Flere kendte danskere bruges i falske artikler til at svindle almindelige mennesker.
Det grænseløse bedrag

Ny svindel er så gennemført, at selv ekspert kunne blive snydt

Selv når man får en mistanke, om at man bliver snydt, fortsætter man med at overføre penge, fortæller eksperter.

Det er et smuthul til velstand, står der i artiklen.

Skuespilleren Mads Mikkelsen har selv prøvet det, står der også, og han ”bønfalder” alle danskere om at benytte sig af muligheden for at blive millionær.

Artiklen ser ud til at komme fra Ekstra Bladet. Avisens rød-hvide logo er placeret i toppen af siden, som er suppleret af et billede af Mads Mikkelsen hos 'Go’ morgen Danmark'. Her skulle han have fortalt om millionærmuligheden for første gang.

Men det hele er ét stort fupnummer.

Artiklen er falsk. Billedet er falsk. Og smuthullet til velstand er bestemt også falsk.

I stedet er det et af de mange eksempler på investeringssvindel, der har ramt danskerne de senere år.

I dokumentaren ’Det grænseløs bedrag’ bliver det afdækket, hvordan bagmænd snyder sig til milliarder af kroner, og hvordan det kan gå ud over helt almindelige mennesker.

Men hvordan og hvorfor ender mange med at overføre hele opsparingen til en fremmed, engelsktalende fyr i den anden ende af røret?

Og kan det ske for både dig og mig?

Det forkerte tidspunkt på det forkerte ben

De, der bliver ofre for internetsvindel, er ikke dumme.

Det gør Sune Gabelgård meget ud af at understrege. Han har været efterforsker i politiet, han har forsket i svindel på internettet, og han har været digital sikkerhedschef i både Danske Bank og Nets.

I dag er han hos Mobilepay. Han har talt med mange forskellige mennesker, som alle er blevet snydt, og han vurderer, at nærmest alle kan falde for den her slags svindel.

- Jeg tør også godt sige, at det kunne også ske for mig, siger han.

Fælles for dem, han har talt med, og som er blevet snydt, er, at de forinden havde haft en voldsom oplevelse, som på en måde havde ændret deres liv.

- De var i en periode, hvor de reflekterede over deres tilværelse. Og mange havde også mistet tilliden til deres bank, men de havde måske en masse penge, som de ikke vidste, hvad de skulle med, siger Sune Gabelgård.

Det samme fortæller Niels Krøjgaard.

Han holder foredrag om psykologisk manipulation og kropssprogsaflæsning, og han har undervist politibetjente i det.

- Nogle af dem, der er blevet snydt, er blevet ramt på det forkerte tidspunkt på det forkerte ben. De var sårbare, og pludselig var der et menneske, der gav dem opmærksomhed. Og så blev de udnyttet, fortæller han.

Man vil tro på det

Artiklen om Mads Mikkelsens og andre kendtes smuthul til velstand er første led i bedraget. På siden er der et link, som fører ind til et sted, hvor man kan skrive sig op. Gør man det, går der ikke længe, før telefonen ringer.

- Og så begynder det at blive rigtig kritisk, siger Niels Krøjgaard.

Det er nemlig nu, at manipulationen begynder.

Niels Krøjgaard har tidligere arbejdet med at få folk ud af nyreligiøse bevægelser, og han kan se, at hvervningen hertil ligner måden, som svindlerne manipulerer med deres ofre.

En teknik, der minder om at blive hjernevasket.

Personen i den anden ende er typisk en veltalende, sympatisk mand, der ”taler direkte ind i hjertet”, som Sune Gabelgård fortæller.

Engang snakkede han med en praktiserende psykolog, som havde studeret manipulation under sin uddannelse. Selv han blev snydt af de dygtige svindlere. For bare et lille beløb kan man blive rig, så hvorfor ikke prøve?

Og så er man fanget.

- Første gang man lægger nogle penge, sker der noget inde i den menneskelige hjerne. Man begynder at tro på det. Man vil jo gerne tro på det. Det er derfor, at det er svært at komme ud af, når man først har lagt nogle penge, siger Sune Gabelgård.

Stille og roligt får man mere og mere tillid til manden i telefonen, som kan finde på at ringe dagligt. Niels Krøjgaard referer til en såkaldt foot in the door-teknik.

"Fod i døren"-teknikken handler om, at får man folk til at købe ind på en lille del af noget, er der stor sandsynlighed for, at de efterfølgende også vil købe ind på den store del af det.

- Vi mennesker har stor tilbøjelighed til at sige ja til noget, der hænger sammen med tidligere handlinger og forpligtelser, siger Niels Krøjgaard.

Skamfølelsen

Manden i telefonen giver adgang til en side, som ligner en slags netbank. På den måde kan man følge med i, hvordan ens penge bliver forvandlet til en formue.

Det kunne den pensionerede ingeniør Sven Olesen blandt andre.

Han fortæller sin historie i dokumentaren ’Det grænseløse bedrag’. Han havde mistet mange penge på aktier, og derfor tænkte han, at han kunne begynde at investere i noget andet. Bitcoins eksempelvis.

I en periode ringede hans telefon hver dag. I røret var en mand, som overbeviste Sven Olesen om, at hans bank ikke havde gjort noget for hans penge, og at han skulle investere i bitcoins.

- Prøv med 250 euro, sagde manden.

Ikke længe efter stod der det dobbelte på det, der lignede en netbank.

Det gjorde Sven Olesen modig. Derfor overførte han endnu flere og større beløb, og sådan udvikler det sig for mange ofre.

Det hele ser rigtigt ud, men det er det slet ikke.

Det får man måske den første fornemmelse af, når man tror, at man har tjent nok og derfor vil have udbetalt sine penge. Men så er der pludselig nogle regler om, at man skal geninvestere et vis antal gange, og så bliver man stillet videre til en ny mand, som udgiver sig for at være firmaets seniorinvestor, forklarer Sune Gabelgård.

Typisk vil den nye person i telefonen – med held – forsøge at overtale offeret til at investere endnu flere penge, nu når det indtil videre er gået så godt.

Det kan lyde mærkeligt, at man bliver ved med at overføre penge, selvom man har en mistanke om, at det er svindel. Men fordi man har fået sympati for personen i telefonen, og ”der er stærke følelser på spil”, er man tilbøjelig til at lade sig overtale, som Niels Krøjgaard forklarer.

- Man fortsætter også på grund af en kraftig skamfølelse, og fordi man vil gøre alt for ikke at indkassere det her tab, siger han.

Skam er en følelse, der går igen hos mange af dem, der er blevet snydt. Sune Gabelgård har talt med en kvinde, som kun ville mødes på et pizzeria, fordi hun ikke havde fortalt sin mand, at hun var blevet snydt.

Advokaten ringer

Når det er gået op for svindlerne, at deres offer har luret dem, går bedraget et trin op.

I flere tilfælde ringer en ny mand, som udgiver sig for at være advokat. Han siger, at han – mod betaling selvfølgelig – vil hjælpe med at få pengene tilbage.

Han sender også stemplede breve, som gør det hele endnu mere troværdigt. Og nu er man så langt inde i manipulationen, at dén hopper man også på.

Det gjorde den pensionerede ingeniør Sven Olesen også.

Da han ville have sine penge ud, blev han kontaktet af en mand, som udgav sig for at være advokat. Det var han ikke, og Sven Olesen endte sammenlagt med at have tabt 3,5 millioner kroner.

- Selv når man burde erkende, at man er blevet svindlet, er man nødt til at klynge sig til det håb, om at der er en chance endnu, siger Sune Gabelgård.

Det er på den måde, at almindelige danskere kan miste hele deres opsparing.

Ingenting er tilbage. Kun skammen.

Første afsnit af 'Det grænseløse bedrag' vises onsdag aften klokken 20.50 og kan ses på TV 2 PLAY nu.