Russerne er tvunget til at bruge ældre og mere upræcise våben, siger eksperter og britiske efterretninger
Det har historisk ikke været på Ruslands dagsorden at være præcise i deres våbenangreb. En mere rå magt har været styrende, siger ekspert.
Rusland har formentlig bevidst valgt at bruge ældre og mere upræcise våben i Ukraine, på trods af at der dermed er en øget risiko for at ramme civile.
Sådan lød det onsdag aften fra det britiske forsvarsministerium på Twitter.
Ifølge Kristian Lindhardt, der er major og militæranalytiker ved Institut for Strategi og Krigsstudier, har briterne sandsynligvis ret.
Årsagen er ifølge ham, at Rusland har affyret store mængder af deres præcisionsvåben og flere end planlagt. Det fortæller Kristian Lindhardt to ting.
- De var dårligt forberedt på krigen, og så siger det mig, at de stadig har vilje til at fortsætte krigen på trods af store ofre, siger han til TV 2.
At russerne nu er begyndt at bruge ældre våben, hænger ifølge analytikeren også sammen med, at de i modsætning til mange vestlige lande faktisk har været i stand til at gemme og holde ældre våben ved lige.
Rusland producerer selv våben, men der er altså noget, der tyder på, at den russiske produktionskapacitet er for gammeldags og simpelthen ikke kan holde trit med efterspørgslen, lyder det.
Rå magt styrer russerne
Kristian Lindhardt bliver bakket op af Hans Peter Michaelsen, der i dag er uafhængig militæranalytiker og tidligere har arbejdet ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.
Faktisk har Rusland slet ikke det samme antal præcisionsvåben, som de vestlige lande har. Det skyldes, at Rusland historisk set ikke har fokuseret særligt meget på præcisionsvåben, forklarer militæranalytikeren.
- Det har simpelthen ikke været på deres dagsorden at være ekstremt præcise. Det er mere en form for rå magt, der har været styrende for russerne.
Russerne har ført overlevelseskrig
Præcisionsvåbnene dækker især over russiske navigationsstyrrede våben som Iskandermissiler og Kalibr-missiler, hvor de upræcise våben blandt andet omfatter artillerivåben. De upræcise våben kan dog også dække over våben af ældre karakter, der er styret af mindre præcise navigationssystemer, som russerne har lagret gennem tiden, fortæller Kristian Lindhardt.
Ifølge begge eksperter tyder brugen af upræcise våben på, at Rusland har vilje til at fortsætte krigen til trods for de store omkostninger – både menneskelige og materielle.
Rusland som samfund er meget præget af kampen mod nazisterne under Anden Verdenskrig, der kostede millioner af russere livet, siger Hans Peter Michaelsen.
- Rusland har en anden krigskultur end i Vesteuropa, hvor vi historisk set ikke har ført den samme form for overlevelseskrig.
Det betyder dog ikke, at Rusland slet ikke forsøger at anvende præcisionsvåben, understreger Kristian Lindhardt:
- Det er ikke det her massive artilleri med kanoner, der bare brager løs inde i byerne. Der er vi altså ikke endnu.
Russerne kan have fået forkerte oplysninger
Onsdagens angreb på et teater i Mariupol kan ifølge militæranalytikeren være et tegn på, at russerne er begyndt at bruge mere upræcise våben.
- Det ser ikke ud til, at området omkring er blevet fuldstændig smadret. Det siger mig, at de ikke har brugt artillerivåben - så havde nabo-området også været helt væk, siger Kristian Lindhardt.
- Men enten har de våben være upræcise - og dermed er de kommet til at ramme teateret. Eller også har russerne simpelthen fået forkerte oplysninger om det teater og troet, at det var noget helt andet.
Der var ifølge de ukrainske myndigheder 1000 civile til stede i teateret under bombningen.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, fordømte torsdag bombeangrebet og sagde, at Rusland bevidst havde målrettet angrebet mod teatret.
- Vores hjerter er knust over det, som Rusland gør mod vores folk. Mod vores Mariupol, sagde han ifølge BBC i en videotale sent onsdag aften.