Samfund

Indkøb af jodtabletter har ikke noget med krigen at gøre, siger Sundhedsstyrelsen

Jodtabletterne skal bruges i tilfælde af, at der sker et atomuheld i Danmarks nærområde, fortæller sektionsleder ved Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsens indkøb af to millioner jodtabletter har hverken noget med krigen i Ukraine eller Vladimir Putins atomtrusler at gøre.

Det fastslår Kresten Breddam, sektionsleder ved Sundhedsstyrelsen, over for TV 2.

I en pressemeddelelse sendt ud mandag skriver styrelsen ellers, at ”krigen i Ukraine har vist, at verden er uforudsigelig”, og at man derfor har ”revurderet rammerne for Danmarks jodberedskab”.

Men det må ikke tolkes, som om der en sammenhæng mellem den russiske invasion og jodtabletterne, der er på vej mod Danmark, forklarer Kresten Breddam.

- Det er jo bare et trist sammenfald af omstændigheder, siger han.

Mikroskopisk sandsynlighed

Kresten Breddam benægter dog ikke, at situationen i Ukraine har fået Sundhedsstyrelsen til at genoverveje deres beredskab.

Vi vil være sikre på, at vi er klar ved et eventuelt uheld i et atomkraftværk tæt på Danmark

Kresten Breddam, sektionsleder ved Sundhedsstyrelsen

Men det er ikke fordi, at man frygter en nærtstående atomkatastrofe, eller at risikoen for det for dens sags skyld er blevet større, fortæller han.

Hvad skal der til for, at jodtabletterne kommer i anvendelse i befolkningen?

- Det vil være ved uheld i Danmarks nærområde. Det er ikke noget, vi har set før, og det er formentlig aldrig noget, vi kommer til at se. Men fordi der er en lillebitte mikroskopisk sandsynlighed for, at der kunne ske noget på et atomkraftværk tæt på, er vi nødt til at være forberedt.

Så det er mere i forhold til et uheld på et atomkraftværk, end at der skulle lande et atomvåben sendt af Putin?

- Det har intet med det at gøre. Det har kun at gøre med, at vi gerne vil være sikre på, at vi er klar ved et eventuelt uheld i et atomkraftværk tæt på Danmark - også til de hændelser, som er meget usandsynlige.

Nærmeste atomkraftværk i Sverige

Der findes ingen atomkraftværker i Danmark.

Det nærmeste aktive atomkraftværk ligger i Sverige. Nærmere bestemt i Ringhals nær Göteborg, der er placeret cirka 60 kilometer fra Læsø, skriver Beredskabsstyrelsen på deres hjemmeside.

Derudover befinder der sig et i Brokdorf i Nordtyskland – 105 kilometer fra dansk territorium.

Ifølge Nils Jakob Knudsen, klinisk lektor og overlæge på Endokronologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital, vil radioaktivt jod som regel ikke sprede sig mere end 30 kilometer ved et atomudslip. Det fortæller han til TV 2.

Internationalt anbefales uddeling af jod inden for en afstand på 100-200 kilometer fra et ulykkesramt kernekraftværk.

Baseret på konsekvensberegninger

Det er blandt andet med baggrund i Beredskabsstyrelsens prognoser og konsekvensberegninger for risikoen for et radioaktivt udslip, at det nuværende jodlager øges, fortæller Kresten Breddam.

TV 2 ville gerne have haft mulighed for at se, hvilke prognoser og konsekvensberegninger der er tale om, men Beredskabsstyrelsen afviser mandag at kommentere på det.

Jodtabletterne skal bruges til at behandle risikogrupperne, som vurderes til at være børn og unge op til 18 år, udgående sundheds- og beredskabspersonale til og med 40 år samt gravide og ammende.

Den første del af jodtabletterne forventes at blive leveret inden for to til tre måneder.