Eksperter skændes på Twitter om kendt virus
Eksperter bliver beskyldt for at misinformere, når de i stedet peger på covid-19 som mulig årsag, skriver britisk epidemiolog.
Flere eksperter over hele verden kritiserer nu, at adenovirus af både de britiske og amerikanske sundhedsmyndigheder bliver udnævnt som årsag til, at et stigende antal børn bliver ramt af ukendt leverbetændelse og -svigt.
Seks børn i Danmark er ramt af den akutte leverbetændelse.
For adenovirus er nemlig lige nu bredt i omløb og fører meget sjældent til leverbetændelse hos ellers raske børn, lyder nogle af argumenterne.
Samtidig er virussen ifølge mange ikke blevet påvist i leverbiopsier hos de ramte børn.
Eller som den britiske ekspert i klinisk epidemiolog og statistik doktor Deepti Gurdasani skriver på Twitter:
- Dette var ikke på min bingoplade for pandemien. En virusundertype, som aldrig har været kendt for at forårsage voldsom hepatitis, især ikke hos raske børn, bliver draget ind hos børn, som er negativ for dette ved leverbiopsi, men som bliver behandlet for det. Hvordan er det sket?
Der er en teoretisk mulighed, men...
Spørger man en dansk ekspert, er der en teoretisk mulighed for, at adenovirus kan være årsagen, men at virussen i den virkelige verden meget sjældent har forårsaget leverbetændelse hos ellers raske børn.
- Og det er mærkeligt, at man ikke har fundet virus i leveren. Det sætter et stort spørgsmålstegn, siger Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.
Kritikken fra eksperterne går også på, at myndighederne i USA, ifølge Centers for Disease Control and Prevention (CDC) selv, har gennemgået kliniske optegnelser "for at identificere patienter med hepatitis og en adenovirusinfektion".
- Vent, undskyld, hvad? De kiggede specifikt efter hepatitissager med en positiv adenovirus-test. De inkluderede ikke alle de seneste og alvorlige hepatitissager, skriver den canadiske læge Lisa Iannattone, der dog ikke er virolog eller epidemiolog, men dermatolog og onkolog.
- Alle, der udfordrer narrativet om adenovirus, bliver udskældt
De mulige årsager til de nu knap 300 mulige tilfælde i 20 lande har skabt en voldsom debat på de sociale medier blandt eksperter.
Således kritiserer andre eksperter blandt andet Deepti Gurdasani for at se "covid alle steder", fordi det ifølge hende er åbenlyst, at covid-19 spiller en rolle.
Selv skriver hun på Twitter, at alle, der udfordrer narrativet om adenovirus som hovedårsag, bliver udskældt på de sociale medier.
Hendes pointer bliver på Twitter bakket op af den amerikanske leverspecialist Farid Jalali, der i en lang tråd på Twitter skriver, hvorfor adenovirus ikke kan være årsagen til leverbetændelsen hos børn.
Blandt hans pointer er eksempelvis, at en infektion med adenovirus er meget almindelig hos børn, og at den er kendt for at kunne blive påvist i både hals- og afføringsprøver i op til måneder og år efter en infektion hos børn.
Også han bliver kritiseret for at misinformere.
Fund af adenovirus kan være tilfældigt, siger tysk professor
Isabella Eckerle, der er tysk virolog, professor og direktør for Center for Emerging Viral Diseases ved universitet og universitetshospitalet i Geneve, skriver på Twitter, at det, at en kendt adenovirus pludseligt har en ny patogen (andre symptomer, red.), er præcis lige så sandsynligt eller usandsynligt som en ubekendt komplikation efter covid-19.
- Hvem kan på dette stadie udelukke, at vi ikke kommer til at se en uventet komplikation hos børn, selv efter et mildt tilfælde af covid-19? Jeg siger det bare i tilfælde af, at noget uventet pludseligt dukker op hos børn, som måske eller måske ikke er relateret til covid-19, men kan vi udelukke det endnu?
Hun fremhæver samtidig, at fund af adenovirus i tilfældene med leverbetændelse kan være tilfældigt, da den cirkulerer bredt. Dog udelukker hun vacciner mod coronavirus, da mange af børnene har en alder, hvor de ikke har været tilbudt en vaccine.
Andre eksperter nævner desuden MIS-C, der er en sjælden komplikation efter coronasmitte hos børn, og senfølger efter coronavirus, som en årsag. Det skyldes, at det fra Israel lyder, at børnene i dette lands tilfælde var smittet med coronavirus omkring tre og en halv måned før, de blev ramt af leverbetændelse.
Den tror Allan Randrup Thomsen dog ikke umiddelbart på.
- Så vil jeg mene, at vi havde set symptomerne på et tidligere tidspunkt. Leverbetændelse er jo heller ikke udtalt ved covid-19 – heller ikke svær covid-19, siger han.
Ingen ved endnu, hvad årsagen er
Overlæge i Statens Serum Institut (SSI) Anders Koch oplyser fredag til TV 2, at adenovirus ikke er blevet fundet i de seks mulige danske tilfælde, ligesom ikke alle børnene har haft kendt smitte med coronavirus.
Samtidig er der i Danmark – i modsætning til i Storbritannien – ikke en højere forekomst af smitte med adenovirus.
- Vi ved reelt set ikke, hvad det er. Det er leverbetændelse af en årsag, som vi ikke kender endnu. Det kan være noget helt andet i Storbritannien, end det er i Danmark, forklarer han.
Og netop af den grund er det for tidligt at udelukke mulige årsager, siger Jens Bukh, der er professor i virologi og overlæge ved Hvidovre Hospital og Københavns Universitet, til TV 2.
- Det kan være noget helt nyt – det er sket tidligere, men det er ikke sikkert, at det er tilfældet her. Det mest sandsynlige er, at det er noget, vi allerede kender i forvejen.
Også Verdenssundhedsorganisationen (WHO) oplyste for to dage siden, at mens adenovirus er en hypotese, så kigger eksperter også på andre årsager, da adenovirus ikke kan forklare "sværhedsgraden af det kliniske billede".
WHO nævner andre muligheder som øget modtagelighed på grund coronarestriktioner, muligheden for en ny adenovirus og en infektion med covid-19.