Coronavirus

Mens smitten stiger i udlandet, fylder corona nu minimalt i danskernes bevidsthed

Mette Frederiksen sagde i januar, at befolkningen kunne "sænke skuldrene", og det har den gjort. Corona fylder nu meget lidt i bevidstheden.

For få måneder siden blev Statens Serum Instituts tidligere direktør Nils Strandberg Pedersen ringet op af journalister fire-fem gange om dagen.

Han og andre af coronaepidemiens eksperter opnåede på kort tid nærmest kendisstatus i en sådan grad, at Cirkusrevyen kunne høste grin ved at lade tre forskellige komikere spille virolog Allan Randrup Thomsen.

Nu lyder Nils Strandberg Pedersen nærmest overrasket, da TV 2 kontakter ham med spørgsmål om corona. Det har han ikke talt om i en måned, fortæller han.

- Men det undrer mig i og for sig heller ikke, for jeg synes, at den strategi, vi har valgt, er rigtig.

På afstand, men ikke glemt

I slutningen af sidste år dominerede coronavirussen i det danske nyhedsbillede. Interessen var høj, man talte om det ved middagsbordet, juleaftener blev ramt af afbud, og mundbindet var trofast påspændt i supermarkederne.

Nu skal man lede længere efter en artikel som denne i danske medier.

Så er coronaen nærmest glemt af den danske befolkning?

Ifølge Michael Bang Petersen – endnu en af epidemiens frontfigurer og projektleder på HOPE fra Aarhus Universitet – er svaret nej. Vi har ikke glemt det.

Men det er markant længere væk i bevidstheden end tidligere i epidemien.

HOPE-projektet har målt befolkningens holdninger til adfærd og politik gennem pandemien og er blevet hædret for sin coronaforskning.

I slutningen af marts stoppede projektet imidlertid sin indsamling af store mængder data på 500 daglige interviews, for bekymringen for virussen var nu for lav til, at det gav mening.

- Dengang var det ikke gledet helt ud af folks bevidsthed, men det var på det klart laveste niveau, som vi havde registreret over hele pandemien. Omkring 20 procent oplevede stadig, at coronavirussen var en trussel mod samfundet. For det store flertal var det ikke noget, som truede vores samfund, siger Michael Bang Petersen.

Mundbindet røg hurtigt

Folk kunne stadig støde på smitten, og det kunne stadig give anledning til praktiske besværligheder, men oplevelsen af en samfundskrise havde forladt et stort flertal af befolkningen, siger Michael Bang Petersen.

Efter alt at dømme er bekymringen nu endnu lavere, fortæller han.

Er der steder, hvor du er blevet overrasket over, at befolkningen hurtigt har omstillet sig til en normal tilværelse?

- Vi så et meget hurtigt skift i adfærden om mundbindet. Mundbindet er noget, man tager på, når man får at vide, at man skal, men man tager det af i samme øjeblik, at man får mulighed for det. Sådan er det i hvert fald for et stort flertal

Til gengæld ser HOPE-projektlederen tegn på, at en mere omhyggelig hygiejne stadig hænger ved, mens det at holde afstand til andre mennesker i højere grad bevæger sig i takt med smittetallene.

At corona ikke længere flosser danskernes nerver, undrer Nils Strandberg Pedersen sig ikke over.

- Jeg var også påpasselig, da restriktionerne blev slækket, og det var jeg, lige indtil jeg selv havde haft corona. Det er et udtryk for, at folk følger de ting, som myndighederne beder dem om, og det er jo meget fornuftigt, siger han.

- Danske politikere må være blevet totalt vanvittige

1. februar blev Danmark det første land i EU til at ophæve samtlige restriktioner ud over en enkelt indrejserestriktion.

Nu kunne alle "sænke skuldrene", sagde statsminister Mette Frederiksen (S) 26. januar, og vi kunne gøre det på grund af en brav indsats med vaccinationer, værnemidler og overholdelse af anbefalinger om krav.

Det gik ikke ubemærket hen i udlandet.

Beslutningen blev truffet, på trods af at Danmark havde en "højere smitte end alle andre lande i verden" på nær østaten Palau, skrev The Atlantic 7. februar.

I april hærger coronasmitten stadig i udlandet. 27 af USA's 50 stater har over de seneste 14 dage oplevet en stigning i smitten med Omikron-varianten BA.2, hvilket har fået den store by Philadelphia til kraftigt at overveje at introducere omfattende mundbindskrav.

Men også i Danmarks nabolande – Tyskland og Storbritannien – ses nu markante stigninger i antallet af smittede og indlagte på hospitalerne.

Vaccinen gør forskellen

I Danmark har opbakningen til coronarestriktioner været høj, men på nuværende tidspunkt er den for et stort flertal i befolkningen lav, fortæller Michael Bang Petersen.

Virussen opfattes ikke som en trussel i øjeblikket.

Nils Strandberg Pedersen, udenlandske medier har skrevet en del om den danske coronastrategi, og samtidig blusser smitten op i vores nabolande. Burde det få Danmark til at tænke en ekstra gang over, om vi har valgt den rette strategi?

- Næ.

Og han uddyber:

- Godt nok har der været en mindre overdødelighed hos de allerældste under Omikron, men den ser man også, når man har influenza blandt gamle og svækkede personer. Den store forskel er jo, at danske befolkning er rigtig godt vaccineret, siger Nils Strandberg Pedersen.

Skulle epidemien vende tilbage i Danmark, og skal befolkningen igen følge restriktioner, vil den være klar til det, mener Michael Bang Petersen. Men skal danskerne igen blive bekymret over virussen, skal noget ændre sig først:

- Jeg vil tro, at det, der skal ændre sig, er, at hospitalerne kommer under pres. Når man kigger på, hvad folks opmærksomhed primært retter sig mod, er det presset på hospitalsvæsenet. Generelt er folk ikke særlig bekymret for at blive smittet selv, men de er bekymret for, at den samlede mængde smittede skaber udfordringer for hospitalerne.