Fem millioner vacciner bliver for gamle over sommeren
Selvom Danmark brænder inde med vaccinedoserne, er ti millioner mere på vej.
Det er kun toppen af isbjerget, at Danmark har destrueret mere end en million coronavacciner, fordi at de har overskredet deres holdbarhedsdato.
For køleskabene hos Statens Serum Institut (SSI) bugner, viser en opgørelse, som SSI har lavet for TV 2.
Lige nu har Danmark mere end otte millioner coronavacciner på lager, og knap fem millioner af doserne har udløbsdato i sommermånederne.
Derfor er der, ifølge SSI, "en risiko for yderligere kassationer" oven i de en million doser, der allerede er blevet smidt ud. Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet (SDU), vurderer risikoen til at ligge på så godt som 100 procent.
- Det eneste scenarie, jeg ser for mig, er, at man er nødt til at destruere dem, siger han.
Samme skæbne forudser Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed på Københavns Universitet og Videnskabelig direktør of Global Sundhed ved Novo Nordisk Fonden.
- Vi får jo ikke selv brug for dem, før de udløber, og jeg kan ikke forestille mig, at nogen i øjeblikket vil sige ja til det, vi tilbyder, siger han.
Knap en milliard kroners spild
Hverken Sundhedsministeriet eller SSI kan oplyse, hvad Danmark har betalt for vaccinerne.
Men SSI foreslår, at man kan prøve at Google det. Gør man det, viser EU's kontrakter, at vaccinerne er indkøbt til priser mellem 20 kroner og 135 kroner per dosis. De dyreste er Modernas og Pfizers, mens de billigste er fra AstraZeneca.
Selvom det er uvist, præcis hvad det nuværende danske lager har kostet, risikerer Danmark ud fra de europæiske og amerikanske vaccinepriser at smide vacciner for op mod 900 millioner kroner ud hen over sommeren.
Millionerne er "meget ærgerlige penge", mener Jes Søgaard. Alligevel vil han ikke kalde det for direkte spildte penge.
- Jeg synes ikke, at vi kunne have gjort så meget andet dengang, vi underskrev aftalerne, fordi der var så mange ubekendte, siger han.
Der var både rift om doserne og mange usikkerheder om coronavirussen og vaccinerne mod den, da vaccinekontrakterne i EU faldt på plads. Men siden er produktionen af vacciner vokset og stabiliseret, samtidig med at vores vaccinationsprogram er stagneret.
Set i det lys er de bugnende vaccinelagre en konsekvens af en måske nok egoistisk, men succesfuld strategi, mener Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet.
- Det er den pris, Danmark har betalt for at have forsyningssikkerhed og for den strategi, vi lagde i begyndelsen, som groft sagt var et spørgsmål om at rage til sig, siger han.
Den bedste distributør og det værste scenarie
Ifølge SSI, har Danmark ellers forsøgt at afsætte vaccinerne. "Der er rakt ud til over 70 lande,", lyder det blandt andet fra instituttet. Udenrigsministeriet, der står for kontakten til vaccinesamarbejdet COVAX, oplyser også til TV 2, at man har været i "løbende dialog med COVAX".
Den sidste tid har efterspørgslen på vacciner dog været mindre end udbuddet, og derfor er det ikke lykkedes Danmark at få vaccinerne videre.
Men den forklaring rejser nye spørgsmål, mener Flemming Konradsen.
- Det er i mine øjne ikke en fyldestgørende analyse, for det store spørgsmål er jo, hvorfor efterspørgslen er så lav, siger han.
Så hvorfor er efterspørgslen så lav?
- Det er sandsynligvis forskelligt fra land til land: Det kan være, at vaccinerne er for dyre, at infrastrukturen og oplysningen er for dårlig, eller at man prioriterer at bruge ressourcerne andre steder i sundhedsvæsnet, siger Flemming Konradsen.
Oven i det vil COVAX kun levere direkte fra den enkelte producent til modtagerlandet for at sikre logistik og sikkerhed. Så når først vaccinerne runder det danske lager, er chancerne for at få dem videre markant ringere, fordi Danmark selv skal lave håndholdte, bilaterale aftaler med enkelte lande.
Det er en af grundene til, at Flemming Konradsen ser COVAX som den bedste måde at videredistribuere vaccinerne. "Det værste, man kan gøre", kalder han til gengæld de scenarier, hvor vaccinerne bliver sendt afsted med for kort holdbarhed, fordi det så er stort set umuligt og dyrere at administrere for modtagerlandene.
- Pointen er, at vi skal få vaccinerne til at blive vaccinationer, for det hjælper jo ikke at sende doserne rundt mellem lagre, hvis de ikke kommer ud derfra, siger Flemming Konradsen.
Vi bør udjævne vaccineskævheden, mener eksperter
Udsigten til de mange destruerede vacciner skurrer i øjnene, mener Jes Søgaard. Særligt fordi den danske ophobning af vacciner ikke er enestående. Tværtimod kæmper mange vestlige lande, blandt andet USA, Frankrig og Canada, med at videredistribuere de vacciner, som løbende bliver leveret.
- Nu er det jo skørt, at vi og andre dele af Vesten har en overflod af vacciner, mens store dele af verdens befolkning endnu er ikkevaccinerede, siger han.
For at få vaccinerne mere lige fordelt på verdenskortet, mener Flemming Konradsen, at Danmark bør afskrive nogle af de vaccineoptioner, vi ikke kan nå at få brugt, så COVAX selv kan fordele dem. Han tror også, at lagre for eksempel på det afrikanske kontinent kan sikre, at vaccineudrulningen glider lettere.
Han peger på, at de i høj grad ikkevaccinerede befolkninger i lavindkomstlande udgør en risiko for alle, fordi der hyppigere vil opstå mutationer der.
- Vi skal planlægge efter en forsyningskæde, der ikke kommer for sent. For hvis der er noget, vi har lært de sidste to år, er det, at verden er meget lille, når det kommer til de her sygdomme, siger han.
Jan Pravsgaard Christensen opfordrer til, at de danske myndigheder får et nogenlunde overblik over behovet for vacciner hen over de koldere måneder, så snart det er muligt.
- Vi bør helt bestemt rykke tidligere på det her, så vi ikke også skal kassere kæmpe mængder hen over efteråret, siger han.
Ti millioner doser på vej
Strømmen af vacciner fortsætter nemlig resten af året. SSI oplyser til TV 2, at der i løbet af 2022 er planlagt yderligere leverancer af næsten 10 millioner doser – 6,5 millioner Pfizer-doser, 3 millioner Moderna-vacciner og 700.000 vacciner fra Novavax. Sidstnævnte er en vaccine, som ingen danskere har fået, fordi den ikke indgår i vaccinationsprogrammet.
Til efteråret regner Sundhedsstyrelsen med, at en del danskere igen kan rulle ærmet op og få et boosterstik, og derfor peger eksperterne på, at lagrene ikke bør være tomme til den tid. Men ti millioner doser er i overkanten, mener Flemming Konradsen, mens Jes Søgaard konstaterer, at de knap ti millioner doser "sandsynligvis er endnu en milliard kroner".
- Man skal kun modtage det, man har behov for, gerne med en lille margen. Men det der er en stor margen, siger Flemming Konradsen.
SSI understreger dog, at den kommende leveringsplan er et øjebliksbillede, der kan ændre sig. Faktisk er det håbet, at den gør det, fordi "der arbejdes på at udskyde og/eller donere doser", lyder det fra styrelsen.
Længere tids forhandlinger i EU
Danmark har forpligtet sig til vaccinerne gennem store EU-kontrakter, som en styregruppe med dansk deltagelse, ifølge Sundhedsministeriet, "gennem længere tid" har forhandlet med "flere producenter" om at "tilpasse til det reelle behov". Men det er en indviklet øvelse, lyder det.
- Der er i praksis tale om lange og komplicerede forhandlinger, oplyser Sundhedsministeriet til TV 2.
Ministeriet peger blandt andet på juridisk komplekse kontrakter, hensyn til de forskellige EU-landes behov og mulighederne for at få vacciner – også variantopdaterede versioner – på længere sigt.
- Samtidig har producenterne i vidt omfang holdt fast i de allerede aftalte kontrakter, skriver ministeriet.
Derfor er der fortsat fokus på at få vaccinerne afsat til andre lande. Noget, som Udenrigsministeriet skriver, at Danmark "fortsat vil forsøge", men "at det som sagt er svært".
- Det forventes ikke, at situationen ændrer sig meget i de kommende måneder, lyder det fra Udenrigsministeriet til TV 2.