Samfund

Suspenderet kommissær om Tibetsagen: - Der er nogen, som burde skamme sig

Der har været en kultur, hvor diplomatiet er blevet sat over basale frihedsrettigheder, og det er ifølge en ekspert et stort problem.

Der var en hård kritik af både Udenrigsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste (PET), da Tibetkommissionen mandag kom med deres konklusion.

Her var vurderingen, at ministeriet og PET i en årrække lagde hårdt pres på Københavns Politi for at fjerne eller skjule demonstrationer, når det officielle Kina besøgte Danmark. Og de understregede, at der mere eller mindre var tale om en fast praksis, som satte hensynet til kinesiske gæster over grundloven.

Det er anden gang, at en kommission har undersøgt Tibetsagen, og i den første blev ansvaret placeret hos to mellemledere hos Københavns Politi. Den ene af dem er politikommissær Henrik Oryé, der har været suspenderet siden 2018.

- Jeg er lettet, fordi efter den første kommission havde jeg mine tvivl, om de ville gøre deres arbejde ordentligt. Men det virker det til, at de har gjort, siger Henrik Oryé til TV 2.

Han ved ikke, hvad der skal ske med hans ansættelse fremadrettet, men han så gerne, at han fik en undskyldning. Det forventer han dog ikke er lige om hjørnet. I stedet glæder han sig over, at ansvaret at blevet flyttet.

- Det var ikke bare to dumme politibetjente, der stod op og besluttede at tage nogle flag. Der var, som vi hele tiden havde antaget, en påvirkning ned gennem systemet, og nu er ansvaret løftet op på det niveau, hvor det hører til, siger Henrik Oryé.

Nogen bør skamme sig

At der skulle gå ti år, før der kom en afklaring på sagen, gør kun, at den suspenderede politikommissær finder sagen endnu mere ”gyselig”, og han siger, at der tydeligvis er nogen, som hele tiden har været klar over, hvad der foregik.

Og den lange proces har ikke blot været hård for ham selv, men også for kolleger og ikke mindst demonstranterne.

- Der er mennesker, som fra start burde have gjort det rigtige og undskyldt, men de forsøgte i stedet at gå under radaren, og nu har det indhentet dem. Der er nogen, som burde skamme sig, siger Henrik Oryé.

Hvad får Udenrigsministeriet og PET kritik for?

Udenrigsministeret:

  • Der blev udvist stor imødekommenhed over for de kinesiske ønsker om, at synlige anti-kinesiske demonstrationer og meningstilkendegivelser skulle undgås ved officielle besøg fra Kina, og man var villig til at gå langt for at bevare den gode relation.
  • Ministeriet videreformidlede de kinesiske ønsker til PET og i visse tilfælde direkte til Københavns Politi.
  • Ministeriet lagde reelt et betydeligt pres på PET og Københavns Politi for at imødekomme de kinesiske ønsker og medvirkede i visse tilfælde aktivt til, at det skete.
  • Ministeriets håndtering af kinesiske besøg i Danmark har generelt været præget af en forvaltningskultur, hvor hensynet til at undgå at støde de kinesiske gæster blev sat over grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Denne forvaltningskultur var kendt på ledelsesniveau i Udenrigsministeriet.
  • Det er kritisabelt, at Udenrigsministeriet ikke ved videregivelsen af de kinesiske ønsker til PET og Københavns Politi præciserede, at grundloven med videre skulle overholdes.
  • Det er særdeles kritisabelt, at ministeriet ved konkrete besøg aktivt har tilskyndet til og samarbejdet om, at anti-kinesiske demonstrationer mv. blev forhindret af Københavns Politi.
  • Kendskab til de relevante dokumenter og forklaringer, som ikke var afleveret til Tibetkommission I, og som der ikke var forklaret om for Tibetkommission I, ville have ført til kritik af kontorchef Martin Bille Hermann.

PET:

  • PET videreformidlede over årene fra undersøgelsesperiodens begyndelse og frem til og med formanden Yu Zhengsheng’s besøg i 2013 til Udenrigsministeriet og den kinesiske ambassade de kinesiske ønsker om så vidt muligt at hindre, at de kinesiske delegationer så eller hørte anti-kinesiske demonstrationer og meningstilkendegivelser
  • PET præciserede ikke ved videregivelsen af de kinesiske ønsker, at det ikke med videregivelsen var tilsigtet, at anti-kinesiske demonstranter mv. skulle holdes ude af syne for de besøgende
  • PET kom således med henstillinger vedrørende Københavns Politis ageren ved gentagne viderebringelser af de kinesiske ønsker om at undgå at blive konfronteret med anti-kinesiske demonstrationer mv. uden at præcisere, at grundloven mv. skulle overholdes. Tibetkommission II finder dette kritisabelt
  • Tibetkommission I ville have udtalt kritik af PET som myndighed, hvis de gentagne viderebringelser af de kinesiske ønsker havde været oplyst for Tibetkommission I.
  • Tibetkommission I ville endvidere have udtalt kritik af chef for sikkerhedskoordinatorerne KF 0796.

Fortryder ikke

Kommissionen fastholder fortsat, at Henrik Oryé bærer et ansvar. Hans ordrer på dagen skal dog "ses i lyset af Udenrigsministeriets og PET’s mangeårige videregivelse af de kinesiske ønsker," skriver de. Men kommissæren fortryder ikke sine handlinger i dag.

- Jeg påtager mig mit ansvar, men det, der blev gjort, skulle gøres. Selvom det lyder mærkeligt, så var der ikke et alternativ. Hvis der var sket noget med den kinesiske kortege, havde det også været en skandale, så slaget var tabt, om vi gik til højre eller venstre, siger Henrik Oryé.

Samtidig gør han klart, at han da godt kan ærgre sig over, at han overhovedet var på arbejde den dag, hvor han ellers skulle have holdt fri.

- Jeg kan fortryde, at jeg gik på arbejde, men det nytter jo heller ikke noget, at politiet ikke vil møde på job, siger politikommissæren.

Brud på grundlæggende rettigheder

Professor Sten Bønsing er langt fra imponeret af de danske myndigheder. Video: Albert Schmidt Møller

Efterretningstjenesten blev blandt andet kritiseret for direkte at have viderebragt kinesiske ønsker om at undgå at blive konfronteret med demonstranter, mens Udenrigsministeriet ved konkrete besøg aktivt har tilskyndet til og samarbejdet om, at anti-kinesiske demonstrationer med videre blev forhindret af Københavns Politi.

Ifølge Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet, er det ikke blot et problem, at Udenrigsministeriet har bedt om, at man undertrykker grundrettigheder, men også at PET har assisteret og politiet i sidste ende har efterkommet ønsket.

- Vi kan ikke have en kultur, hvor nogle myndigheder ikke respekterer grundlæggende rettigheder, og det er meget tydeligt i kommissionens beretning, siger han til TV 2.

Men selvom det er en ganske alvorlig sag, så er det langt fra sikkert, at det vil få nogen konsekvenser for de implicerede.

- Som udgangspunkt er det noget, der kan og bør få ikke bare ansættelsesmæssige konsekvenser, men også strafferetslige konsekvenser. Der er bare det voldsomme problem, at det strafferetslige ansvar forældes utroligt hurtigt i Danmark for den her slags ting.

”Siger mere om os end dem”

De danske myndigheder har været naive accepteret de kinesiske krav. Det siger Christina Boutrup. Video: Albert Schmidt Møller

Tibetsagen begyndte efter den daværende kinesiske præsident Hu Jintao 15. juni 2012 besøgte København, hvor politiets gruppevogne havde skærmet af for fredelige Tibet-demonstranter og vristet flag ud af hænderne på flere personer.

Men at der kommer krav fra de kinesiske myndigheder, der skal sikre, at Kina ikke taber ansigt under officielle besøg, er ikke unormalt. Det forklarer TV 2s Asien-korrespondent, Christina Boutrup.

- Vi har i lang tid vidst, at kineserne er fintfølende, når det kommer til den slags demonstrationer, og at de forud for besøg stiller krav. Men at vi efterkommer dem, det siger mere om os end dem, siger hun.

Medarbejdere fra det kinesiske Udenrigsministerium vil gå til den danske ambassade i Beijing med en række ønsker. De ser ifølge Christina Boutrup gerne, at der bliver rullet en rød løber ud og sikret, at der ikke sker ting, som er en rød klud i hovedet på Kina.

- De er helt klar over, at vi har demokrati, men de prøver alligevel, og i Danmark har vi haft en naiv tilgang til det og været klar til at bryde grundloven for at please kineserne, siger Christina Boutrup.

Mette Frederiksen: Anderledes i dag

Til Jyllands-Posten siger Statsminister Mette Frederiksen (S), at det er en alvorlig kritik, og at både embedsfolk og ministre har et ansvar for at sikre, at Grundloven overholdes.

- Jeg har ikke haft lejlighed til at læse alle detaljer, men det er en alvorlig kritik.

Til TV 2 siger justitsminister Nick Hækkerup (S), at de har lavet en række initiativer, der skal sikre, at "noget tilsvarende ikke kan gentage sig”.

I lighed med det, mener statsministeren, at demonstranter ikke i dag risikerer at få overtrådt deres frihedsrettigheder.

- Jeg har ikke nogen grund til at tro, at de problemer, der herskede på det tidspunkt, også gør sig gældende i dag.

Tibetsagen

  1. 2012

    1. Klager

      Efter den kinesiske præsident Hu Jintaos besøg i København 15. juni 2012 fortalte demonstranter, at politiets gruppevogne havde skærmet dem af. På gaden vristede betjente desuden flag ud af hænderne på flere personer.

  2. 2015

    1. Kommision nedsættes

      I efteråret 2015 nedsatte daværende justitsminister Søren Pind (V) en undersøgelseskommission, som fik til opgave at afdække, hvordan politiet fik idéen til indgrebene mod demonstranterne.

  3. 2016

    1. Afhøringer

      Tibetkommissionen startede sine afhøringer i november 2016 og afhørte cirka 70 personer fra blandt andet PET, politiet, Udenrigsministeriet og hoffet.

  4. 2017

    1. Konklusion

      I december 2017 konkluderede kommissionen, at politiet havde afgivet klart ulovlige ordrer. Folk blev hindret i at ytre sig og forsamle sig under Hu Jintaos besøg i 2012 og under et andet officielt kinesisk besøg i 2013.

      Politiet havde fået inspirationen fra en "særlig stemning", som var blevet skabt af Udenrigsministeriet og PET, fastslog kommissionen.

  5. 2018

    1. Afsløring af slettede mails

      De øverste chefer i Københavns Politi kan være sluppet for let, skriver DR, som via en aktindsigt kan fortælle, at topledelsen har slettet deres mailkonti. Derfor fik kommissionen aldrig mulighed for at undersøge de øverste chefers mailbokse. 

    2. Afsløring af manglende minister-mails

      DR afslører, at Tibetkommissionen hverken har haft adgang til politichefers, minstres eller embedsmænds e-mailkonti.

      Kommissionen er derfor ikke kommet til bunds i ministres ansvar i sagen om de ulovlige ordrer, forklarer kommissionsformanden. 

    3. Kommissionen genåbnes

      Rigspolitiet meddeler, at man pludseligt har fundet ældre mailarkiver, som vedrører relevante medarbejdere med forbindelse til Tibetsagen - og som Tibetkommissionen ikke i første omgang fik udleveret. 

      Samme dag står det klart, at et flertal i Folketinget kræver en ny undersøgelse. Justitsminister, Søren Pape Poulsen (K) meddeler, at en ny kommission nedsættes.

    4. Kommision udvides

      Tidligere politichefer står frem i DR og Berlingske og fortæller, at de ved kinesiske besøg i både 1995 og 2002 har flyttet på demonstranter, så de var så lidt synlige som mulige.

      Samme dag meddeler Justitsministeriet, at man er blevet oplyst om en taktisk befaling fra Københavns Politi i forbindelse med besøget af den kinesiske udenrigsminister i oktober 2011.

      I befalingen advarede PET om ikke at offentliggøre besøg for tidligt, så demonstranter ikke kunne nå at samle sig.

      De nye afsløringer får justitsministeren til at udvide den nye Tibetkommission, så den skal undersøge besøg helt tilbage til 1995.

    5. Efterforskning genåbnet

      Statsadvokaten genåbner den strafferetlige efterforskning i sagen.