Otteårig gik på privatskole i 14 dage, inden han blev sendt retur til folkeskolen
Flere og flere børn starter i privatskoler, og det er en bekymrende tendens, siger eksperter.
Otteårige Marcus Jørgensen havde gået på Kolding Realskole i en prøveperiode på 14 dage og ventede på at få at vide, om han kunne fortsætte.
Han skulle til samtale med klasselæreren og skolelederen sammen med sine forældre og have besked. Men det blev ikke, som de havde håbet.
- Han passede ikke ind i det sociale og i læringsmiljøet. Han var for urolig og tog for meget opmærksomhed i klassen og kunne derfor ikke blive optaget, genfortæller hans far, Steen Jørgensen.
Og det var ikke en sjov besked at få. Hverken som barn eller forældre.
- Det var ret irriterende, siger Marcus Jørgensen, der på grund af afslaget skulle tilbage til en folkeskole præget af støj og uro, som hans far beskriver det.
Krav til elever
Ligesom andre privatskoler kan Kolding Realskole vælge, hvilke elever de ønsker at optage.
På skolen er det blandt andet krav om, at eleven er motiveret og vil lære. Og at eleven passer ind i måden at drive skole på, hvor ordene "ordentlig", "dannelse" og "faglig" går igen.
- På samme måde, som vi stiller store krav til os selv som skole, stiller vi også store krav til de børn, vi har på stedet, siger skoleleder på skolen, Wilhelm Hallum, i programmet 'Flugten til privatskolen', der har premiere på TV 2 og TV 2 Play torsdag.
Men den form for sortering møder kritik fra organisationen Skole og Forældre.
- Det betyder, at der ikke er en ligelig fordeling af elever på privat- og folkeskoler, og at folkeskolerne sidder tilbage med nogle af de tunge elever, siger Rasmus Edelberg, der er formand for Skole og Forældre.
- Og det er problematisk, fordi det kan skabe en accelererende effekt, hvor de ressourcestærke elever søger væk fra folkeskolen, siger han.
Flere og flere privatskoleelever
Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser netop, at det både på landet og i byen oftere er børn fra ressourcestærke hjem, der går på privatskole.
Samtidig er der fart på tilstrømningen til privatskolen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 19 procent af alle børn kommer på privatskole. For 15 år siden var det kun 10 procent.
- Det er bekymrende for de mindre ressourcestærke børn i folkeskolerne, at de ikke har de samme rollemodeller at spejle sig i og til at løfte klassen, siger Rasmus Edelberg.
Skæv udvikling
Udviklingen skaber også bekymring hos eksperter.
For hvis de ressourcestærke samler sig på privatskoler og de ressourcesvage på folkeskoler, kan det skabe en opdeling i samfundet, lyder det.
- Det kan rokke ved sammenhængskraften i samfundet, når flere og flere børn går i fri- og privatskoler, fordi børnene i mindre grad mødes på tværs af sociale lag, siger Mie Dalskov Pihl, der er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Også Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef på professionshøjskolen VIA University College, vurderer, at det er bekymrende.
- Det er bekymrende i et generelt billede, fordi hele ambitionen med folkeskolen er, at det er en enhedsskole, hvor forskellige elever er sammen. Det er ikke kun for deres faglige udvikling, men også deres sociale udvikling og dannelse, siger han.
A- og b-hold
På Kolding Realskole er man bevidst om, at tilslutningen til privatskoler kan skabe et a- og et b-hold.
Men i stedet for at kræve, at privatskoler optager flere ressourcesvage elever, bør man løfte folkeskolen, så de kan rumme alle elever, mener skoleleder Wilhelm Hallum.
- Folkeskoler er tvunget til at tage børn ind, hvor man på forhånd ved, at man ikke vil lykkes. Det er oplagt at prioritere nogle flere ressourcer der, siger han.
At Kolding Realskole udvælger deres kommende elever skal heller ikke ses som et udtryk for en modvilje mod at optage elever med udfordringer på privatskolerne. Der er både elever med ADHD-diagnoser og ordblindhed. Men skolerne har ikke ressourcer til elever med for mange problemer, forklarer Wilhelm Hallum.
- Nogle gange må vi sige, at det simpelthen ikke er en opgave, vi kan løse. Vi vil ikke kunne løfte tilfredsstillende over for hverken børn eller forældre, siger han.
Her vil nogle nok sige, at I ikke tager det sociale ansvar. Hvad tænker du om det?
- Det kan de til dels have ret i. Men set i det store hele bliver man også nødt til at kigge på os som en del af et større skolevæsen, hvor vi kan noget som andre skoler - folkeskoler - ikke kan. Til gengæld er der nogle folkeskoler, der godt kan.
Et års forberedelser
Efter Marcus Jørgensen havde fået afslag af Kolding Realskole, kom han tilbage i sin folkeskoleklasse.
Her gik han i et år, mens hans forældre forsøgte at modne ham og gøre ham privatskoleklar i håb om, at han kunne blive optaget på Kolding Privatskole senere hen.
Når han kom hjem fra skole, spurgte de ham, hvordan hans dag havde været. Om der havde været konflikter, og hvordan han havde tacklet dem.
- Vi snakkede, snakkede, snakkede for at få vendt tingene, forklarer hans far, Steen Jørgensen.
Efter et år søgte Marcus Jørgensen om optagelse igen. Denne gang kom han ind.
Og det er Marcus og hans forældre glade for.
- Det har været meget bedre. Jeg føler, at jeg har fået mange gode venner, og jeg får mere ud af det, siger Marcus Jørgensen.
Og selvom det ikke var sjovt, at Marcus blev afvist på Kolding Realskole, så synes Steen Jørgensen, at det var en god beslutning, at skolen traf.
- Hvis man bare åbnede op og sagde "kom ind", så flyttede man jo problemet fra en skole til en anden. Hvorfor skal man tage et barn ind, som nu og her vil trække klassen i en negativ retning. Jeg synes, at de er i deres ret til at afvise, siger han.