Gasprisen stiger - men alarmklokkerne behøver ikke ringe, siger energianalytiker
Gasprisen stiger en smule, men det påvirker umiddelbart ikke Danmark yderligere, at Rusland stopper for gasforsyning til Polen og Bulgarien.
Rusland har lukket for gassen til Polen og Bulgarien.
Gasstoppet skyldes, at de to lande ikke vil bøje sig for et russisk krav om at betale for gassen i rubler.
Men selvom det kunne ligne første akt i en konflikt, hvor også Danmark vil blive involveret med gas som kernepunkt, behøver det ikke at få alarmklokkerne til at ringe hos de danske gaskunder.
- Der er ikke nogen tvivl om, at det er en optrapning af den situation, vi har på gasmarkedet i Europa lige nu, siger seniorforsker Trine Villumsen Berling fra Dansk Institut for Internationale Studier.
Optrapningen til trods kommer de danske forbrugere ikke umiddelbart til at mærke det russiske gasstop.
- Putin kan ikke lukke for hanen til Danmark, for der er ingen hane. Vi importerer al vores gas via Tyskland eller Norge. Men vi importerer det via ledninger, hvoraf noget af gassen kommer fra Rusland, siger energianalytiker og civilingeniør hos EA Energianalyse Hans Henrik Lindboe.
Længere tids optrapning
Ifølge Hans Henrik Lindboe, har konflikten været under optrapning i noget tid. Men umiddelbart vil det kun kunne aflæses på stigende energipriser.
- De europæiske gaspriser stiger en smule, og det er det, vi i første omgang kommer til at mærke i Danmark, siger Hans Henrik Lindboe.
Gaspriserne i Europa steg tirsdag aften med op til 17 procent, efter at Bulgarien og Polen har meddelt, at Rusland onsdag vil lukke for gassen til de to lande.
Det skriver finansmediet Bloomberg.
Rusland gasleverance til Europa sker via fire store gasledninger, som tilsammen udgør hovedpulsårerne i kontinentets energiforsyning.
- Det er Jamal-ledningen, som Polen og Bulgarien får gas fra, som nu lukkes. Og det er først, hvis Rusland lukker for Nord Stream, som er den største ledning, at det kan få betydning for Danmark, siger energianalytikeren.
Advaret i forvejen
Rusland har i forvejen advaret EU's medlemslande om, at der bliver lukket for gassen, hvis de ikke betaler i rubler. Ifølge de nyeste tal, får EU omkring 40 procent af sin gas fra Rusland.
Kravet om betaling i rubler er en udløber af de vestlige sanktioner mod Rusland.
Rusland meddelte tidligt i marts i år, at "uvenlige" lande skulle betale for deres gas i rubler med virkning fra 31. marts. Det var et modtræk for, at den russiske centralbanks valutareserver er indefrosset i EU-landene. Men EU, der indtil nu primært har betalt i euro, har afvist at honorere det russiske ultimatum.
Spørger man Ørsted, er svaret da også et "nej" til det statslige energiselskab Gazproms krav om at betale regningen i rubler. Svaret skal ligge seneste ved udgangen af maj.
- Vi har fortsat ingen intention om at betale i rubler. Vi er i tæt dialog med andre energiselskaber og myndighederne om en fælleseuropæisk respons til Gazprom Export, siger Martin Barlebo, kommunikationschef i Ørsted i en e-mail til TV 2.
Rusland har brug for penge
At krigen i Ukraine nu også har fået et kapitel med gas som ledetråd, overrasker ikke Charlotte Flindt Pedersen, som er direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab.
- Men Rusland har lige så meget behov for at komme af med deres gas, som Europa har for at skulle købe den. Det handler også om at få penge ind på bankkontoen, siger Charlotte Flindt Pedersen til TV 2.
Hun ser Putins brug af lukkede gashaner som en strategisk prøveballon.
- Putin har netop valgt at stoppe gasforsyningen selektivt for at se, hvad der sker, og for at skabe splittelse i EU. Men både Polen og Bulgarien siger, at de har opbygget reservelagre, og i EU har vi også forberedt os på denne dag, siger Charlotte Flindt Pedersen.
Gas er sammen med olie Ruslands vigtigste indtægtskilder. I modsætning til produktionen af olie kan Rusland ikke bare gå ud på verdensmarkedet og finde nye kunder til gas. Det kræver vidt forgrenede gasrør som dem, der er etableret i Europa, og som er forbundet til en storleverandør som Gazprom.