GO'

Da han tog mundbind på, blev han bekræftet i sin nagende mistanke

Vores udseende kan påvirke jobmuligheder og sandsynligheden for at komme i fængsel, fortæller hollandsk forsker.

Da Danmark i 2020 blev pålagt at gå med mundbind, skete der noget særligt i Jacob Keinickes liv.

Pludselig var folk flinkere ved ham, i butikkerne fik han bedre service, og han oplevede nu at blive flirtet med, fortæller han.

Det er helt vildt, at man skal skjule sig for at få lov til at være sig selv

Jacob Keinicke, født med læbe-ganespalte

I starten forstod han ikke helt hvorfor, men efter et par uger ringede en klokke i hans hoved.

- Når jeg kom ud på gaden og skulle have mundbindet af, føltes det som at tage bukserne af, fortæller 35-årige Jacob Keinicke til TV 2 i programmet Go’ Morgen Danmark.

Den positive opmærksomhed bekræftede ham i en mistanke, han har haft hele sit liv:

At han bliver forskelsbehandlet på grund af sit udseende.

En del af flokken

Jacob Keinicke er født med læbe-ganespalte og har gennem årene oplevet, at han har mødt modstand på grund af sit udseende.

I folkeskolen oplevede han drilleri og mobning, og i de formative teenageår blev han ofte mødt med sms’er som ”Der er desværre ikke plads til flere”, når han ville med til fest.

Under coronapandemien mødte han for første gang verden med bind for mund og næse, så hans medfødte misdannelse ikke kunne ses.

- Jo mere jeg tænkte over det, jo mere kunne jeg se, at jeg blev behandlet meget anderledes, når jeg lige gemte ansigtet væk. Så var det, som om jeg blev en del af flokken, siger han.

Jacob Keinicke med maske.
Jacob Keinicke uden maske.

Onsdag læste Jacob Keinicke en artikel i Weekendavisen, som under overskriften ”Den grimme sandhed” sætter fokus på, at udseendet spiller en stor rolle for ens muligheder i livet. Det fik ham til tasterne.

"Lyden af hareskår"

Facebook beskrev han episoder, hvor han er blevet behandlet dårligt på grund af sit udseende.

Da han for to år siden udgav et album, blev det eksempelvis mødt med kommentaren "lyden af hareskår" på Facebook.

Foruden de helt konkrete eksempler på diskrimination og forskelsbehandling beskrev han også den nagende usikkerhed, der opstår, når man ikke ved, om en afvisning skyldes ens udseende.

Den dukker op i alle dele af livet – eksempelvis i skolen og til sociale arrangementer. Og den viser sit ansigt, når man endnu engang har modtaget et afslag på en jobansøgning.

Vi dømmer på et splitsekund

Jacob Keinickes usikkerhed er ikke opstået ud af ingenting.

Forskning viser, at vi mennesker har en tendens til øjeblikkeligt at danne et indtryk af andre på baggrund af deres udseende.

Det fortæller Bastian Jaeger, der er psykolog og forsker i emnet på Vrije Universiteit i Amsterdam, til TV 2.

- Når vi ser nogens ansigtstræk, dømmer vi med det samme, hvor kompetente, tillidsfulde eller attraktive de er. De her vurderinger kan have betydning for mange vigtige beslutninger, fortæller han til TV 2.

Perspektiv

Fokus på forskellige ansigter

Ambassadører for Changing Faces, Adam og Tulsi

Der findes ikke nogen danske organisationer, der kæmper for lighed for folk med anderledes ansigter.

I Storbritannien findes organisationen Changing Faces, som fra lørdag og frem sætter fokus på fordommene, som mange med anderledes ansigter møder.

Det sker i dagene 16-20 maj under navnet "Face Equality Week".

Rent faktisk kan vores udseende være udslagsgivende for, om vi bliver indkaldt til jobsamtale, og om vi bliver fundet skyldig i en forbrydelse, fortæller den hollandske forsker.

Svært at finde job

Dét kender Jacob Keinicke godt til. Fra han var ung, har han haft enormt svært ved at få et job, også selvom han vurderer, at han sagtens kunne varetage dem.

Det gjaldt både ungdomsjobs i callcenter og som natportier, og det gjorde sig gældende, da han efter sin uddannelse på designskolen skulle søge job.

- Jeg søgte i to år i streg uden at komme til en eneste samtale. Jeg kunne simpelthen ikke få hul igennem.

Hvordan ved du, at det skyldes dit udseende?

- Man sender tit et billede med. Men det er også dér, det bliver svært, for jeg kan jo ikke vide med sikkerhed, hvad afslagene skyldes. Det hele er lidt en gråzone, siger han og tilføjer:

- Men det kan heller ikke hjælpe noget for mig personligt hele tiden at pege på dét som forklaring.

At få lov at være sig selv

I de senere år er der i offentligheden kommet øget fokus på diskrimination, når det kommer til hudfarve, seksualitet og køn.

Tiden er nu kommet til, at vi også øger opmærksomheden på diskrimination på baggrund af udseende, mener psykologiforsker Bastian Jaeger.

Med sit indspark i debatten håber Jacob Keinicke, at han kan bidrage til, at børn og unge i fremtiden ikke bliver dømt på deres udseende.

- Den måde man går til verden på, er gennem de slag, man får som lille, siger Jacob Keinicke.

Han forestiller sig ikke, at kampen vil ændre hans eget liv. Men han er glad for, at debatten nu bliver taget.

- Det er helt vildt, at man skal skjule sig for at få lov til at være sig selv, afslutter han.