Forgiftet af konen?

Eksperter frygter stor münchausen by proxy-mørketal i Danmark

Renate Bach blev i 2020 dømt for at ville have dræbt sin mand. Men ingen vidste, at hun sandsynligvis lider af münchausen by proxy.

En efterårsdag i 2020 lød den endelige dom over Renate Bach.

Landsretten sendte den dengang 66-årige kvinde 7 år i fængsel for i alt at have forsøgt at dræbe sin mand, 75-årige Erik Bach, 14 gange.

Antallet var en skærpende omstændighed.

Renate Bach nægtede sig stadig skyldig, og Erik Bach troede på hende. Hvorfor ville den kvinde, han havde været gift med i 43 år, slå ham ihjel? Hvorfor skulle hun forsøge at have forgiftet ham 14 gange, mens han lå på hospitalet?

Der var noget, som ikke stemte.

Og det viser sig, at den mistanke har noget på sig.

I dokumentaren ‘Forgiftet af konen?’ står det klart, at Renate Bach forsøgte at forgifte sin mand med det muskelafslappende stof Baclofen. Men det står også klart, at meget i hendes sygehistorik peger på, at hun lider af den psykiske lidelse münchausen by proxy.

Denne særlige sygdom, hvor et voksent menneske sygeliggør og gør skade på en anden for derefter at vise omsorg og få opmærksomhed fra omgivelserne på grund af den syge person.

Men der stod ingenting om münchausen by proxy i Renate Bachs mentalundersøgelse. Og det blev heller aldrig en del af den politiefterforskning eller den retssag, der fik hende dømt for 14 drabsforsøg.

Men måske er Renate Bachs eksempel kun ét ud af mange med den lidelse, der i det danske sundhedssystem og retssystem ikke bliver opdaget?

Det frygter flere eksperter.

Det store mørketal

De seneste 30 år har det danske retssystem behandlet tre sager med münchausen by proxy.

Det er et antal, som en af verdens førende eksperter i lidelsen, den amerikanske psykiater ved Alabama University, Marc Feldmann, er meget overrasket over.

- Det burde være mange, mange flere, siger han.

Når han sammenligner antallet af den type sager i Danmark med USA, mener han, at der må være et stort mørketal her i landet. Han forestiller sig, at politiet, anklagemyndigheden og sundhedssystemet overser sagerne.

- Og så behandler man dem, som var det et almindeligt drab eller overgreb og ikke som et helt anderkendt fænomen, siger Marc Feldmann.

Han pointerer, at det netop er sygdommen, som har fået Renate Bach - og andre med samme lidelse - til at handle, som hun har gjort.

Hvis Renate Bach var blevet diagnosticeret med münchausen by proxy, og det havde været en del af sagen, ville hun højst sandsynligt stadig være blevet straffet. Men måske ikke lige så hårdt.

Ifølge eksperter er der stort set aldrig en hensigt om at dræbe, når man lider af münchausen by proxy. Det handler i stedet om at holde et andet menneske i en sygeposition.

Renate Bach blev i retten derimod dømt efter den stærkeste drabshensigt.

Berøringsangst

Per Fink er psykiater og ledende overlæge ved Center for Funktionelle lidelser, og han er enig med Marc Feldmann i, at der i Danmark er et stort mørketal i antallet af münchausen- og münchausen by proxy-tilfælde.

Han havde aldrig før hørt om en sag, hvor en voksen påførte en anden voksen smerte eller forsøgte at gøre vedkommende syg. Langt de fleste münchausen by proxy-tilfælde gælder det, at en mor gør sit barn ondt.

Men uanset, om det er et barn eller en voksen, der er offeret, er det en svær sag, og det gør, at der i sundhedssystemet også er en stor berøringsangst omkring münchausen by proxy, mener Per Fink.

- Generelt er der en stor tilbageholdenhed blandt sundhedspersonalet om at skulle fortælle folk, hvad man har mistanke om. Det er svært at sige til en anden, at man tror, at hun lyver, eller at man tror, at hun gør noget mod sit barn. Det er nemmere at slippe udenom eller lade det passere, siger Per Fink.

Generelt er der en stor tilbageholdenhed blandt sundhedspersonalet om at skulle fortælle folk, hvad man har mistanke om

Per Fink, psykiater og ledende overlæge

Fordi langt de fleste münchausen by proxy-tilfælde er en mor og et barn, lander sagerne oftest på hospitalernes børneafdelinger.

Her ser formanden for Dansk Pædiatrisk Selskab og overlæge på børne- og ungeafdelingen på Aarhus Universitetshospital, Klaus Birkelund, af og til sådan et tilfælde. Men han ved også, at der en masse sager, som han og kollegerne aldrig finder.

- Jeg ved ikke, om berøringsangst er det rigtige udtryk, men det handler om, at man skal komme i tanke om det, og man skal tillade sig at tænke, at den her mor kan have gjort noget ved sit barn, siger Klaus Birkelund.

Hvad er Münchausen by proxy?

Münchausen by proxy er en sjælden psykisk lidelse, hvor en voksen, som regel en mor, beskriver og i visse tilfælde fremprovokerer symptomer hos en anden person, ofte sit barn.

Formålet er ikke at skade barnet, men at kunne udvise omsorg og få opmærksomhed fra omgivelserne på grund af det syge barn. 

Münchausen by Proxy er en afart af Münchausen-syndrom, hvor en person simulerer eller skaber sygdomssymptomer hos sig selv for at få hjælp hos sundhedsvæsenet. Personen med Münchausen har så stort et behov for at være syg, at vedkommende er villig til at skade eller forgifte sig selv for at opretholde illusionen om en sygdom.

Årsagen til, at flere münchausen by proxy-sager, der handler om mødre og børn, aldrig når retssystemet, er Danmarks socialvæsen, mener han.

I langt de fleste münchausen by proxy-tilfælde er det en mor, der gør sit barn ondt, og derfor ender de tit på hospitalernes børneafdelinger.

- Ofte vil socialvæsnet forsøge at fjerne barnet fra hjemmet, hvis der er begrundet mistanke om, at barnet udsættes for overgreb. Det vil medføre, at symptomer og indlæggelser stopper. I flere tilfælde vil man muligvis kunne lave retssager og dømme i nogle tilfælde, men det bliver ofte håndteret meget bedre i socialvæsnet og ved ikke at blive til en retssag, siger Klaus Birkelund.

Et helt andet forløb

Per Fink har læst Renate Bachs sygehistorik og fortæller, at der her er klassiske tegn på münchausen-syndrom - hvilket er, når man lyver sig syg eller gør sig selv syg.

Da Erik Bach i sommeren 2018 faldt ned fra et tag og brækkede armen og fik et brud på bækkenet, blev han hjælpeløs - som et barn. På den måde udviklede Renate Bach sit münchausen-syndrom til at være münchausen by proxy.

- Hvis man havde stillet den her diagnose tidligere og ikke kun udtrykt mistanke om det, kunne man måske have forhindret hele det her forløb. Det er ikke fair over for kvinden, at man ikke har været opmærksom på det. Hun er en syg kvinde og burde modtage behandling og ikke blot blive opfattet som en kriminel, siger Per Fink.

Se anden del af 'Forgiftet af konen?' TV 2 PLAY.