Rusland invaderer Ukraine

Trods historisk beslutning vil NATO's kritik af Danmark fortsætte

Danmark har i de seneste NATO-rapporter fået hård kritik for ikke at bidrage til flere af forsvarsalliancens konkrete mål.

Et bredt flertal i Folketinget har besluttet, at Danmark i fremtiden skal skrue kraftigt op for det økonomiske bidrag til NATO.

Fra 2033 skal udgifterne til den transatlantiske forsvarsalliance udgøre to procent af vores bruttonationalprodukt (bnp), og dermed kommer Danmark til den tid til at leve op til NATO's målsætning om økonomisk bidrag.

Aftalens hovedelementer

Aftalen om en styrkelse af det danske forsvar indeholder flere elementer. 

  1. Styrkelse af Forsvaret her og nu: Forsvaret tilføres 3,5 milliarder kroner i 2022 og igen i 2023 for at håndtere den nuværende sikkerhedspolitiske situation. 
  2. Målsætningen om 2 procent af BNP: I 2033 skal Danmark være nået NATO-målsætningen om at bruge 2 procent af BNP på Forsvaret. 
  3. Folkeafstemning om forsvarsforbeholdet: 1. juni skal danskerne til folkeafstemning om forsvarsforbeholdet. Aftalepartierne vil have det afskaffet. 
  4. Fri fra russisk gas: Danmark skal gøres helt uafhængig af gas fra Rusland. Fra hvornår er endnu ikke klart.

Bag aftalen står Socialdemokratiet, Venste, SF, de konservative og de radikale. 

Kilde: Statsministeriet 

På trods af den historiske beslutning vil Danmark stadig møde kritik fra NATO.

Det mener journalist Kasper Junge Wester fra netmediet Olfi, der beskæftiger sig med dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.

Han forudser, at NATO vil sætte pris på den konkrete plan for det danske forsvarsbudget i 2033, men at det ikke vil stille alliancen tilfreds.

- NATO har igennem længere tid været ret uimponeret over den danske forsvarsindsats. Det historiske kompromis får ikke kritikken til at forstumme, siger Kasper Junge Wester til TV 2.

Kritikken fra NATO går i to forskellige retninger:

  • Den økonomiske om at bruge to procent af bnp på NATO
  • Alliancens erklærede styrkemål, som omhandler konkrete, militære bidrag fra de enkelte lande

Danmark har historisk set fået kritik fra NATO for hverken at leve op til alliancens krav om betaling til den fælles kasse eller flere konkrete mål.

TV 2 har samlet et par nedslagspunkter fra de seneste år.

Udvalgte kritikpunkter fra NATO mod Danmark

  • 2020

    I oktober 2020 gav NATO senest karakterer til Danmarks bidrag til alliancen i forbindelse med rapporten 'NATO defence planning capability review'.

    Denne udstillede Danmarks mangler på det militære område.

    - Det var meget tæt på en dumpekarakter, siger Kasper Junge Wester.

    Hovedkonklusionen var dyster læsning, for Danmark sakkede ifølge NATO i bekymrende grad bagud i forhold til at bidrage militært til alliancen.

    - De danske prioriteter er fejljusteret. Danmark er nødt til at implementere alle sine NATO-styrkemål fuldkomment og til tiden, lød kritikken i rapporten.

    De konkrete kritikpunkter omhandlede blandt andet størrelsen af den tunge, danske brigade samt muligheden for at indhente efterretninger fra fjenden via danske fly.

    Endelig fik Danmark kritik for at være for dårligt udrustet til at bekæmpe ubåde, da vi var for langsomme til at opdage fjendtlige ubåde via sonarsystemer.

  • 2018

    I juni 2018 udkom NATO med en lignende rapport, der også langede kraftigt ud efter den danske indsats.

    Det danske forsvar havde ifølge NATO en ikke-kampklar brigade.

    - Indtil Danmark forbedrer sin kampstyrke og sin brigades parathed, vil landet være dårligt udrustet og forberedt på at engagere sig i fremtrædende storskala-operationer mod jævnbyrdige fjender, lød det blandt andet i rapporten.

    Ifølge NATO skulle den danske brigade bestå af mindst 4000 kampklare soldater.

    Desuden efterlyste rapporten specifikt et tankfly, som kan optanke kampfly i luften.

    Samlet set konkluderede NATO, at Danmark ikke har nogen "aktuelle planer eller intentioner om fuldt ud at tilvejebringe de efterspurgte kapaciteter".

Verden er forandret, og vi vil gøre alt for at sikre danskernes frihed og sikkerhed

Lars Christian Lilleholt, forsvarsordfører Venstre

NATO-ekspert: Vi var kommet bagud

Kristian Søby Kristensen er NATO-ekspert og seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

Han mener, at det er en krads kritik, som NATO kom med i sin seneste rapport fra 2020.

For Danmark er i forsvarsalliancens optik i stigende grad kommet ud af trit med virkeligheden.

- NATO påpegede, at der var yderligere udfordringer med at opfylde konkrete, danske styrkemål. Vi var kommet længere bagud og havde samtidig ikke en plan for at rette op på problemerne, siger Kristian Søby Kristensen til TV 2.

Kasper Junge Wester pointerer, at det er umuligt at argumentere mod den kraftige reprimande fra NATO.

I rapporten fra 2020 skriver NATO blandt andet i den afsluttende konklusion, at Danmark hverken har planer eller hensigt om at opfylde de kapaciteter, som NATO har anmodet om, hvilket beskrives som "yderst bekymrende".

- Kritikken fra NATO er fuldstændig uomgængelig. Danmark lever ganske enkelt ikke op til de styrkemål, som NATO efterspørger, siger han.

Spiller med åbne kort

Journalisten fra Olfi roser dog Danmark for at spille med åbne kort ved at lægge kritikken fra NATO frem. Ifølge Kasper Junge Wester er det langt fra alle NATO-lande, der vælger samme åbne tilgang.

Han forudser, at den negative og meget hårde omtale af Danmark vil fortsætte i den NATO-rapport, der ventes til efteråret.

- Det bliver formentlig ikke meget bedre læsning. Danmark skal i fremtiden fokusere på de konkrete styrkemål fra NATO, som vi groft har underprioriteret, siger Kasper Junge Wester.

Hans Peter Michaelsen er uafhængig forsvarsanalytiker og har mere end 40 års erfaring i det danske forsvar.

Han mener, at de mange milliarder, der nu er på vej til Forsvaret, måske kan dæmpe kritikken fra NATO en smule, men ikke fjerne den helt.

Ifølge forsvarsanalytikeren vil pengene blive brugt i et samarbejde mellem NATO, de danske politikere og det danske forsvar.

- De første penge vil blive brugt til at færdiggøre den brigade, der er aftalt med NATO, siger Hans Peter Michaelsen til TV 2.

Den danske våben- og ammunitionsbeholdning skal også prioriteres - samt nye våben til kampfly og fregatterne, lyder analysen.

Vil sikre danskernes frihed

Danmarks manglende forpligtigelser over for NATO har stået på i en årrække og sket gennem skiftende regeringer.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra forsvarsordførerne fra en række politiske partier.

Venstres Lars Christian Lilleholt forklarer, at partiet styrkede Forsvaret markant med forliget fra 2018, da man senest sad i regeringen - blandt andet på baggrund af truslen fra Rusland.

Men han indrømmer, at Forsvaret ikke blev styrket i tilstrækkelig grad.

- Det skal vi være ærlige om, og det er også derfor, vi nu tager ansvar og laver en historisk stærk aftale, der øger forsvarsbudgettet til to procent af bnp. For verden er forandret, og vi vil gøre alt for at sikre danskernes frihed og sikkerhed, udtaler Lars Christian Lilleholt.

Ifølge Niels Flemming Hansen fra de konservative har det længe været partiets ønske at styrke Forsvaret.

Forsvarsordføreren glæder sig over, at der nu kan samles flertal i Folketinget, men er dog samtidig meget ked af den umådeligt sørgelige baggrund, som det sker på.

- Vi skal opruste, og jeg ser frem til at få forsvarschefens vurdering af, hvad der skal ske - for det skal være en militærfaglig vurdering, mener Niels Flemming Hansen.

Socialdemokratiets forsvarsordfører, Mogens Jensen, skriver til TV 2, at har ikke mulighed for kommentere sagen på grund af en arbejdsrejse til USA.

Martin Lidegaard fra de radikale er ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelse.