Tre kvinder ser tilbage på kvindernes år - og påpeger, hvor næste slag skal stå

Det seneste år har der været mange anledninger til at diskutere køn og ligestilling i Danmark.

Det var i 2021, Danmarks nye samtykkebaserede voldtægtslovgivning trådte i kraft, og en EU-aftale sikrede øremærket barsel til danske fædre.

Det var også året, hvor en skoles forbud mod mavebluser satte pigers påklædning til debat, og hvor det blev diskuteret ivrigt rundt omkring på danske arbejdsplader, om kvinder gjorde klogt i at bage til kollegerne eller ej.

Og i november blev Metoo-bølgen genantændt, efter den længe ventede dokumentar om sexisme på TV 2, 'Metoo: Sexisme bag skærmen', fik premiere.

TV 2 har bedt tre aktive debattører på ligestillingsområdet se tilbage på året, der gik, på godt og ondt - og se fremad mod de næste ligestillingsudfordringer.

Anne Kirstine Cramon, radiovært og kommentator.

- Det er oplagt at tale om Metoo - igen. Det er et sundhedstegn, at samtalen fortsætter. TV 2-dokumentaren var et højdepunkt - selvom den også kan betegnes som et lavpunkt, da den viste, at der stadig er meget at tage fat på. Samtalen bliver ved med at være vigtig, fordi den fortæller yngre generationer, at krænkelser ikke er noget, vi finder os i. Og den fortæller dem, der har brugt deres magt sådan førhen, at det ikke accepteres.

- Jeg valgte at trække mig fra den offentlige debat i starten af 2022. At være offentlig kvindelig debattør har trukket tråde helt ind i mit privatliv. Det er principielt forkert, at debattører skal chikaneres på den måde. Men jeg vil personligt heller ikke have overtrådt den grænse længere. Jeg oplever i stigende grad voldsomme reaktioner, særligt fra ældre mænd. Det har også noget at gøre med at være tyndslidt, men kadencen er også øget.

- Det er på tide, at medierne tager ansvar, så samtalen ikke bare ender med “sådan er det jo på Facebook”. Medierne og platformene har et kæmpe ansvar for at spørge sig selv: Hvad vil vi på de platforme? Hvad bidrager den type debat med?

- Noget, der fyldte for mig i 2021, var debatten om kvinder og kage på kontoret. Den debat blev kogt ned til kage eller ingen kage - men det var en måde at påvise en struktur, der holder kvinder tilbage på arbejdspladser. Jeg synes, den debat landede godt. Det ville man ikke tro, hvis man så, hvordan den tog sig ud på Facebook. Men der var unge kvinder, der skrev direkte til mig, at debatten havde sat tanker i gang om roller på arbejdspladsen - og det var jo meningen.

- Jeg ser frem til at følge lovgivningen om kvoter for kvinder i bestyrelser. Før var jeg indædt imod kvoter, men det er noget, jeg har skiftet holdning til over tid. Mænd har altid landet de poster, alene fordi de er mænd. Hvorfor skal kvinder ikke gøre det samme?

Sanne Søndergaard, komiker og forfatter

- Det går virkelig fremad, hvilket er meget positivt. Samtykkeloven (som trådte i kraft 1. januar, red.) er noget af det største, vi har opnået. Vi har fået lovgivning mod psykisk vold og øremærket barsel. Mange af de ting, vi har kæmpet for i årtier, er pludselig kommet lige efter hinanden.

- Alt det har været long overdue. I Danmark kan vi godt lide at se os selv som foregangsland, men det har vi aldrig været på det her punkt. Vi har nået et mætningspunkt nu.

- Der er sket et stort mentalt skifte på kort tid, og der er en helt anden reaktion nu på historier om, hvad kvinder har fundet sig i. Det er jo lidt sjovt, for det er altså ikke noget nyt, der bliver sagt. Men det betyder noget, når vi pludselig er mange, der siger det samme.

- Jeg har været offentlig feminist i 20 år, og i 2021 udgav jeg en helt basic grundbog i feminisme ('F-ordet', red.). For første gang oplevede jeg, at noget, jeg havde skrevet, faldt i totalt god jord - det er noget nyt. Vi har talt om sexisme og krænkelser i lang tid, men folk har stadig svært ved at se koblingen til feminismen. Hvad end vi taler om Metoo, lønninger eller mænds barsel, centrerer det sig jo om kønsstereotyper - det er faktisk det, feminismen handler om.

- Jeg håber, der fremover kommer fokus på kvinders arbejde, og det faktum, at vi stadig ser ned på traditionelt feminint arbejde. Kvinder laver stadig meget usynligt, ulønnet omsorgsarbejde og følelsesmæssigt arbejde. Det er noget, vi endnu ikke har fået et sprog for.

Henriette Laursen, direktør i Kvinfo

- Jeg må fremhæve samtykkeloven, og den virkning, den allerede har haft. Den er skelsættende og har medført de ændringer, vi håbede. Flere anmelder voldtægt, og der er kommet en erkendelse af, at nogle ting er blevet gjort forkert førhen.

- Det samme kan siges om den øremærkede barsel til fædre. Det, tror jeg, kommer til at få en enorm betydning for den reelle ligestilling - særligt for det løngab, der åbner sig mellem mænd og kvinder, når der kommer børn ind i billedet.

- Men vi må også tale om det, vi ser i Ukraine. Her flygter kvinder med børn, mens mænd er tvunget til at blive tilbage. Det er voldsomt stereotypt, og det er ikke noget, der sættes spørgsmålstegn ved. De kønsstereotype opfattelser bliver virkelig sat på spidsen under en krig, og det er noget møg.

- Dokumentaren ‘Metoo: Sexisme bag skærmen’ var et klart højdepunkt. Den gav mange mennesker en bedre idé om, at det her ikke er en kamp mod mænd, men en kamp for en bedre kultur. Den fremkaldte en erkendelse af, at vi ikke er ligestillede. Det giver mig håb om, at vi kan rykke os endnu mere.

- Jeg håber, at vi i den kommende tid kan begynde at se på de stereotype normer for køn. Det kunne være oplagt at se på folkeskoleloven. I vores nordiske nabolande har man skrevet ind i loven, at skolerne forpligter sig på at modvirke kønsstereotyper, men vi har ikke noget lignende i Danmark.