Samfund

Et brandvarmt strygejern blev dråben - sådan begyndte Sveriges Herlufsholm-skandale

I 2013 blev Sveriges fineste kostskole lukket - kan også være løsningen for Herlufsholm, mener mobbeforsker.

Parallellerne står i kø til den svenske forfatter Jan Guillous kostskole-gyser ‘Ondskaben’, efter den danske elitekostskole Herlufsholm beskyldes for at være hjemsted for en voldelig og krænkende kultur.

Guillou mener selv, at volden er et vilkår for alle kostskolers eksistens, men i forrige årti tog det overhånd i Sverige, og landets mest berømte kostskole, Lundsberg Skola, måtte pludselig gøre noget drastisk i kampen mod problemerne.

Den blev pålagt helt at lukke for en periode.

Den ypperste kostskole

Samme tiltag er blevet foreslået for Herlufsholm, efter de nye sager om krænkelser og usund kultur er kommet frem i forbindelse med TV 2-dokumentaren 'Herlufsholms hemmeligheder'.

Det ville være "fornuftigt", lød det 6. maj på TV 2 fra Helle Rabøl Hansen, en af Danmarks førende forskere i mobning.

- For de her ritualer har sat sig i skolens vægge og bøger. I hele den kulturarv skolen har opbygget, sagde hun.

Lundsberg Skola er den ypperste af de svenske kostskoler, hvor blandt andre den svenske prins Carl Philip har haft sin skolegang.

Siden 1896 har skolen været hjemsted for den svenske overklasses børn, men i de senere år er bekymrende historier dukket op til overfladen.

Én særlig episode skabte forfærdelse i Sverige og resulterede sågar i en hospitalsindlæggelse.

Børns Vilkår: Ritualer kan være risikable

“Nollning”, blev det på skolen kaldt, når skolens yngre elever blev underlagt et indvielsesritual, der kunne spænde fra tæsk, ydmygelser til andre former for afstraffelser, der er endnu værre.

- Vi ved, at hvis man har ritualer eller traditioner, der overlader ansvaret til de unge, så er der en risiko for, at det går galt. Det samme siger vi til gymnasier rundt om i Danmark, hvor der er 'puttefester', eller hvor 1.g'ere skal udstilles i særligt tøj, siger Sanne Lind, børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår.

Fra 2011 havde den svenske myndighed med ansvar for skoleområdet, Skolinspektionen, blikket rettet mod Lundsberg Skola.

Over to år udfærdigede myndigheden en rapport, som i 2013 løftede sløret for grelle afstraffelsesmetoder, og den skabte stor opstandelse i Sverige.

Men rapporten var kun første del, for siden skulle Lundsberg være vidne til episoden, der fik bægret til at flyde over.

Elever brændt med strygejern

I 2013 kom det frem, at elever under ‘nollningan’ havde fastholdt to af kostskolens elever - en på 14 og en på 15 år - løftet op i deres skjorter og brændt dem på deres bare hud med et varmt strygejern. Den ene blev efterfølgende indlagt på hospitalet.

- I forskningen taler man, i de fællesskaber hvor kulturen er utryg, om et begreb, der hedder 'moralsk nedsmeltning'. Man kan komme ind i en kultur, som legitimerer, at man gør dårlige ting. Socialpsykologisk handler det om, at man samles i et fællesskab om at gøre noget ved andre, siger hun.

Historierne skabte ramaskrig blandt læsere af svenske medier, og politikerne ville se handling prompte. I skolens eget indberetningssystem var der på cirka et år fra 2012 til 2013 blevet indberettet 23 hændelser om krænkelser ifølge riksdagsmedlem Rossana Dinamarca fra Vänsterpartiet.

- Forekomsten af ​​krænkelser overhovedet er uacceptabel, skrev hun i et spørgsmål til daværende undervisningsminister Jan Björklund fra Liberalerna.

Skolen lukkede midlertidigt

Færdig var nu skolens rektor, Staffan Hörnberg, da Skolinspektionens rapport viste, at han var bevidst om visse dele af indvielsesritualerne.

- De interview, vi har lavet, viser, at man fra de voksne accepterer ydmygende indvielsesritualer. Hændelserne i weekenden (episoden med strygejernet, red.) skete i forbindelse med en velkomstfest, der altid er et risikabelt tidspunkt. I den situation skal skolen være virkelig opmærksom, sagde Ann-Marie Begler, der er generaldirektør for Skolinspektionen, til Dagens Nyheter i 2013.

Det blev besluttet at pålægge skolen et midlertidigt driftsforbud i seks måneder. Med ét blev 170 elever sendt hjem og 80 ansatte midlertidigt arbejdsløse.

Lukningen af skolen skabte også overskrifter i Danmark, men den endte med at blive langt kortere end først planlagt. Godt en måned efter åbnede Lundsberg igen efter en afgørelse i forvaltningsretten, der ikke gav Skolinspektionen medhold i driftsophøret.

Er en lukning af Herlufsholm vejen frem for at komme problemerne til livs?

- Vi mener ikke, at man bør lukke skolen i denne konkrete situation. Der går 600 elever lige nu, som ikke har andre steder at være. De bor på skolen, de skal afslutte uddannelse, og manges forældre bor i udlandet, så det vil have uoverskuelige konsekvenser, hvis man lukker. Når det er sagt, skal der sættes massivt ind, siger Sanne Lind fra Børns Vilkår.

Den midlertidige lukning af Lundsberg i 2013 satte ikke en endelig stopper for skolens belastende sager.

I 2017 blev en elev bortvist for at have slået en anden med et læderbælte. Samme år bad Skolinspektionen skolens ledelse om en redegørelse for et mistænkt seksuelt overgreb.

I dokumentaren ‘Herlufsholms hemmeligheder’ fortæller en anonym tidligere elev, at han selv blev udsat for et seksuelt overgreb. Andre fortæller, at vold og frygt var en del af kulturen og “dna’et” på den danske kostskole.

Men det er alle ikke enige i.

Kultur eller enkeltstående tilfælde?

Et ukendt antal forældre til nuværende og tidligere elever på Herlufsholm skrev 8. maj en pressemeddelelse, hvori de tager afstand fra, at der skulle være en usund kultur på Herlufsholm.

I Berlingske underskriver 227 nuværende og tidligere elever på kostskolen en kommentar, hvor de ligeledes tager afstand fra påstanden om, at der skulle herske en syg kultur.

Sanne Lind, det er ikke alle, der er enige i udlægningen, som TV 2s dokumentar. Er der ikke en pointe i, at det kan være enkeltstående tilfælde?

- Det er klart, at man kan ikke have en skole, hvor der aldrig er konflikter eller uenigheder blandt eleverne, men vi synes, at det er meget vigtigt, at man ikke affærdiger problemerne på Herlufsholm med, at det skulle være enkeltstående tilfælde, siger hun.

- Det er vigtigt, at når sådan noget sker, går man i gang med at genoprette. Jeg synes, at alle på Herlufsholm nu bør samarbejde, og at skolen skal tage ansvaret på sig, men det handler også om forældrene. Det er alles ansvar.

Men er det ikke et rimeligt synspunkt, når forældre og tidligere elever mener, at der ikke er tale om en kultur?

- Det er en kultur. Vi synes, at det er meget vigtigt, at man ikke affærdiger problemerne på Herlufsholm med, at det skulle være enkeltstående tilfælde.

Hvordan kan man være sikker på det? Kan det ikke være enkeltstående tilfælde?

- De modige unge mennesker, som står frem i dokumentaren, siger, at utrygheden og volden ligger i skolens dna, så det er jo ikke bare noget, der er sket enkelte gange. Det handler om noget mere og noget systematisk, og det er vi slet ikke i tvivl om, siger hun.