Borgmestre kritiserer regeringens plan for ukrainske flygtninge – tager ikke højde for virkeligheden
Kritikken går blandt andet på, at man i fordelingen af ukrainere bliver nødt til at tage højde for, om der både er job og bolig til dem.
Det er svært at finde bolig i Danmark. I 2021 var der historisk få boliger til salg i hele landet, og der er lange ventelister til lejlighed flere steder – i særdeleshed København.
Mere end 30.000 ukrainere er formentlig allerede kommet til Danmark, og endnu flere er på vej. Det anslås, at de danske kommuner skal huse i alt 100.000 flygtninge fra Ukraine.
Og boligmanglen gør det til en svær opgave at finde tag over hovedet til så mange mennesker, særligt i storbyerne, som er de kommuner, der ifølge regeringens fordelingsnøgle skal rumme flest flygtninge.
Sådan lyder budskabet både fra hovedstaden og ved Vesterhavet, hvor Esbjergs borgmester kritiserer regeringens fordeling af flygtninge for ikke at tage højde for virkeligheden.
- Jeg tror, vi er nødt til fortsat at have noget pragmatisme i det her. Mange af de herboende ukrainere er i mere tyndtbefolkede områder, og det er også her, mange flygtninge er taget hen, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen (V).
Hans budskab giver genklang i København, som ifølge beskæftigelses- og integrationsborgmesteren simpelthen ikke har nok boliger til rådighed til de mere end 6000 mennesker, der forventes at komme til byen.
- Vi har allerede nået kapaciteten for, hvor mange ukrainere vi kan indkvartere, siger Jens-Kristian Lütken (V).
I øjeblikket får flygtningene værelser på lavpris-hoteller, hvor de ofte må dele køjesenge med andre og ikke har adgang til køkkener eller andre fællesarealer, siger han.
Og han frygter, at kommunen bliver tvunget til at tage flere ”uhensigtsmæssige” løsninger i brug for at finde sengepladser til ukrainerne.
- Det kan være containerlandsbyer, telte og idrætshaller, siger han som eksempel.
Vi må bøje reglerne
Udlændingestyrelsen har lavet en såkaldt fordelingsnøgle, hvor ukrainske flygtninge fordeles ud fra et system baseret på befolkningstal. Det betyder konkret, at store byer og særligt hovedstadsområdets kommuner vil få ansvaret for flest flygtninge.
Ifølge udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er det den mest hensigtsmæssige måde at skabe balance i Danmark på, selvom det kommer til at give udfordringer i nogle områder.
- Når vi skal tage imod så mange mennesker på så kort tid, er vi nødt til at være ærlige om de store udfordringer, der følger med, sagde han på et pressemøde fredag 1. april.
I flere små kommuner, som ifølge fordelingsnøglen kommer til at modtage meget få flygtninge i forhold til byerne, er man dog utilfreds med, at man nu går glip af nye borgere.
Det gør sig gældende både i Lolland og Viborg, hvor man er i stand til og har et klart ønske om at tage imod flere tusinde ukrainere til at løse manglen på arbejdskraft, men i stedet kan se frem til nogle få hundrede, skriver Berlingske.
Jens-Kristian Lütken siger, at man bør ændre fordelingen således, at den følger efterspørgsel på arbejdskraft og tilgængelighed af boliger i stedet for befolkningstal.
- Der er masser af steder i landet, hvor der er ledige boliger, og det er måske mere hensigtsmæssigt for et Danmark i balance, understreger han.
Men i Aalborg lyder det fra rådmand i udvalget for Job og Velfærd Nuuradin Hussein (S), at det er muligt at finde løsninger på indkvarteringsproblemerne for de knap 4400 flygtninge, de forventer, hvis man gradbøjer reglerne en smule.
- Vi forsøger at gøre brug af de få ledige ældreboliger. Vi forsøger også at finde en løsning i forhold til ungdomsboliger, som vi har nogle stykker af, siger han og understreger, at det bliver en udfordring.
Holder teltlejre i baghånden
For de berørte kommuner med boligmangel ser de sig nødsaget til at finde nedlagte bygninger, der kan ombygges til flygtningecentre. I Esbjerg mener borgmesteren, at det kan betyde, man flere steder i landet også vil se teltlejre på blandt andet fodboldbaner, fordi der ikke er plads nok.
- Vi gør alt, vi kan her i Esbjerg, og vi er heldigvis en kommune, der både har by og land. Derfor har vi lidt flere muligheder at gøre godt med, end man har på den københavnske vestegn, siger Jesper Frost Rasmussen.
Derudover vil det også kræve yderligere personale på kommunernes daginstitutioner, skoler og plejehjem, at der kommer tusindvis af nye borgere, der skal tages højde for, lyder det.
- Det kommer til at ramme alle danskere på velfærden på et niveau, vi kan mærke.
Mattias Tesfaye udtalte til TV 2 30. marts, at alle landets kommuner må tage deres del af ansvaret for at hjælpe de ukrainske flygtninge.
- Jeg er med på, at det er en kæmpe opgave, men det er ikke en mulighed, at nogen kommuner trækker håndbremsen, for det vil bare belaste nabokommunerne, sagde ministeren.
Han afviste, at storbyerne kunne blive fritaget for at tage imod det høje antal flygtninge trods boligmangel.
Men han ville ikke afvise, at ukrainerne må blive indlogeret på nedlagte plejehjem og skoler, hvis der ikke er nok almennyttige boliger til rådighed.
Derfor er teltlejre som dem, der i 2015 husede syriske flygtninge i regeringens baghånd, men for nu er det ikke en ambition, at de bliver taget i brug, lød det fra Mattias Tesfaye.