Samfund

Da den længeventede CO2-afgift blev fremlagt, kom særligt én virksomhed i fokus

Det er regeringens plan, at der skal bruges et milliardbeløb på teknologi, der kan indfange og lagre CO2.

Det skal over en bred kam være dyrere for danske virksomheder at belaste klimaet.

Men for nogle af landets største CO2-udledere kan prisstigningen blive markant mindre end for andre.

Vores vurdering er, at man ikke får meget klima for de penge

Lars Gårn Hansen, klimavismand og professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet, om de lavere CO2-afgifter

Særligt cementvirksomheden Aalborg Portland, der er Danmarks største udleder af CO2, kom således i fokus, da regeringen onsdag præsenterede sit udspil til en grøn skattereform, der skal sænke CO2-udledningen over de kommende år.

Målet er at nedbringe den samlede mængde CO2, der bliver sendt ud i atmosfæren, så Danmarks CO2-udledning i 2030 er 70 procent lavere end i 1990.

Men med den model, som Socialdemokratiet lægger op til, bliver vejen dertil unødvendigt dyr, mener klimavismand Lars Gårn Hansen.

- Det, der er lagt op til, bliver væsentligt dyrere, end det kunne have været. For de penge får man flyttet nogle arbejdspladser fra én del af økonomien til en anden, siger han.

Dyrere for alle – men ikke lige dyrt

Den grønne skattereform har været længe undervejs, og det er vigtigt at understrege, at der blot er tale om et udspil fra regeringen.

Over de kommende uger og måneder skal skatteminister Jeppe Bruus (S), erhvervsminister Simon Kollerup (S), finansminister Nicolai Wammen (S) og klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) således forhandle med de øvrige partier på Christiansborg om en aftale, der kan opnå flertal i Folketinget.

Men i sit udspil lægger regeringen op til, at der skal indføres tre forskellige priser for at udlede ét ton CO2 og læner sig dermed op ad en model, som en ekspertgruppe præsenterede tidligere på året. Samtidig afviger den foreslåede løsning dog på flere punkter også fra ekspertgruppens bud.

Grøn skattereform: Ekspertgruppen

  • Ekspertgruppen for en grøn skattereform blev nedsat i februar 2021.
  • Ekspertgruppens formand er Michael Svarer (professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet).
  • Derudover er blandt andre Peter Birch Sørensen (professor ved Institut for Økonomi på Københavns Universitet) og Mette Termansen (professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet) med.
  • Ekspertgruppen præsenterede sin første delrapport i februar 2022. Her var der tre modeller for CO2-afgift.

Billigst skal det være for de mange danske virksomheder, der ikke er omfattet af EU’s såkaldte kvotehandelssystem. For dem vil regningen for at udlede ét ton CO2 lande på 750 kroner, hvis det står til Socialdemokratiet.

Her er det dog værd at bemærke, at virksomhederne som udgangspunkt slet ikke betaler for at udlede i dag.

EU's kvotehandelssystem

  • På engelsk kaldes kvotesystemet "EU Emissions Trading System" og forkortes som "EU ETS".
  • Kvotesystemet beskrives af EU selv som "en hjørnesten" i kampen mod klimaforandringerne, og dækker alle EU-lande samt Island, Liechtenstein og Norge.
  • Systemet sætter begræsninger for cirka 10.000 af de største CO2-udledere i EU og fungerer på den måde, at virksomheder, der er en del af kvotesystemet, ikke må udlede mere CO2 end de har kvoter til.
  • Kvoter kan enten tildeles, købes eller opnås gennem grønne initiativer.
  • Antallet af kvoter blier løbende sat ned - for at mindske udledningen af CO2 - og dermed vil prisen i teorien også stige. I praksis har prisen dog bevæget sig både op og ned.

Ifølge Finans er cirka 360 danske virksomheder, fabrikker og lignende en del af EU’s kvotesystem og skal dermed betale for at udlede CO2.

Det betyder, at disse virksomheder som udgangspunkt skal betale cirka 750 kroner per ton allerede inden den nye model, der nu lægges op til. Men derudover vil regeringen have dem til at betale en CO2-afgift på yderligere 375 kroner per ton.

Dertil kommer en tredje gruppe af virksomheder, der også er en del af EU’s kvotesystem og dermed skal betale 750 kroner i kvote per ton udledt CO2.

Men for denne særlige gruppe, der blandt andet fremstiller cement og stenuld, lægges der ikke op til en ekstraregning på 375 kroner per ton – men derimod kun 100 kroner ekstra per ton, så den samlede pris for ét ton CO2 ender på cirka 850 kroner for dem.

Hensyn til "lækage"

Det er særligt den tredje kategori af virksomheder, der kom i fokus både under og efter pressemødet.

Aalborg Portland, der er landets suverænt største udleder af CO2, ser nemlig kun frem til en mindre prisstigning på 100 kroner per ton CO2 udledt. Det samme gælder for flere teglværker, der også er blandt de mest udledningstunge virksomheder i Danmark.

Direkte adspurgt om, hvorfor virksomheder som Aalborg Portland, der sidste år havde et overskud på mere end 1,1 milliarder kroner, skal slippe billigere end andre, svarede skatteminister Jeppe Bruus (S), at det drejer sig om det, man i fagsprog kalder ”lækage”:

- Vi skal undgå, at virksomhederne bare flytter ud af landet som følge af høje afgifter. Hvis det sker, så mindsker vi ikke den globale udledning, vi flytter den bare ud af Danmark, sagde skatteministeren på pressemødet.

- Vores vurdering er, at man ikke får meget klima for de penge

I sine anbefalinger fra februar fremkom ekspertgruppen med en lignende pointe:

Den billigste måde for Danmark at nedbringe sin CO2-udledning vil være med en ensartet CO2-afgift for alle. På den måde vil der blive reduceret de steder, hvor det bedst kunne betale sig, men konsekvensen kan blive, at nogle virksomheder vil vælge at hive teltpælene op og flytte produktionen til udlandet.

Derfor ville det også være ”den nemmeste løsning bare at lade virksomhederne lukke”, men samtidig ikke en gangbar model ifølge erhvervsminister Simon Kollerup:

- Det ville være en uambitiøs klimapolitik at fyre medarbejderne og lade virksomhederne rykke til udlandet, sagde han på pressemødet.

Efter regeringens pressemøde lod klimavismand Lars Gårn Hansen, der er professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet, dog forstå, at det i hans øjne handler mere om arbejdspladser end klimahensyn, når man giver rabat til eksempelvis cementindustrien:

- Den rabat koster op mod en milliard om året. Vores vurdering er, at man ikke får meget klima for de penge. Man får fastholdt nogle arbejdspladser i cementindustrien, som så går tabt i resten af økonomien i stedet for. Så dét betaler man en milliard for, sagde Lars Gårn Hansen, efter udspillet blev præsenteret.

Milliarder til teknologi

I alt mangler der at blive fundet CO2-reduktioner på cirka 9,4 millioner ton i 2030, hvis målsætningen om en 70 procents reduktion skal lade sig gøre.

De fire-seks millioner ton skal findes i landbruget, fremgår det af ”Aftale om omstilling af dansk landbrug” fra sidste efterår, og ifølge ekspertgruppens beregninger vil udledningen falde med yderligere en million ton som følge af stigende kvotepriser på CO2-udledning over de kommende år.

Ifølge regeringens beregninger vil den model, som der onsdag er blevet præsenteret, nedbringe CO2-udslippet med 3,7 millioner ton i 2030.

Det fordeler sig på en konkret reduktion på cirka to millioner ton CO2 som følge af højere afgifter – det er disse, der har været i fokus indtil videre – mens det sidste 1,7 millioner ton skal sikres gennem fangst og lagring af CO2.

Teknologien kaldes også CCS (Carbon Caputre and Storage, red.), og regeringen lægger op til at investere tre milliarder kroner fra 2026 til 2030 i den grønne teknologi.

Dertil vil regeringen også afse fire milliarder kroner fra 2025 til 2030, der kan bruges til at hjælpe ”de virksomheder, der har sværest ved at omstille sig”.

En kvart milliard af de penge er øremærket til fiskerierhvervet, men i alle tilfælde følger der visse krav med.