Samfund

Der er sket et "fuldstændigt uacceptabelt og utilgiveligt" svigt, siger brandeksperter

Det burde ikke kunne ske, at en tagbrand endte med at fortære en hel karré, lyder det. En ekspert mener, at branden skal undersøges systematisk.

Brande i etageejendomme er intet usædvanligt fænomen. I gennemsnit sker det over 1800 gange årligt i Danmark.

Men da der fredag udbrød brand i en etageejendom i Vanløse, bredte branden sig på rekordtid og endte med at fortære eller totalskade 90 boliger fordelt på 15 opgange. Som følge blev flere hundrede personer gjort hjemløse.

Det må ganske enkelt ikke ske

Ib Bertelsen, direktør hos Brand- og Sikringsteknisk Institut

Og det scenarie er der intet sædvanligt over, siger Ib Bertelsen, der er direktør hos Brand- og Sikringsteknisk Institut, til TV 2.

- Det er fuldstændigt uacceptabelt og utilgiveligt, at 90 husstande bliver hjemløse og mister alle deres ejendele på grund af en tagbrand. Det må ikke ske, siger Ib Bertelsen.

Derfor mener han heller ikke, at der er meget tvivl om, at der et eller andet sted har været et svigt. At noget i byggeriet sandsynligvis ikke har været gjort ordentligt eller efter gældende regler.

Et svigt

Brandens arnested menes at være i opgangen Grøndals Parkvej 6A, hvor flammerne første gang omkring 13.52 fredag kæmpede sig op gennem ejendommens tag.

Billeder viser, hvordan ilden blot få minutter senere havde spredt sig og sendt store dele af bygningens tagkonstruktion ud i lys lue.

- Ved en brand kan man godt tåle, at noget går tabt, men ikke at 15 opgange og 90 boliger går tabt. Det er helt urimeligt, siger Ib Bertelsen.

Også Tim Ole Simonsen, der er operationsleder hos Hovedstadens Beredskab, bakker op om, at et eller andet sandsynligvis ikke har været, som det skulle være.

- Det her må ikke ske. Der er på en eller anden måde sket et svigt. Formentlig omkring bygningskonstruktionen, men det er for tidligt at sige på nuværende tidspunkt, siger Tim Ole Simonsen til TV 2.

Den største brand i 25 år

Mandag eftermiddag oplyser Københavns Politi på Twitter, at de brandtekniske undersøgelser nu er færdiggjorte. Resultaterne forelægger endnu ikke, men foreløbigt tyder intet på, at der er sket en forbrydelse, skriver politiet.

Den undersøgelse har dog blot haft til formål at fastslå, hvordan branden brød ud.

Ib Bertelsen interesserer sig mere for, hvordan den bredte sig i sådan en grad, at den endte med at blive til den største brand, hovedstaden har set i 25 år.

Derfor er Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut på myndighedernes vegne i gang med at udrede netop det spørgsmål. Det sker blandt andet ved undersøgelser på selve stedet og ved gennemsyn af droneoptagelser, som brandvæsenet har lavet.

Ifølge Ib Bertelsen viser droneoptagelserne, at bygningen var udstyret med mindst én eller flere brandvægge.

En brandvæg går hele vejen op gennem en bygning og er lavet af ikke-brændbart materiale, der forhindrer, at en eventuel brand ikke fortærer hele bygningen, men blot dele af den.

En brandvæg i bygningen overlevede branden, men brandens udbredelse tyder på, at ilden har formået at slippe udenom, siger Bertelsen.

Normalt bevirker en brandvæg ligeledes, at beredskabet kan rette sine ressourcer mod en afgrænset del af bygningen.

Men når ilden først er sprunget over brandvæggen, er slukningsarbejdet pludselig i en helt anden størrelsesorden, hvorfor over 100 brandfolk i løbet af fredag aften måtte deltage i kampen mod flammerne.

Derfor vil Brand- og Sikringsteknisk Institut særligt se på, om brandvæggen(e) har været opført efter gældende lovgivning, samt om der har været nogle renoveringer i bygningen.

Ingen systematisk læring

Og så mener Ib Bertelsen, at det er helt centralt, at vi drager læring af storbranden.

Det kan lyde banalt, men det er det ingenlunde.

For når DSB taber en godsvogn, eller et fly styrter ned, nedsætter man kommissioner til at finde ud af, hvad der skete, så man kan forhindre, at noget lignende sker igen.

- I dag har vi ikke nogen systematisk opsamling af viden og læring efter brande, siger han.

Derfor skal der ifølge Bertelsen udføres en systematisk opsamling af viden denne gang. Både hvordan branden brød ud, men også hvordan den bredte sig så hastigt.

Så kan myndigheder herefter vurdere, om lovgivning eller reguleringer skal strammes eller opdateres.

- Vi skal lære af det her, så det ikke sker igen. For det må ganske enkelt ikke ske, siger Ib Bertelsen.

Bygningen på Grøndals Parkvej var fra 1938, og den blev så medtaget af ilden, at man grundet nedstyrtningsfare allerede søndag gik i gang med at rive resterne af de 90 hjem ned.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra både NORD Ejendomsadministration, der administrerer bygningen, samt fra Københavns Kommune. Ingen af de to er mandag eftermiddag vendt tilbage på henvendelsen.