Folkeafstemning 2022

Ny måling viser stor tvivl hos mange før historisk valg - det gælder især to grupper, siger ekspert

Størstedelen ville stemme for at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet, hvis der var valg i morgen.

Om tre uger skal danskerne til en historisk folkeafstemning, når spørgsmålet om det danske EU-forsvarsforbehold skal afgøres.

Uanset om det bliver et ja eller et nej, vil det få betydning for Danmarks militære fremtid.

Selvom det langt fra er alle, der ved, hvad de skal stemme 1. juni, så ville størstedelen stemme for at afskaffe forbeholdet helt, hvis der var valg i morgen. Det viser en Megafon-måling lavet for TV 2 og Politiken.

Her fremgår det, at 59,6 procent ville stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, mens 40,6 procent ville stemme nej.

Ifølge Iben Shacke-Barfoed, der er analyse- og kommunikationschef i Tænketanken Europa, er det hovedsageligt kvinder, der endnu ikke har truffet deres beslutning.

Hun peger på et generelt skepsis blandt kvinder - og så peger hun på danskere under 35 år.

- Vi har målt på det tidligere også, og de, der er i tvivl, er generelt kvinderne. Det er også dem, der generelt siger nej, når det gælder forsvarsforbeholdet. Og så er det unge under 35 år, der er i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds.

Megafon har spurgt 1009 personer, og ud af dem er 35 procent enten i tvivl eller ønsker ikke at stemme. De ovenstående svar er derfor baseret på den andel, der har besluttet sig.

Handler om det rette budskab

Hvis Megafon-målingen er et pejlemærke for virkeligheden 1. juni – og det et stort hvis, da den kun giver et øjebliksbillede – er der altså mange stemmer at rykke endnu.

Derfor er det essentielt for både ja- og nej-siderne at finde et politisk evangelium, der kan engagere folket. For intet er afgjort, påpeger Iben Shacke-Barfoed.

- Nogen kan godt flyttes ved oplysning. Jeg tror, vi vil se de kommende uger, at folk bliver mere aktive og prøver at finde ud af, hvad forsvarsforbeholdet handler om. Det er ikke noget, der er særligt nærværende for de fleste danskere, siger hun og tilføjer:

- Der er nok også nogen, der kigger hen til, hvem de plejer at stemme på og stoler på, når de skal ned og tage det her valg.

Derudover peger hun også på, at det ikke er overraskende, at en stor andel af danskerne ikke ved, hvad de skal stemme.

For det ligner en gentagelse af de seneste folkeafstemninger om EU, siger hun.

- Det ligner lidt nogle af de tidligere folkeafstemninger, vi har haft om EU. Der var også en føring til ja-siden langt inde i kampagnen.

Danmark har aktiveret forbehold 235 gange

Siden vedtagelsen af forsvarsforbeholdet i 1993 har Danmark som hovedregel ikke deltaget i dele af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Forsvarsforbeholdet er blevet aktiveret 235 gange på 28 år - særligt fra 2014 og frem.

Det drejer sig hovedsageligt om missioner som eksempelvis piratbekæmpelse ud for Somalias kyst eller militær uddannelsesmission i Mali, oplyser Tænketanken Europa på sin hjemmeside.

Folketingets EU-oplysning bruger som eksempel på andre militærmissioner i EU-regi blandt andet de fredsbevarende operationer i Bosnien-Hercegovina og missioner for at beskytte flygtninge i Darfur i Sudan.

Ifølge EU-oplysningen har Danmark som følge af forsvarsforbeholdet ikke stemmeret i Ministerrådet, når EU’s forsvarspolitik forhandles.

Desuden forventes det, at der i fremtiden vil være en lang række missioner, Danmark ikke har ret til at deltage i på grund af forbeholdet.

Omvendt er Danmark ikke med til at finansiere EU’s militære operationer, ligesom der heller ikke bliver stillet danske soldater til rådighed.