Samfund

100.000 flygtninge får konsekvenser for velfærden ifølge KL

Der er kommet op mod 26.000 ukrainere til Danmark, og der gøres plads til 100.000, hvilket rammer velfærden.

Det får konsekvenser for velfærden, hvis 100.000 ukrainere flygter til Danmark, hvilket der i øjeblikket bliver gjort plads til.

Det vurderer Kommunernes Landsforening, KL. Kommunerne skal modtage de mange flygtninge den kommende tid som følge af krigen, som Rusland indledte for en måned siden.

- Det vil ramme velfærdsområdet bredt, men måske kommer man særligt til at mærke det i daginstitutioner og i skolerne, siger han.

Største flygtningekrise i nyere tid

Op mod 26.000 har enten søgt ophold eller asyl i Danmark indtil videre. Fredag meddelte regeringen, at der bliver gjort klar til at modtage over 100.000 ukrainere.

Der blev ikke svaret klart på, hvad det vil betyde for velfærden, men KL er ikke i tvivl.

- Det kommer til at trække veksler, og alt vil ikke være, som det plejer, hvis kommunerne skal løse den her opgave, siger Martin Damm.

På pressemødet gjorde udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) det klart, at det er den største flygtningekrise på europæisk jord i nyere tid.

Han lovede også, at kommunerne vil få ekstra hjælp til at betale regningen.

- Der vil følge penge med fra staten. Kommunerne kommer ikke til at ende med sorteper, siger Tesfaye.

KL: Flere problematikker

Selv om Martin Damm er tilfreds med, at staten ønsker at hjælpe kommunerne med at betale for de mange flygtninge, står kommunerne stadig tilbage med flere problematikker.

- Den største udfordring er at skaffe nok medarbejdere, og at der mangler fysiske faciliteter. Det kan penge ikke umiddelbart løse.

- For eksempel vil alle 100.000 ukrainske flygtninge skulle tilknyttes en praktiserende læge. Dem er der allerede for få af i Danmark, siger han.

Uanset, hvor mange der kommer, vil der være behov for maksimal fleksibilitet, i forhold til hvordan Danmark som samfund kan håndtere opgaven, lyder det fra kommunerne.

Martin Damm peger konkret på tre steder, hvor der kan blive nødvendigt at gøre lovgivningen mere fleksibel.

- Der er et loft på, hvor mange elever der må være i en klasse, man må ikke leje et sommerhus ud hele året, og ukrainere kan ikke placeres i udsatte boligområder.

- Der er ikke noget alternativ til, at kommunerne forsøger at løse det her, men vi beder om forståelse fra regeringen og vores borgere til, at alt ikke kommer til at være, som det plejer, siger han.