Samfund

Krigen i Ukraine havde "intet at gøre" med danske jodtabletter - nu kommer styrelse med erkendelse

SST har afvist, at produktion af jodtabletter skulle have med krigen i Ukraine at gøre. Mails afslører, at ministerie forinden mente det modsatte.

Jodtabletter kan være med til at give en beskyttelse, hvis man bliver udsat for radioaktiv stråling, og sådanne tabletter arbejder Danmark i øjeblikket på at sikre sig mange flere af. To millioner tabletter har regeringen besluttet, at Danmark skal have på hånden.

Det sker på et tidspunkt, hvor Rusland gentagne gange har hentydet til, at krigen i Ukraine kunne udvikle sig til en atomkrig.

Men de to ting er ikke andet end et “trist sammenfald af omstændigheder”, sagde Kresten Breddam, sektionsleder ved Sundhedsstyrelsen (SST) 11. april til TV 2.

En mail, som Sundhedsstyrelsen modtog fra Sundhedsministeriet knap en måned forinden, modsiger imidlertid den forklaring. Det fremgår af korrespondancer mellem Sundhedsstyrelsen og parter i produktionen af jodtabletter, som TV 2 har fået aktindsigt i.

Jodtabletterne skal bruges i tilfælde af, at der sker et atomuheld i Danmarks nærområde, fortæller sektionsleder ved Sundhedsstyrelsen. Video: Louise Bolvig Hansen

"Der er behov for opjusteringer"

16. marts skriver en leder ved Center for Lægemidler og Internationale forhold i Sundhedsministeriet, at det er ministeriets vurdering, at netop krigen i Ukraine hænger sammen med oprustningen af beholdningen af disse tabletter.

- Sundhedsministeriet har i den sammenhæng lagt vægt på, står der i mailen:

- At det ud fra forsigtighedsprincippet i den aktuelle sikkerhedspolitiske situation i Ukraine vurderes, at der er behov for opjustering af den danske beholdning af jodtabletter.

Det lyder som om, at det ikke er den samme version. Det er svært at tyde anderledes

Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet

Lyder ikke som samme version

Da TV 2 interviewede Sundhedsstyrelsens sektionsleder, havde styrelsen altså i 26 dage været i besiddelse af ministeriets vurdering.

Indkøbet, sagde sektionslederen, blev gjort, for at være på den sikre side, hvis der skulle være en “lillebitte mikroskopisk sandsynlighed for, at der kunne ske noget på et atomkraftværk tæt på”.

Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, undrer sig over de modstridende forklaringer:

- Det lyder som om, at det ikke er den samme version. Det er svært at tyde anderledes. Når det er en korrespondance mellem styrelsen og departementet, er det svært at forestille sig, hvordan de kan have en så forskellig opfattelse, siger han.

Sundhedsstyrelsen erkender: Krigen er en anledning

I et interview i Berlingske 12. april understregede Sundhedsstyrelsen i et mailsvar endnu en gang, at sammenhængen med krigen ikke fandtes.

- Anbefalingen har intet med situationen i Ukraine at gøre, skrev den.

Jeg ville ønske, at jeg var blevet spurgt mere præcist

Kresten Breddam, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen

B.T. bragte mandag aften en artikel, hvor et lignende svar fra Sundhedsstyrelsen optrådte:

- Anbefalingen har været under udarbejdelse gennem længere tid, længe før der opstod konflikt i Ukraine, skrev styrelsen til B.T.

Tirsdag lyder forklaringen imidlertid anderledes fra Kresten Breddam:

- Når jeg sagde, at det ikke har noget med situationen i Ukraine at gøre, drejer det sig om, at de skal bruges i Danmarks nærområde. Når det så er sagt, må vi nok sige, at Ukraine er anledning til at tage lageret af jodtabletter op til overvejelse, siger han til TV 2.

"Kommunikationen kunne måske have været lidt tydeligere"

I forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine var der internationalt tale om, hvorvidt der ville opstå et behov for at forsyne Ukraine med jodtabletter, fortæller Kresten Breddam. Samtidig var der snak om, hvorvidt den sikkerhedspolitiske situation i Europa burde sætte lageret af jodtabletter på agendaen - igen.

Jeg vil gerne medgive, at Ukraine er en del af anledningen til, at vi kigger på lageret igen

Kresten Breddam, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen

For det havde allerede været på agendaen i 2019, da Sundhedsstyrelsen igangsatte arbejdet med at øge de danske forsyninger af jodtabletter. Men den nye sikkerhedspolitisk situation viste, "at tingene måske ikke er så sikre, som vi går og tror", lyder det fra Kresten Breddam.

- På den måde kan man godt indirekte sige, at den sikkerhedspolitiske situation i Ukraine giver anledning til at kigge på det igen. Kommunikationen kunne måske have været lidt tydeligere, det vil jeg gerne medgive, siger han.

Når vi interviewer dig 11. april, spørger vi dig ret direkte, om krigen i Ukraine har noget med det at gøre, men du siger, at "det er et trist sammenfald af omstændigheder". Hvorfor ikke bare sige, at situationen i Ukraine har ændret sig?

- Det, jeg prøver at svare på, er, om vi har brug for jodtabletter som følge af situationen i Ukraine, og om der er større sandsynlighed for, at der går hul på et atomkraftværk i Ukraine. Derfor svarede jeg, som jeg gjorde. Det hænger ikke sammen med Ukraine, det handler om Danmarks nærområde, siger han.

I en pressemeddelelse 11. april skrev Sundhedsstyrelsen, at det danske jodberedskab vil kunne bruges, hvis et “væsentligt radioaktivt udslip rammer Danmark fra et uheld på et kernekraftværk i Danmarks nærområde eller fra en ulykke med et nukleart drevet fartøj i dansk farvand”.

- Men jeg vil gerne medgive, at Ukraine er en del af anledningen til, at vi kigger på lageret igen, siger sektionslederen tirsdag.

Men hvad er så årsagen mere konkret?

- Det er nok sådan en mere generel fornemmelse af, at sikkerhedspolitisk uro også kunne komme nærmere Danmark. Hvem ved, hvad der kunne ske tættere på. Men det er ikke mit gebet at spekulere i, hvilke lande der ellers kunne tænkes at komme i en sådan situation, siger Kresten Breddam.

Sagen "haster"

I en korrespondance 22. marts mellem SST og en mulig producent af jodtabletter bad en konsulent i Sundhedsstyrelsen om en hurtig tilbagemelding, da sagen er "af høj politisk interesse". Flere steder skriver SST, at sagen "haster".

- Grunden til, at det kommer til at haste, er, at der pludselig opstår en stor efterspørgsel på jod i det meste af Europa, fordi flere - herunder Ukraine - gerne vil have jodtabletter, så der bliver en knaphed på jod. Derfor bliver det anset som en hastesag, siger Kresten Breddam tirsdag.

Er det rimeligt i så fald, at Danmark begynder at hastearbejde for at sikre sig flere jodtabletter, når du siger til os 11. april, at sandsynligheden, for at vi skulle få brug for dem, er "lillebitte" og "mikroskopisk"?

- Jamen det har du ret i, og det var også en del af overvejelsen bag, at Sundhedsstyrelsen ikke gik ud og sagde, at vi køber nogle tabletter i Europa. Tanken var, at finde ud af, hvor meget danske producenter kan producere, siger han.

Sundhedsstyrelsen ville ikke være med til at "støvsuge markedet", da det ville være udtryk for dårlig etik, hvis andre lande havde større brug for dem, fortæller Breddam. Samtidig er styrelsen underlagt en beredskabsforpligtelse, og derfor blev arbejdet sat i gang.

Det handler om tryghed

Er risikoen for, at vi kunne få brug for jodtabletter, større end den var, inden man gik i gang med at anskaffe sig flere jodtabletter?

- Hvis man kigger på de konkrete atomkraftværker, må man sige, at risikoen faktisk er lidt lavere, nu hvor flere atomkraftværker er lukket i Tyskland. Men når sikkerhedssituationen i Europa er mere usikker, er det måske ikke så unaturligt at se på, om der er noget, vi skal gøre færdigt. Det er sket i denne situation, siger Kresten Breddam.

Er det ikke det samme, som at risikoen er højere rent sikkerhedspolitisk, som Sundhedsministeriet hentyder til?

- Jeg synes, det er en svær størrelse. Er sandsynligheden for, at der går hul på et atomkraftværk større? Er konsekvenserne større? Det ligger en lille smule uden for mit fagområde at svare på, men der er nok ingen, der føler sig tryggere i løbet af de sidste par måneder.

Så det handler om tryghed?

- Det gør det jo. Beredskab handler altid om tryghed. Der findes ikke en magisk formel, der siger, hvornår vi har nok beredskab, nok lastbiler eller nok tabletter.

"Man har pligt som myndighed til at tale sandt"

Ifølge Sten Bønsing fra Aalborg Universitet tyder korrespondancen mellem Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet på, at Sundhedsstyrelsen efterfølgende "har svaret forkert", da de blev interviewet tilbage i april i forbindelse med udmeldingen om jobtabletterne.

- Man har pligt som myndighed til at tale sandt, og hvis man ikke synes, at man har lyst til at gøre det, må man lade være med at udtale sig, siger han.

Kresten Breddam, er det så ikke forkert, da du sagde, at det er "et trist sammenfald" og intet har at gøre med konflikten i Ukraine?

- Jeg ville ønske, at jeg var blevet spurgt mere præcist, om begivenhederne i Ukraine var årsagen til, at vi køber jodtabletter. Det er de ikke. Jeg skulle nok have sagt, at Ukraine er en del af anledningen til, at vi kigger i planerne igen. Jeg kunne godt have været tydeligere i min kommunikation, det vil jeg gerne medgive, siger Kresten Breddam.

TV 2 har forsøgt at få et interview fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Ministeriet er ved publiceringen af denne artikel ikke vendt tilbage.