Svindel med udbytteskat

Udbyttesagen vokser med et milliardbeløb

af

Skatteministeriet tror nu, at det er muligt at få op mod ni milliarder af de mistede penge hjem.

Torsdag er udbytteskandalen, der allerede menes at have kostet den danske stat 12,7 milliarder kroner, vokset med et milliardbeløb.

I et nyt skøn over udgifter og indtægter oplyser Skatteministeriet således, på baggrund af beregninger fra Kammeradvokaten, at omkostningerne til statens advokater i sagen forventes at stige fra 2,4 til 4,3 milliarder kroner.

Samtidig skruer Skatteministeriet op for det beløb, man vurderer er muligt at hente hjem.

Tidligere lød vurderingen, at man kunne hente op mod seks milliarder tilbage - men nu skønnes det, at man potentielt kan se frem til at hente op mod ni milliarder kroner.

Skønnene er dog behæftet med "væsentlig usikkerhed", skriver Skatteministeriet.

- Det er en omfattende opgave, der har udviklet sig i takt med, at Skattestyrelsen har fået mere indblik i sagerne. Et opdateret skøn viser derfor også, at regningen til særligt udenlandske advokater bliver større, end Kammeradvokaten tidligere har regnet med. Heldigvis forventer vi også at få flere penge hjem, udtaler skatteminister Jeppe Bruus (S).

500 sagsøgte

Udbyttesagen handler kort fortalt om perioden 2012-2015, hvor manglende kontrol og påstået bedrageri endte med at koste den danske statskasse et tocifret milliardbeløb.

Gennem et - ifølge de danske anklager - ulovligt system, lykkedes det udenlandske finansfolk og svindlere at liste 12,7 milliarder kroner ud af den danske statskasse ved at snyde med udbytteskatten.

Udbytteskat er den skat, man betaler på det udbytte, man som aktionær i en virksomhed får. Som udgangspunkt tilbageholder skattemyndighederne 27 procent af udbyttet, fordi det er skatteprocenten.

Perspektiv

Frem og tilbage i London

Et af de steder, hvor skattemyndighederne jagter milliarderne fra blandt andre Sanjay Shah er i London.

Sidste år afviste High Court, at de danske myndigheder kunne bruge det britiske retssystem til at få nogle af de mistede milliarder hjem. Det skete med henvisning til den såkaldte "revenue rule", der betyder, at fremmede stater ikke kan inddrive skat gennem det britiske retssystem.

I februar 2022 omgjorde en appeldomstol dog beslutningen, efter at Skattestyrelsen blandt andet havde hyret én af verdens angiveligt dyreste advokater, Lord David Pannick.

Dermed kan skattemyndighederne alligevel få lov at føre en sag og potentielt overbevise en britisk dommer om, at der tale om bedrageri, hvorfor bagmændene skal sende pengene retur til Danmark.

Men hvis man som udlændinge er fritaget fra at skulle betale denne skat, kan man søge om at få pengene tilbagebetalt.

Det er dette, de påståede svindlere ifølge anklagerne har gjort, selvom de slet ikke havde ret til pengene.

Den mest kendte bagmand i sagen er britiske Sanjay Shah, men i alt er cirka 500 personer og selskaber blevet sagsøgt i myndighedernes forsøg på at få nogle af de tabte milliarder tilbage i statskassen.

Milliardregning har fået kritik

Med det nye skøn vokser advokatregningen til godt en tredjedel af det beløb, statskassen blev franarret i første omgang.

Ifølge skatteminister Jeppe Bruus (S) vil søgsmålene "forhåbentlig virke afskrækkende over for fremtidige svindlere, der kunne overveje Danmark som potentielt land at svindle i".

Men tidligere har udsigten til en advokatregning i milliardklassen fået kritik.

Sideløbende med det civilretslige spor, der foregår i seks forskellige lande - herunder England, USA og Malaysia - er der nemlig et strafferetsligt spor. Hvor det civilretslige spor kort fortalt handler om at få rettens ord for, at Sanjay Shah og de andre påståede bagmænd skal betale pengene tilbage, er formålet med det strafferetslige spor at sende svindlerne bag tremmer.

Men den måde at gå efter bagmændene ad flere veje er svær at forstå, mener juraprofessor ved Aalborg Universitet Lars Bo Langsted:

- At bruge op mod halvdelen af det beløb, man håber at få ind, forekommer lettere forrykt. Præventive argumenter er jo netop det, der bærer straffesagen, siger Lars Bo Langsted til TV 2.

950 millioner i hånden og 650 millioner på taget

I det nyeste skøn kan man også se, at Skatteministeriet og Kammeradvokaten langt fra forventer, at udbyttesagen er tæt på sin afslutning.

I det tidligere skøn, som Kammeradvokaten lavede i foråret 2019, regnede man for perioden 2017 til 2027. Det nye skøn derimod dækker helt frem til 2029.

I løbet af de første fem år af sagen er det lykkes skattemyndighederne at hente en lille milliard kroner hjem.

Det var i foråret 2019, da daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) - midt under valgkampen til Folketingsvalget - kunne meddele, at man havde indgået en aftale, der sikrede den danske stat 950 millioner kroner i første omgang og yderligere 650 millioner kroner på sigt.

Den aftale fik dog efterfølgende kritik, fordi bagmændene kunne trække en lang række af deres udgifter til bedrageriet fra det beløb, de skulle betale tilbage.