Ekspert anbefaler, at Herlufsholm lukker og gentænker skolen
Præfektsystemet på Herlufsholm går tilbage til 1933 og handler om, at udvalgte 3. g'ere skal gå forrest som et godt eksempel.
Det er dem i de hvide bukser.
Og dem med det rød-gule våbenskjold på brystet af den mørkeblå blazer. Det er kostskolen Herlufsholms såkaldte præfekter.
Hvert år gør en gruppe 3. g'ere sig fortjent til den prestigefyldte, eftertragtede og indflydelsesrige titel.
De bliver udvalgt blandt de allerede udvalgte på eliteskolen. Dem, der skal klare nogle praktiske opgaver, men også gå forrest som et godt eksempel og være den storebror eller storesøster, som de yngre elever måske kun har derhjemme.
Men måske er præfektsystemet ikke kun en god, gammel tradition.
TV 2 har talt med cirka 50 tidligere elever på Herlufsholm. En del fortæller om en voldelig og krænkende adfærd blandt skolens 3. g'ere. Det resulterede ofte i tæsk til de nye elever.
Blandt andet beretter Peter om 3. g'ernes fødselsdagstæsk, hvor de kom ind i sovesalen om morgenen, smed en yngre kostskolefødselar ud af sengen og gav ham tæsk.
En af Danmarks førende mobbeforskere Helle Rabøl Hansen har selv fået henvendelser fra tidligere Herlufsholm-elever, og hun har også set de nyere sager, der kommer frem i dokumentaren, som torsdag aften blev sendt på TV 2.
På den baggrund mener hun, at "alt tyder på en meget alvorlig mobbekultur" på Herlufsholm. Derfor foreslår hun, at man i en periode lukker skolen for at gentænke, hvad Herlufsholm skal være i fremtiden.
- Fordi de her ritualer har sat sig i skolens vægge og bøger. I hele den kulturarv skolen har opbygget. Generationer overgiver ritualerne. For at stoppe det kan det være fornuftigt at lukke i en periode, siger hun.
Et systematisk disciplineringshierarki
Herlufsholms præfektsystem går tilbage til 1933 og er blevet debatteret flere gange siden.
Senest i 2020, da Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Børne- og Undervisningsministeriet efter et tilsyn vurderede, at "den autoritet, som præfekterne er udstyret med, kan medvirke til at understøtte et ulige forhold mellem præfekter og øvrige elever".
I den henstilling, som styrelsen skrev, stod der også, at præfektsystemet "kan have negative konsekvenser for elevernes trivsel". Blandt andet blev det klart, at eleverne og ledelsen ikke havde samme opfattelse af, hvad præfekternes beføjelser var.
Dengang sagde kostskoleleder Susanne Geisler til Berlingske, at "når du melder dig ind på Herlufsholm, køber du dig ind i vores traditioner og vores historie".
Mobbeforsker Helle Rabøl Hansen kalder det til gengæld en "usund dannelse". Hun fortæller, at det ikke er unormalt på især uddannelser, at der udvikler sig nogle ritualer i forbindelse med velkomster eller afskeder.
- Men på Herlufsholm ser det ud til at være mere end det, siger Helle Rabøl Hansen.
- Det er et systematisk disciplineringshierarki, som har hørt med til Herlufsholms historie over generationer. Det er blevet holdt ved lige i et lukket kredsløb, hvor bedsteforældre og forældre også har gået på skolen, og i et miljø, hvor man forstår de her ting som den dannelse, der er ved at gå på Herlufsholm, siger Helle Rabøl Hansen.
Barsk og patriarkalsk
Kasper Fogh Hansen begyndte som elev på Herlufsholm i 1989.
Det er mange år siden, understreger han. Men dengang oplevede han, at "præfekternes tyranni er i virkeligheden mobberi ophøjet til pædagogisk princip".
Sådan skrev han i hvert fald i en kronik i Information i 2004.
I dag husker Kasper Fogh Hansen, hvordan skolen skabte en identitet hos eleverne om, at man var særligt udvalgt og betydningsfuld.
- Jeg tror ikke, jeg var et større offer end andre. Jeg var ikke sødere end de andre. Hvis du skal overleve sådan et sted, er der nogle spilleregler, siger han.
- Herlufsholm har i virkeligheden lært mig, hvordan man ikke skal indrette et fællesskab. Præfektsystemet var en lang række af magtmisbrug fra ældre elever.
Kunstneren Kristian von Hornsleth gik også på Herlufsholm i 1980'erne. Han fortæller, at hans datter går på skolen i dag, hvilket hun glad for, og at hans kone er i forældrerådet. På den måde har han en tilknytning til Herlufsholm i dag, selvom han dengang oplevede et hårdt miljø.
- Jeg havde det fint i den barske, patriarkalske kultur. Hvis du kan noget, og du vil noget, kom du frem i rækkerne, siger han.
Et godt tilvalg
Hvert forår skal skolen finde de nye og kommende præfekter blandt 2. g'erne. I år skal de elever, der gerne vil have stillingen, på kursus og til en samtale, inden de søger. Ender de som præfekter, er der også kurser.
Janus Walentin blev student fra Herlufsholm i 2017 og var præfekt.
Ifølge ham har præfekterne ingen magt i dag.
- Man er kun en rollemodel, siger han.
Inden han selv kom i 3. g, var en af præfekternes beføjelser at kommentere på de andre elevers tøj, hvis det ikke levede op til tøjreglementet, når de skulle spise. Men det blev droppet, fortæller Janus Walentin.
Der er generelt sket meget med ansøgnings- og udvælgelsesprocessen og med selve funktionen som præfekt, mener erhvervsmanden Lars Thuesen. Han blev student fra Herlufsholm i 1974 og er i dag formand for Herlovianersamfundet, der er foreningen for tidligere kostskoleelever på Herlufsholm.
Han mener, at præfektsystemet er et "godt tilvalg", og at det "løser nogle supervigtige opgaver".
- Men man skal passe på, det ikke bliver hierarkisk. Det er en ordning, der hele tiden skal overvåges og trykprøves. Det er man nødt til at være meget åben om. Ikke alle præfekter er perfekte, siger Lars Thuesen.
- Præfektsystemet kan for udefrakommende virke kontroversielt. Der er blevet brugt masser af krudt og kugler på at finde ud af, hvordan det skal være. Og konklusionen må være, at der er flere fordele end ulemper.
Kulturen undersøges
Herlufsholms rektor, Mikkel Kjellberg, har tidligere sagt, at der er et sundt hierarki på skolen. I dag fortæller han, at skolen arbejder hårdt på at fremme trivslen, og at alle elever skal føle sig trygge.
- Enhver sag er en sag for meget, siger han.
Men Mikkel Kjellberg, mener ikke, at der er en voldelig kultur på Herlufsholm, og han mener heller ikke, at voldelige episoder bliver ved med at ske.
Alligevel iværksætter skolens ledelse nu en uvildig advokatundersøgelse ledet af advokat Jon Lauritzen. Den skal undersøge de forhold, der kommer frem i TV 2s dokumentar. Det præcise kommissorium offentliggøres inden for de kommende uger, oplyser skolen.
- Og kommer man frem til konklusioner om, at der er noget, vi kan gøre bedre, så vil vi naturligvis gøre det, siger Mikkel Kjellberg.
Du kan se 'Herlufsholms hemmeligheder' på TV 2 PLAY.