Rusland invaderer Ukraine

Vesten har frie hænder til alle tænkelige sanktioner, men visse hensyn spænder ben

Ingen lande er i fare for at blive retsforfulgt, når de indfører sanktioner. Der er helt andre årsager til, at Vesten hænger i bremsen.

Sanktioner er haglet ned over russiske oligarker og virksomheder som svar på Ruslands invasion af Ukraine. Så sent som i sidste uge indførte EU yderligere.

Man kunne tro, at et stort juridisk arbejde gik i gang, når et land indfører sanktioner, men man ville i så fald tage fejl.

Når sanktioner bliver en del af udenrigspolitik, er der ingen regler

Jens Ladefoged Mortensen, lektor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet

Sådan er det nemlig ikke helt, fortæller Jens Ladefoged Mortensen, der er lektor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet og ekspert i økonomiske sanktioner.

- Vi kan ikke slæbes for en domstol noget sted i verden for at indføre sanktioner. Det er økonomisk krigsførelse, og der bliver det lidt en junglelov og en magtkamp, siger han.

Havde Vesten lyst, kunne den faktisk indføre alle de sanktioner, som den overhovedet ville.

Kulørte beslaglæggelser

Sanktionerne bliver ikke besluttet med nogen særlig paragraf i hånden.

Derimod bunder de i folkeretten, der er et retssystem, som regulerer forhold mellem stater gennem enten traktater eller folkeretlig praksis, som kan handle om noget så uhåndgribeligt som "sædvaner". Når EU eller et land i Vesten beslutter sig for at indføre sanktioner, er der altså ingen lov, som dikterer, hvor grænsen for sanktionerne går.

- Når sanktioner bliver en del af udenrigspolitik, er der ingen regler. Sådan er udenrigspolitik nogle gange, siger Jens Ladefoged Mortensen.

Hvor god en sag har man, hvis man protesterer over sanktioner?

- Hvis man er på sanktionslisten, er man omfattet af sanktioner, og så er det gældende ret i det land. Man kan ikke gå til en international domstol og brokke sig, for den mulighed eksisterer simpelthen ikke.

Lande er påpasselige

Der er blevet sanktioneret mod virksomheders transaktioner, investeringer i den russiske energisektor og forbudt transaktioner med banker for bare at nævne få.

Men når Putins venner skal rammes på pengepungen, tages der også mere kulørte metoder i brug.

Flere lande har iværksat en klapjagt på de eksorbitant rige oligarkers dyre lystyachter.

Fartøjerne kan med lethed nå op i en prisklasse på flere milliarder kroner, og blandt andre Frankrig og Spanien har beslaglagt ekstremt dyre yachter.

Hvert land har altså frie hænder til at indføre sanktioner. Hvorfor så ikke indføre sanktioner mod alle med tilknytning til Putin?

- Når vi laver sanktioner, bruger vi en liste over mennesker, som vi har identificeret. Hvis nogen rammes, som ikke er på den liste - en kæreste, en judokammerat eller ven - vil de bruge vores retssystem og true med sagsanlæg. Det ser vi ret meget, siger Jens Ladefoged Mortensen.

Putins påståede kæreste

24. april skrev The Wall Street Journal på baggrund af unavngivne amerikanske embedsmænd, at USA har målt og vejet muligheden for at indføre sanktioner mod Vladimir Putins påståede hemmelige kæreste, den tidligere elitegymnast Alina Kabaeva.

I årevis har rygter om en affære mellem de to floreret, og efterretningstjenester mener sågar, at Putin og Kabaeva sammen har mindst tre børn.

Både USA og Storbritannien har indført sanktioner i form af indefrysninger af værdier tilhørende Putins “officielle” børn – døtrene Katerina Tikhonova og Maria Vorontsova.

Alligevel beretter de unavngivne embedsfolk til det amerikanske medie, at USA frygter, at sanktioner mod Alina Kabaeva ville komme “for tæt på” og forårsage uforudsete repressalier.

Vil ikke skræmme de rige væk

Ifølge Jens Ladefoged Mortensen er det en politisk kalkule, at man "ikke giver den fuld skrue med sanktioner".

- Det er godt at have flere kort på hånden at true med. Vi har jo også en interesse i ikke at fremstå, som om vi skyder tilfældigt på alt og alle, siger han.

Netop den beskyldning retter Rusland allerede mod Vesten, men det er ikke den eneste årsag til, at vestlige politikere hænger i bremsen.

De tænker også på, at der er et liv efter krigen i Ukraine, siger eksperten.

- På længere sigt er der også nogle overvejelser. At konfiskere er det samme som at nationalisere. Man tager andres penge. Frygten er, at dem, der har penge, i fremtiden ikke vil investere i et land, men holde sig væk. Det er man heller ikke interesseret i, siger Jens Ladefoged Mortensen.