Rusland advarer USA mod at give flere våben til Ukraine
USA har sendt våben til Ukraine med en værdi på over 22 milliarder kroner.
Rusland advarer USA om, at det vil få "uoverskuelige konsekvenser" for regional og international sikkerhed, hvis USA fortsætter med at levere våben til Ukraine.
Det skriver The Washington Post.
Avisen har gennemgået en kopi af en diplomatisk henvendelse – en såkaldt demarche – fra den russiske ambassade til det amerikanske udenrigsministerium. I den står blandt andet, at amerikanske og NATO-sendinger af de "mest følsomme" våbensystemer til Ukraine "er benzin" på konflikten i området.
- Vi opfordrer USA og dets allierede til at stoppe den uansvarlige militarisering af Ukraine, da det indebærer uforudsigelige konsekvenser for regional og international sikkerhed, lyder det i dokumentet.
Militært udstyr for milliarder af dollars
Den russiske advarsel kommer, dagen efter at den amerikanske præsident, Joe Biden, godkendte en rekordstor sending våben til ukrainerne.
Torsdag annoncerede Biden, at USA sender våben og udstyr med værdi af 800 millioner dollars – cirka 5,5 milliarder kroner – til Ukraine.
Den militære hjælpepakke indeholder blandt andet helikoptere, 40.000 granater, 300 droneraketter og forskellige typer radarer. Og for første gang sender amerikanerne også artillerikanoner af typen 155mm Howitzer mod Ukraine.
USA har løbende leveret våben til Ukraine, og i alt har amerikanerne sendt udstyr til landet for 3,2 milliarder dollars, hvilket svarer til mere end 22 milliarder kroner.
Ifølge Biden, er det penge, der er godt givet ud.
- Den konstante forsyning af våben, som USA og dets allierede og partnere har leveret til Ukraine, har været afgørende for at opretholde landets kamp mod den russiske invasion, lyder det fra præsidenten i en pressemeddelelse i forbindelse med den seneste sending våben.
Rusland: USA er uvidende om trussel
I dokumentet fra russerne, der, ifølge The Washington Post, har overskriften "Om Ruslands bekymring i forbindelse med den massive forsyning af våben og militært udstyr til Kyiv-regimet", anklages USA og dets allierede for at overtræde "strenge principper" om overførsel af våben i konfliktzoner.
Derudover står der i brevet, at de militære forsyninger er udtryk for en "uvidenhed" om en anden trussel:
- Truslen ved at højpræcisionsvåben falder i hænderne på radikale nationalister, ekstremister og banditter i Ukraine, lyder det i demarcheen.
Den dag, som Rusland invaderede Ukraine, advarede den russiske præsident, Vladimir Putin, Vesten mod at støtte Ukraine med samme retorik, som den diplomatiske henvendelse gør brug af.
- I vil møde konsekvenser, der er større end nogen, I har stået over for i historien, sagde Putin 24. februar.
Danmark har sendt skudsikre veste og våben
Danmark har også bidraget med våben til krigen i Ukraine.
27. februar fortalte statsminister Mette Frederiksen (S), at der var politisk flertal for at sende 2700 panserværnsvåben til brug mod pansrede køretøjer mod Ukraine. Derudover er der sendt skudsikre veste og førstehjælpstasker afsted.
Og så er cirka 300 aflagte Stinger-missiler blevet sendt tilbage til USA, hvor de er produceret, for igen at gøre dem operationelle med henblik på at få dem til Ukraine.
I krigens første uger var den danske regering åben om Danmarks militære hjælp til ukrainerne, men i den seneste tid har offentligheden intet fået at vide om nye, konkrete våbenleverancer til Ukraine.
Det vurderer Jacob Kaarsbo, der er udenrigs- og sikkerhedspolitisk kommentator og tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, at der kan være to forklaringer på.
Den ene er frygt for, at Rusland vil eskalere krigen yderligere, hvis de får kendskab til levering af våben, som de betragter som offensive. Den anden – og, ifølge Jacob Kaarsbo, nok mest sandsynlige årsag – er frygten for russiske angreb på forsyningslinjerne.
- Det er både unormalt og specielt at fortælle åbent om våbenleverancer, sagde han til TV 2 i slutningen af marts.