Rusland invaderer Ukraine

Ukrainske flygtninge presser de danske kommuner: - Grænsen er nået

Udlændinge- og integrationsministeren afviser dog, at kommuner kan slippe. Det vil nemlig bare gøre opgaven endnu større for landets andre kommuner.

Tusindvis af ukrainske flygtninge har allerede krydset ind i Danmark, og alle har fået tag over hovedet. Men langt flere er på vej mod de danske kommuner, der står for at huse flygtningene.

Og i flere kommuner er det allerede begyndt at knibe med at finde boliger til de nyankomne ukrainere.

Det er ikke en mulighed, at nogen kommuner trækker håndbremsen

Mattias Tesfaye (S), udlændinge- og integrationsminister

Det er både tilfældet i hovedstadsområdet og i dele af Vestjylland.

Jens-Kristian Lütken (V), der er beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, siger, at grænsen er nået i København.

- Nu får vi lidt flere pladser i løbet af kort tid, men vi skal til at finde nogle helt andre indkvarteringsløsninger, siger Jens-Kristian Lütken.

Ligesådan lyder det fra naboen Frederiksberg.

Og fra Lemvig Kommune lyder det:

- Vi har ikke flere senge blandt de indkvarteringsmuligheder, vi har afsøgt i øjeblikket, siger Lars Keld Hansen, der er kommunaldirektør i Lemvig Kommune.

For nylig sagde udlændinge- og integrationsborgmester, Mattias Tesfaye (S), at over 100.000 ukrainere kan ende i Danmark.

Den 28. marts havde i alt 11.514 ukrainere søgt om opholdstilladelse efter den særlov for ukrainske flygtninge, som Folketinget har vedtaget. Ifølge Udlændingestyrelsen er tallet dog behæftet med stor usikkerhed, og det reelle antal ukrainere i Danmark kan være betydeligt højere.

Systemet bør gentænkes

Udlændingestyrelsen har udarbejdet en såkaldt fordelingsnøgle, der dikterer, hvordan flygtningene skal fordeles ud i landets kommuner. Indtil videre arbejder nøglen kun med et scenarie, hvor 20.000 ukrainere skal indkvarteres i Danmark.

Jens-Kristian Lütken siger dog, at tallet allerede er højere. Og hvis den nuværende model også gælder ved 100.000 flygtninge, bliver København presset.

- Vi regner med, at der kommer omkring 6000 flygtninge til kommunen. Vi kommer til at løse den opgave, men det bliver med nogle andre indkvarteringsmuligheder, end det har været indtil videre, siger han.

Det kunne være etablering af midlertidige containerlandsbyer eller indkvartering i sportshaller.

Også Frederiksbergs borgmester, Michael Vindfeldt (S), siger til Berlingske, at kommunen ser ind i pladsproblemer, såfremt flygtningestrømmen fortsætter med at vokse.

- Det er klart, at kommer der voldsomt mange flere, må man gentænke hele systemet, siger han.

Ud fra den nuværende model kan 100.000 flygtninge betyde, at Frederiksberg skal huse 1500 personer.

Aftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening om håndteringen af ukrainske flygtninge i Danmark dikterer, at modellen for fordelingen af flygtninge skal revurderes, hver gang yderligere 10.000 opholdstilladelser er meddelt efter særloven.

Derfor kan man ikke direkte fremskrive den nuværende fordeling af flygtninge til et scenarie, hvor der kommer 100.000 flygtninge til Danmark. Modellen kan potentielt ende med at se markant anderledes ud ved så mange flygtninge, end den gør nu, oplyser Udlændingestyrelsen til TV 2.

Nye indkvarteringsmuligheder i Vestjylland

I den modsatte ende af landet har også Lemvig Kommune udfordringer med at finde indkvartering nok til flygtningene, siger kommunaldirektør Lars Keld Hansen.

- Vi kan efterhånden se bunden på den liste, vi har over kommunale og private indkvarteringsmuligheder, siger Lars Keld Hansen.

Skal den vestjyske kommune huse flere flygtninge, skal Christiansborg derfor se på, om man eksempelvis skal bygge hele flygtningelandsbyer eller tage sportshaller i brug, siger han.

Så er der nemlig plads til langt flere ukrainere.

- Det er ikke fordi, vi ikke vil have flygtninge, for det vil vi gerne. Vi ved ikke, hvor længe menneskerne skal være her, men de kan være gode for vores lokalområde, siger Lars Keld Hansen.

I øjeblikket anslår han, at kommunen har modtaget 250 flygtninge, hvilket ikke har udgjort noget problem.

- Men hvis der kommer flere, må man politisk se på, hvordan vi så skal indkvartere dem.

Teltlejre er i baghånden

Udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), siger, at han forstår kommunernes udfordringer, men at alle landets kommuner skal løfte deres ansvar.

- Jeg er med på, at det er en kæmpe opgave, men det er ikke en mulighed, at nogen kommuner trækker håndbremsen, for det vil bare belaste nabokommunerne, siger Mattias Tesfaye til TV 2.

Derfor afviser Mattias Tesfaye, at Københavns og Frederiksberg Kommune kan fritages for også at tage endnu flere flygtninge.

- Hvis de bliver fritaget, betyder det bare, at tusindvis af ukrainere skal indkvarteres i landets andre kommuner, siger han.

- Jeg er med på, at det er en kæmpe opgave, men det er ikke en mulighed, at nogen kommuner trækker håndbremsen, for det vil bare belaste nabokommunerne, siger Mattias Tesfaye.

Han vil dog ikke afvise, at ukrainere kan ende med at bo på plejehjem, gamle vandrehjem eller nedlagte skoler i perioder, idet der ikke står nok almennyttige boliger klar, såfremt der kommer langt flere flygtninge.

Tesfaye understreger dog, at regeringen er i dialog med KL om, hvordan man kan give kommunerne bedre rammer for at håndtere de nytilkomne.

- Men den løsning, at kommunerne lukker døren, den har vi ikke.

Teltlejre som dem, der i 2015 husede syriske flygtninge, er i baghånden, men det er ikke regeringens ambition, at de skal benyttes.