Folkeafstemning 2022

Fra i dag kan du brevstemme – og det vil mange gøre, forudser valgforsker

Det er sikkert at brevstemme, men dyrere og mere besværligt for den enkelte kommune.

1. juni skal danskerne til folkeafstemning og tage stilling til, om de ønsker at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.

Men allerede i dag åbner landets 98 kommuner for de borgere, der hellere vil brevstemme. Det kan man gøre frem til 28. maj, typisk på kommunernes borgerservicecentre eller biblioteker.

De seneste ti år er der sket en "voldsom stigning" i andelen af danskere, der brevstemmer. Det fortæller Roger Buch, valgforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han forventer, at vi vil se samme tendens ved dette valg.

- Det er blevet sværere at stemme på valgdagen, fordi en række valgsteder er fjernet. Samtidig er det gjort meget nemmere at brevstemme, og derfor vælger mange den løsning, siger han til TV 2.

Ifølge Roger Buch er det en blandet landhandel af danskere, der vælger at brevstemme. Det er både ældre mennesker, der ikke vil stå i kø på valdagen, men også en række erhvervsaktive, der simpelthen ikke har tid.

Sådan brevstemmer du

  • Du kan brevstemme i en hvilken som helst kommune og ikke blot i den kommune, hvor du bor.
  • Du kan for eksempel stemme på et borgerservicecenter. Nogle kommuner giver også mulighed for at brevstemme på biblioteker eller andre steder. Se kommunens hjemmeside for info. 
  • Du skal huske at medbringe legitimation, for eksempel kørekort, pas eller sundhedskort. 
  • Hvis du har brevstemt, kan du ikke stemme på valgdagen. Men du kan godt brevstemme igen inden for fristen – den nyeste stemme tæller.
  • Kommunerne har indgået en aftale med PostNord, der skal sikre, at alle brevstemmer mellem kommunerne når frem til det rette valgsted til tiden.

Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet 

En dyr, men sikker løsning

Formålet med at give danskerne mulighed for at brevstemme er, at få den størst mulige valgdeltagelse. Jo mere fleksibelt valgsystemet er, desto flere vil nemlig stemme, fortæller Roger Buch.

Men der er også ulemper.

- For den enkelte kommune er det et stort arbejde at administrere. De skal sætte mandskab af i flere uger og bruge ressourcer på at opbevare stemmerne sikkert, siger valgforskeren.

Derudover er det dyrere. En brevstemme koster op mod 100 kroner, hvor en almindelig stemme koster 20-30 kroner, fortæller han.

I sidste ende er det dog stadig langt bedre at brevstemme end ikke at stemme, understreger Roger Buch. Og man kan være helt tryg ved at afgive sin stemme før tid.

- Vi har et af de bedste valgsystemer i hele verden. Jeg skal selv brevstemme, og det har jeg helt ro i maven omkring, siger han.

Kritik af ordlyden på stemmeseddel

Hvad end du brevstemmer eller venter til valgdagen 1. juni, så skal du forholde dig til det samme spørgsmål, nemlig:

Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet?

Og netop ordlyden af spørgsmålet har været forbundet med stort drama.

Oprindeligt lød spørgsmålet blot "stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar", men det medførte massiv kritik, fordi flere mente, at formuleringen var ladet.

7. april 2022 oplyste udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til TV 2, at regeringen havde besluttet at ændre formulering.

- Så håber jeg, at vi kan få lov at diskutere det, det handler om, nemlig om Danmark skal deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar i en tid, hvor Rusland har invaderet Ukraine og ryster hele den europæiske sikkerhedsorden, lød det fra ministeren.

Hvad er forsvarsforbeholdet?

Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark som hovedregel ikke deltager i de dele af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, som påvirker forsvarsområdet.

Danmark deltager heller ikke i EU's militære operationer, finansierer dem ikke, og stiller ikke med soldater og militært isenkram til EU-ledede missioner i konfliktområder. Danmark deltager dog i civile operationer, som hidtil har udgjort hovedparten af EU's missioner. 

Danmark har ikke stemmeret i Ministerrådet, når forsvarspolitikken behandles.

Kilde: eu.dk

Anbefaler et ja

Det er regeringen og partierne bag den sikkerhedspolitiske aftale 'Det nationale kompromis', der har besluttet, at danskerne skal stemme om at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Selv anbefaler partierne, at danskerne stemmer ja.

- De seneste ugers krig i Ukraine har vist, hvor vigtigt det er, at vi står sammen. Derfor skal Danmark deltage i forsvarssamarbejdet, uden forhold, lød det fra statsminiser Mette Frederiksen (S) på et pressemøde 6. marts.

Der var sidst folkeafstemning i Danmark i 2015, hvor vi stemte om en afskaffelse af EU-retsforbeholdet. Her blev resultatet et nej.

De største modstandere af at afskaffe forbeholdet er Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Du kan læse mere om argumenterne for og imod forsvarsforbeholdet her.