Coronavirus

To år efter første nedlukning

Her er 10 områder, hvor coronakrisen har forandret os som folk.

Astrid Helmer Mørck (https://nyheder.tv2.dk/profil/astrid-helmer-moerck), Said Nuh (https://nyheder.tv2.dk/profil/said-nuh), Camilla Carlson (https://nyheder.tv2.dk/profil/camilla.-carlson), Lasse Kalhauge (https://nyheder.tv2.dk/profil/lasse-kalhauge)

Kriser er forskellige, men fælles for dem er, at de ofte former os. Og på især ti områder har coronavirus forandret os som folk.

Statsminister Mette Frederiksen var alvorlig, da hun 11. marts 2020 lukkede Danmark ned. Hun sagde, at det ”ville få store konsekvenser for alle danskere”. Men ingen kendte det egentlige omfang.

Coronavirus har fulgt os siden pressemødet i Spejlsalen. Her to år senere er vi dog klogere på nogle af konsekvenserne.

Danske forskere har nemlig fulgt vores adfærd og er blevet overrasket flere gange på de to år. En del af erfaringerne kan vi få brug for, når nye kriser rammer som pandemier, krige eller klimaforandringer, mener forskningsleder og professor Michael Bang Petersen.

Vi stoler mere på vores nabo, men mindre på Mette Frederiksen

Vi gik ind i første nedlukning med tillid til hinanden. Og endnu større tillid til regeringen. Men det ændrede sig.

Tilliden til regeringen:

2 år og 25 pressemøder senere er tilliden til regeringen næsten halveret, mens vores tillid til hinanden er gået den modsatte vej.

Tilliden til hinanden:

Nedlukninger, genåbninger og restriktioner har tæret på os og skabt frustrationer, lyder det fra professor Michael Bang Petersen. Han står i spidsen for forskningsprojektet HOPE, som siden foråret 2020 har sendt daglige spørgeskemaer ud til danskerne.

Hvad er HOPE?

HOPE er et dansk forskningsprojekt under Aarhus Universitet, der undersøger, hvordan demokratier - først og fremmest Danmark - håndterer coronakrisen og følger vores adfærd og holdninger undervejs.

Tallene for vores tillid viser, at regeringen har fungeret som en slags lynafleder for frustrationerne, mener Michael Bang Petersen.

- Faldet i tillid kan skyldes, at vi har oplevet et tab af kontrol over vores eget liv. Andre har besluttet, hvad vi skal og ikke skal, og det slider på os, siger han.

Overraskende nok har kontrollen også påvirket os positivt på bestemte tidspunkter.

Vi blev mere optimistiske, da landet lukkede

Coronavirus viste sig at være noget, der ikke forsvandt efter et par måneder. I efteråret 2021 begyndte vores optimisme derfor at falde.

Men da endnu en runde restriktioner – blandt andet nedlukning af nattelivet, mundbindskrav og forsamlingsloft – blev indført, steg vores optimisme.

Så mange troede, vi ville få kontrol med coronavirus i nærmeste fremtid

- Det var et overraskende fund. Men det giver mening, for mange følte sig udsatte, og tiltagene gav os en følelse af, at vi tog hånd om pandemien, siger Michael Bang Petersen.

Uanset hvilken krise vi befinder os i, er det værdifuldt at have følelsen af kontrol og klarhed, mener han.

- At sætte rammer og give instruktioner behøver ikke skabe panik. I et vist omfang er det faktisk en måde at sikre roen og håbet på, siger Michael Bang Peteren.

Nedlukningerne gav ifølge forskningslederen både klare rammer for, hvad myndighederne gjorde for at bremse pandemien, men også hvad vi selv kunne gøre.

Det sidste har vi været overraskende effektive til.

Vi sagde nej til flere venner, end vi skulle

Selvom vi har levet under forskellige forsamlingslofter på offentlige steder, har vi haft mulighed for at samles hjemme. Men det har vi i grove træk ikke gjort, viser tallene.

I begyndelsen af december 2020 så vi i gennemsnit 1,61 venner per døgn. På en måned blev det til 0,73.

Det viser, at vi ikke kun har været styret af, hvad vi har lov til, men også af, hvad vi selv mener er rigtigt, siger Michael Bang Petersen.

Så mange venner så vi:

Mens vi var hurtige til at skære ned på antallet af kontakter, var vi langsommere til at skrue op igen. Det tog fire måneder, før tallet igen var på samme niveau.

Krisehåndtering er som regel noget, vi overlader til dem med magt, siger Michael Bang Petersen. Coronavirussen har dog været anderledes, for den har krævet, at vi selv har ændret vores vaner for at bryde smittekæderne.

- Pandemien har påvirket helt centrale parametre for os mennesker. Og vi har både set, at vi er rigtig gode til at ændre adfærd, men også hvilke konsekvenser det får, siger Michael Bang Petersen.

Fravalg af venner ramte især de unge

Aflyste bryllupper, barnedåbe, de droppede fritidsaktiviteter og små sociale bobler har betydet, at de fleste danskerne har lidt afsavn. Men særligt de unge har følt sig ensomme.

Så mange følte sig ensomme i marts 2021 – et år inde i pandemien

Tallene er et godt eksempel på noget andet, der har vist sig under coronakrisen: selvom vi har ændret vores vaner på samme måde, så har det ramt forskelligt.

- Vi har ikke mærket konsekvenserne ens, og derfor vil folk have forskellige fortællinger om, hvordan det har været at gå igennem den her krise, siger Michael Bang Petersen.

Det stod dog værre til med ensomheden i andre lande.

Vi følte os mindre alene, end de gjorde i andre lande

Selvom ensomheden har fyldt for os, så er Danmark det land i HOPE's undersøgelser, hvor niveauet af ensomhed har ligget lavest.

Andelen af ensomme i otte lande fra april 2020 til juli 2021

I andre lande har restriktionerne været endnu hårdere og trukket længere ud. Det kan være smittet af på ensomhedsfølelsen, mener Michael Bang Petersen.

Samtidig kan det have spillet ind, at vi generelt har kunnet se en mening med at give afkald på meget af vores sociale liv.

- Hvis man sidder alene, og det ovenikøbet virker meningsløst, så sætter det sig for alvor i os. Vi kan simpelthen udholde mere lidelse, hvis der er en mening med det, siger Michael Bang Petersen og peger på det, han kalder "kernen i al krisekommunikation":

- Det helt fundamentale, som vi også har set under corona, er, at kommunikationen skal være klar og velbegrundet. Vi skal vide, hvad vi står overfor, siger han.

I løbet af pandemien har meningen og målet for mange danskere været at undgå, at hospitalerne blev overbelastet. Men det mål har også skabt splittelse undervejs.

Vi så skævt til ikkevaccinerede

Med vaccinen fulgte også en debat om de danskere, der takkede nej til tilbuddet. På et pressemøde i november 2021 sagde Mette Frederiksen: “Jeg kan ikke understrege nok urimeligheden i, at en lille gruppe potentielt ødelægger det for de fleste af os.”

Derefter begyndte debatten at handle om, hvorvidt det var i orden at tvinge folk til at blive vaccineret.

Ugen efter pressemødet mente 60 procent af danskerne, at det var i orden at fordømme ikkevaccinerede.

En måned efter faldt det tal markant:

af danskere mente, at det var ok at fordømme ikkevaccinerede

Tallet dykkede, samtidig med at den nye Omikron-variant kom og sendte smittetallene i vejret – både blandt ikkevaccinerede og vaccinerede.

Og kort tid efter styrtdykkede en anden kurve.

Vi smed mundbindet i det øjeblik, vi måtte

Mundbind gik hurtigt fra at være noget, som kirurger bruger til også at være fast inventar i håndtasken eller bukselommen. Men mundbind er ikke noget, vi har taget til os permanent.

For så snart at de ikke længere var et krav, smed vi dem.

68 procent af danskerne havde brugt mundbind mindst syv gange den seneste uge i januar 2022. På to uger faldt tallet drastisk.

Så mange danskere brugte mundbind i marts 2022:

- Det er en meget dansk tendens: Vi er klar, når der er brug for det, men vi sænker skuldrene, når der ikke længere er brug for det, siger Michael Bang Petersen.

Vi har altså været i stand til at skifte gear hurtigt, og det er en god evne, hvis man spørger forskningslederen. For jo mere omstillingsparat man er som borger, jo mere omstillingsparat kan et samfund være – og jo bedre står man i en krise.

- I opbygningen af en konflikt skal befolkningen i høj grad være i stand til at "keep calm and carry on" (tage det roligt og fortsætte livet, red.), indtil det for alvor spidser til. Og det har vi vist, at vi kan, siger Michael Bang Petersen.

Når det så eskalerer, skal vi være i stand til noget andet, som danskerne også har været gode til under coronavirussen: at lytte og reagere.

Det skyldes blandt andet, at vi har fulgt med.

Vi fulgte coronatallene, og det smittede af

Millioner af danskere har set med på pressemøderne med Mette Frederiksen, Magnus Heunicke og Søren Brostrøm samt en enkelt tale fra Dronningen. Ligesom vi har vænnet os til at tjekke smittetallene.

TV 2s coronaoverblik alene er blevet læst over 220 millioner gange.

Informationsstrømmen har hele tiden smittet af på vores oplevelse af pandemiens alvor. Indtil i slutningen af 2021, hvor der skete noget.

- Præcis i det øjeblik, hvor myndighederne sagde, at vi ikke længere skulle gå op i smittetal, men i intensivindlagte, så gjorde vi det, siger Michael Bang Petersen.

Ud over at illustrere at vi lytter, så viser den splittede kurve også, at vi er på vej ind i en ny fase af pandemien.

Vi ændrer ikke to års adfærd på få uger

Restriktionerne er væk i dag. Coronavirus regnes ikke længere for en samfundskritisk sygdom, og over halvdelen af den voksne, danske befolkning har sandsynligvis været smittet de seneste tre måneder og mange med mildere symptomer.

Men epidemien er ikke forsvundet helt endnu, selvom restriktionerne er det.

Så mange danskere tænker over at minimere kontakt med andre:

- Det her er en langsom tilbagevenden til livet før pandemien, siger Michael Bang Petersen.

Coronavirus vil formentlig ligge i baghovedet på os et stykke ude i fremtiden, mener han. Man ændrer ikke bare lige to års omlagt adfærd på få uger.

Spørgsmålet er så, hvilke danskere der bevæger sig ud på den anden side her to år efter pressemødet i Spejlsalen?

Vores frygt for coronavirus er på retur

Vi er et forandret folk, lyder det korte svar fra Michael Bang Petersen.

Vi står et sted, hvor vores frygt for coronavirussen er på retur. Faktisk er den lige nu på det laveste niveau gennem hele pandemien.

opfatter coronavirus som en trussel mod det danske samfund

Og det kan være en fordel nu, hvor coronavirussen knap nok har nået at glide i baggrunden, før en ny krise har ramt os.

Selvom krig og pandemi er to vidt forskellige, så er mange af de samme ting på spil for både myndighederne og os som befolkning, mener forskningslederen:

- Det er mange af de samme mekanismer, der er væsentlige at forstå og kunne mobilisere. Faktisk er de endnu vigtigere i en krig end under en pandemi, siger Michael Bang Petersen.

Under pandemien fulgte vi med i strømmen af informationer og reagerede på dem.

Vi slappede af, indtil vi ikke skulle slappe af mere.

Vi lærte, at kriser har konsekvenser.

Og så viste vi robusthed under vanskelige vilkår og ændrede vaner, selvom de færreste af os fik direkte personlige fordele ved det, påpeger Michael Bang Petersen.

Dataen i artiklen stammer fra særtræk fra HOPE og er baseret på tal fra HOPE's rapporter. Tallene er er indsamlet af Epinion og Gallup over en periode fra marts 2020 til marts 2022.​ HOPE er finansieret af Carlsbergfondet.