Samfund

Hans syvårige søn var bortført i ni måneder - sådan går det dem i dag

Jo længere tid et barn er bortført af en forælder, jo større risiko er der for, at der kan ske forældrefremmedgørelse, ifølge Red Barnet.

Da Mohammed Hansen stod foran en politistation i den kroatiske by Gruda og ventede, havde han hverken set eller talt med sin søn i ni måneder.

I de ni måneder havde den syvårige dreng været bortført fra Danmark af sin mor.

Men med TV 2s hjælp havde Mohammed Hansen fundet hende i Kroatien. Politiet havde anholdt hende, og fordi Mohammed havde den fulde forældremyndighed, fik han udleveret sønnen.

Et øjeblik, han havde ventet længe på. Men også et øjeblik, han var bekymret for, hvordan sønnen ville reagere på. Han var blevet fjernet fra sin mor få timer tidligere, og det havde nok ikke været en rar oplevelse, tænkte Mohammed.

Derfor laver vi historien

TV 2 Dokumentar er gået ind i historien om den falske rugemor på flugt, da den er et eksempel på flere væsentlige problematikker.

Rikke har på ulovlig vis bortført sin søn, som på det tidspunkt var blevet tvangsfjernet fra hende. Da TV 2 Dokumentar gik ind i historien, havde politiet efterforsket sagen i otte måneder uden resultat.

Mohammed Hansen havde på det tidspunkt fået tildelt den fulde forældremyndighed, og kommunen havde besluttet, at sønnen skulle bo hos ham.

Desuden var Rikke udeblevet fra en dom på to års fængsel, som hun fik for groft bedrageri i sagen om ’den falske rugemor’.

- Du drikker alt for mange øl

En betjent drejede om hjørnet med Mohammeds søn i hånden, og både far og søn havde svært ved at holde tårerne tilbage.

Mohammed løftede drengen og holdt ham ind til sig.

- Åh, far har savnet dig, sagde Mohammed.

- Hvordan fandt du mig i det her land? Mig og mor gemte os for dig. Du drikker alt for mange øl, så du ikke kan finde ud af ordene, græd drengen.

Drengens ord bekræftede det, som Mohammed havde frygtet i hele den periode, de havde været afskåret fra hinanden.

Han havde ofte tænkt på, hvilken forklaring sønnen havde fået fra sin mor på, hvorfor de var taget væk. Og da moren flere gange har anklaget Mohammed for at have et alkoholmisbrug, var han ikke overrasket over, at det netop var det, sønnen havde fået at vide.

Selvfølgelig skal han stadig se sin mor, men det bliver under andre præmisser end før

Mohammed Hansen

Mohammed svarede sin søn, at det ikke passede. For selvom han af og til, når han har brug for at koble af, hører musik og drikker nogle øl, drikker han, ifølge sig selv, ikke, når han har sin søn.

- Du kan da altid forstå, hvad far siger til dig, sagde Mohammed.

- Jamen, det er på grund af det, mor siger. Så føler jeg det, svarede drengen.

- Det ved jeg nemlig godt, at mor siger, sagde Mohammed.

Mohammed har fuld forældremyndighed

Københavns Byret forholdt sig i foråret 2021 til Rikkes bekymring for Mohammeds alkoholmisbrug.

Her blev konklusionen, at “det ikke på nogen måde kan være anset for godtgjort, at Mohammed har et alkoholmisbrug, som er til hinder for, at han kan få forældremyndigheden over sin søn”.

Derfor fik Mohammed midlertidig fuld forældremyndighed, hvilket landsretten stadfæstede i november sidste år.

Forældrefremmedgørelse

Kirsten Reimers-Lund er advokat med speciale i familieret og har set videoen, hvor Mohammed og sønnen bliver genforenet. Hun ser drengens reaktion som et eksempel på, hvad der kan ske, når et barn bliver fjernet fra én forælder af den anden: forældrefremmedgørelse.

- Man kan jo se, at barnet er tryg nok ved faren. Men på den anden side er barnet selvfølgelig enormt utryg ved situationen. Det er jo ikke så underligt, fordi det lyder som om, at barnet har fået en del af vide fra moren om hendes opfattelse af faren, siger Kirsten Reimers-Lund.

Hun understreger, at hun ikke er psykolog, men vurderer klippet som advokat, der har arbejdet med den slags sager.

Jo længere tid, barnet er væk, jo større er risikoen for, at der bliver fortalt historier, som barnet tager til sig

Ane Lemche, psykolog hos Red Barnet

Det er Ane Lemche fra Red Barnet til gengæld. Hun er psykolog i organisationen og har i modsætning til Kirsten Reimers-Lund ikke set genforeningen. Derfor udtaler hun sig på et generelt plan om, hvilke konsekvenser det kan få for et barn at blive bortført af en forælder.

- Man fjerner barnet fra hverdagen, som uanset konflikter eller uvenskab er den kendte og trygge hverdag med institution, kæledyr, venner. Man fjerner også fra muligheden for at tjekke op på den anden forælder. Alt sammen noget, der er usundt for barnet, forklarer Ane Lemche.

Tiden er afgørende

I 2020 blev 40 børn bortført ud af landet af den ene forælder, viser en opførelse fra Social- og Ældreministeriet. Sammenlagt med sager fra foregående år er der i alt 95 børn, som er bortført fra Danmark.

Ifølge psykolog Ane Lemche, er bortførelsen usund for trivslen, selvom et barn er tryg ved den forælder, der bortfører.

- Selvom samarbejdet mellem forældrene kan være svært, fjerner man barnet fra en forældrerelation, og det er ofte ikke godt for barnet, siger Ane Lemche.

Et barn, der er bortført, kan have et liv med frygt, forvirring og hemmelighedskræmmeri, forklarer Ane Lemche.

- Den bortførende forælder vil ofte fortælle barnet, at der er ting, det ikke må sige. Og det kan give barnet en stor følelse af ansvar for ikke at blive opdaget.

Særligt varigheden af bortførelsen er en afgørende faktor for, hvordan barnet vil komme sig over det efterfølgende – og for hvordan genopbygningen af relationen til den forælder, barnet har været adskilt fra, vil forløbe. Blandt andet på grund af risikoen for forældrefremmedgørelse.

- Jo længere tid, barnet er væk, jo større er risikoen for, at der bliver talt grimt om den forælder, det er bortført fra, eller fortalt historier, som barnet tager til sig, siger psykologen.

Hvis barnet har været bortført af en, de holder af, har det ikke nødvendigvis oplevet det som den kæmpe krise, som omgivelserne har

Ane Lemche, psykolog hos Red Barnet

Den slags påvirkning – bevidst eller ubevidst – risikerer, ifølge Ane Lemche, at sætte sig som mistillid og utryghed ved den tilbageværende forælder, fordi barnet kan blive i tvivl om, hvad der er rigtigt.

- Det kan få barnet til at tvivle på sin egen dømmekraft. Altså skal jeg stole på det, min mor eller far siger om den anden forælder, eller skal jeg stole på det, jeg selv har oplevet?

Hjemgivelsen kan opleves som en ny krise

Psykologen forklarer, at selve hjemtagelsen kan føles som en ny krise for barnet. Også selvom det har savnet den anden forælder.

- Børn tilpasser sig jo. Og hvis bortførelsen varer tilstrækkeligt længe, vil barnet få en hverdag, som hjemgivelsen jo river det ud af igen.

Derfor er det vigtigt, at der skabes rolige og trygge rammer for barnet, når det er hjemme igen.

Barnet skal have en forklaring på, hvad der er sket, som er modereret efter dets alder – og her er det, ifølge Ane Lemche, særligt vigtigt, at man er opmærksom på ikke at tale grimt om den forælder, der bortførte barnet.

- Man skal huske, at hvis barnet har været bortført af en, de holder af, har det ikke nødvendigvis oplevet det som den kæmpe krise, som omgivelserne har, siger hun.

Man skal også være opmærksom på, at barnets reaktion kan komme forsinket. Der kan gå uger eller måneder, men også år. Og det stiller, ifølge Ane Lemche, krav til omgivelserne om ikke at glemme det, når de selv finder ro i at have barnet hjemme igen.

100 dages genforening

Mohammed Hansen og hans syvårige søn kunne for nyligt fejre, at de havde været genforenet i 100 dage.

- Det er super dejligt at have ham hjemme igen. Det kan ikke rigtig beskrives, siger Mohammed Hansen.

Han og sønnen har fået tilknyttet en familiebehandler fra kommunen, og de har, ifølge Mohammed Hansen, fået etableret en hverdag sammen, som føles nogenlunde fast. Mohammed Hansen går på arbejde som omsorgshjælper, og sønnen er begyndt i børnehaveklasse tæt på, hvor de har boet sammen, siden drengen kom hjem.

Mohammed Hansen har endnu ikke oplevet, at hans søn har haft "store reaktioner" på bortførelsen, men drengen taler meget om Kroatien og den tid, han tilbragte der.

- Vi har faktisk besluttet at tage derned på sommerferie. Han taler meget om nogle museer, han vil tilbage til, og jeg synes, at det vil være en god måde at lukke det kapitel på, siger faren.

- Selvfølgelig skal han stadig se sin mor

Drengen taler i telefon med sin mor hver mandag, ligesom han har besøgt hende i fængslet flere gange. Her afsoner hun dommen for bedrageriet som 'den falske rugemor' samt en tillægsdom på otte måneder for bortførelsen.

Mohammed Hansen er stadig vred over, at hun bortførte deres fælles søn. Men han mener, at det er vigtigt, at mor og søn stadig har kontakt.

- Han elsker sin mor. Havde hun gjort ham ondt, ville situationen være en anden. Men i hendes verden har hun fjernet ham af kærlighed. Det er bare ikke særlig langsigtet, for han har brug for en fast hverdag med struktur og alle sine relationer tæt på. Så selvfølgelig skal han stadig se sin mor, men det bliver under andre præmisser end før, siger Mohammed Hansen.

Rikke har ikke ønsket at udtale sig til denne artikel.