelle holdning til EU samt deres nationale politiske orientering.

- Altså hvilket parti identificerer man sig med, og om man er tilfreds med den siddende regering, siger han.

Netop holdningen til den siddende regering er vigtig, forklarer Roman Senninger:

- Det har man set i Danmark tidligere, men også i mange andre lande. Man bruger afstemning til at belønne eller straffe en regering. Det er uafhængigt af deres mening om EU. Der bruger man det mere lidt ligesom en midterm i USA.

Samtidig kan det ifølge Roman Senninger altså også være udslagsgivende, at nogle mennesker følger holdningen i det parti, de normalt stemmer på.

- Nogen sætter sig måske ikke rigtig ind i, hvad afstemningen handler om, men i stedet retter de sig efter deres parti-identifikation for at finde ud af, om de skal stemme ja eller nej. Det giver også god mening, fordi det for mange er uoverskueligt, hvad det hele præcist handler om, siger han.

Direktør: Kig på det i et bredere perspektiv

På champagne-lageret er direktør Kira Milan forstående over for, at EU i nogle erhverv kan føles som en hæmsko.

Alligevel mener hun, at eksempelvis fiskerne på Læsø og andre EU-skeptikere bør se spørgsmålet om EU i en større helhed.

- Man vil jo nok altid kigge på det til egen fordel, men jeg synes også, at man skal kigge på det i et bredere perspektiv, hvor jeg tror på, at vi er stærkere sammen overordnet set, siger Kira Milan.

Spørg om forsvarsforbeholdet

Er du i tvivl om, hvad et ja eller nej til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet kommer til at betyde? Du har mulighed for at sende spørgsmål til 1234@tv2.dk. Så vil eksperter frem til 1. juni svare på en række af jeres spørgsmål.