Trods historisk beslutning vil NATO's kritik af Danmark fortsætte
Danmark har i de seneste NATO-rapporter fået hård kritik for ikke at bidrage til flere af forsvarsalliancens konkrete mål.
Et bredt flertal i Folketinget har besluttet, at Danmark i fremtiden skal skrue kraftigt op for det økonomiske bidrag til NATO.
Fra 2033 skal udgifterne til den transatlantiske forsvarsalliance udgøre to procent af vores bruttonationalprodukt (bnp), og dermed kommer Danmark til den tid til at leve op til NATO's målsætning om økonomisk bidrag.
På trods af den historiske beslutning vil Danmark stadig møde kritik fra NATO.
Det mener journalist Kasper Junge Wester fra netmediet Olfi, der beskæftiger sig med dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.
Han forudser, at NATO vil sætte pris på den konkrete plan for det danske forsvarsbudget i 2033, men at det ikke vil stille alliancen tilfreds.
- NATO har igennem længere tid været ret uimponeret over den danske forsvarsindsats. Det historiske kompromis får ikke kritikken til at forstumme, siger Kasper Junge Wester til TV 2.
Kritikken fra NATO går i to forskellige retninger:
- Den økonomiske om at bruge to procent af bnp på NATO
- Alliancens erklærede styrkemål, som omhandler konkrete, militære bidrag fra de enkelte lande
Danmark har historisk set fået kritik fra NATO for hverken at leve op til alliancens krav om betaling til den fælles kasse eller flere konkrete mål.
TV 2 har samlet et par nedslagspunkter fra de seneste år.
NATO-ekspert: Vi var kommet bagud
Kristian Søby Kristensen er NATO-ekspert og seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.
Han mener, at det er en krads kritik, som NATO kom med i sin seneste rapport fra 2020.
For Danmark er i forsvarsalliancens optik i stigende grad kommet ud af trit med virkeligheden.
- NATO påpegede, at der var yderligere udfordringer med at opfylde konkrete, danske styrkemål. Vi var kommet længere bagud og havde samtidig ikke en plan for at rette op på problemerne, siger Kristian Søby Kristensen til TV 2.
Kasper Junge Wester pointerer, at det er umuligt at argumentere mod den kraftige reprimande fra NATO.
I rapporten fra 2020 skriver NATO blandt andet i den afsluttende konklusion, at Danmark hverken har planer eller hensigt om at opfylde de kapaciteter, som NATO har anmodet om, hvilket beskrives som "yderst bekymrende".
- Kritikken fra NATO er fuldstændig uomgængelig. Danmark lever ganske enkelt ikke op til de styrkemål, som NATO efterspørger, siger han.
Spiller med åbne kort
Journalisten fra Olfi roser dog Danmark for at spille med åbne kort ved at lægge kritikken fra NATO frem. Ifølge Kasper Junge Wester er det langt fra alle NATO-lande, der vælger samme åbne tilgang.
Han forudser, at den negative og meget hårde omtale af Danmark vil fortsætte i den NATO-rapport, der ventes til efteråret.
- Det bliver formentlig ikke meget bedre læsning. Danmark skal i fremtiden fokusere på de konkrete styrkemål fra NATO, som vi groft har underprioriteret, siger Kasper Junge Wester.
Hans Peter Michaelsen er uafhængig forsvarsanalytiker og har mere end 40 års erfaring i det danske forsvar.
Han mener, at de mange milliarder, der nu er på vej til Forsvaret, måske kan dæmpe kritikken fra NATO en smule, men ikke fjerne den helt.
Ifølge forsvarsanalytikeren vil pengene blive brugt i et samarbejde mellem NATO, de danske politikere og det danske forsvar.
- De første penge vil blive brugt til at færdiggøre den brigade, der er aftalt med NATO, siger Hans Peter Michaelsen til TV 2.
Den danske våben- og ammunitionsbeholdning skal også prioriteres - samt nye våben til kampfly og fregatterne, lyder analysen.
Vil sikre danskernes frihed
Danmarks manglende forpligtigelser over for NATO har stået på i en årrække og sket gennem skiftende regeringer.
TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra forsvarsordførerne fra en række politiske partier.
Venstres Lars Christian Lilleholt forklarer, at partiet styrkede Forsvaret markant med forliget fra 2018, da man senest sad i regeringen - blandt andet på baggrund af truslen fra Rusland.
Men han indrømmer, at Forsvaret ikke blev styrket i tilstrækkelig grad.
- Det skal vi være ærlige om, og det er også derfor, vi nu tager ansvar og laver en historisk stærk aftale, der øger forsvarsbudgettet til to procent af bnp. For verden er forandret, og vi vil gøre alt for at sikre danskernes frihed og sikkerhed, udtaler Lars Christian Lilleholt.
Ifølge Niels Flemming Hansen fra de konservative har det længe været partiets ønske at styrke Forsvaret.
Forsvarsordføreren glæder sig over, at der nu kan samles flertal i Folketinget, men er dog samtidig meget ked af den umådeligt sørgelige baggrund, som det sker på.
- Vi skal opruste, og jeg ser frem til at få forsvarschefens vurdering af, hvad der skal ske - for det skal være en militærfaglig vurdering, mener Niels Flemming Hansen.
Socialdemokratiets forsvarsordfører, Mogens Jensen, skriver til TV 2, at har ikke mulighed for kommentere sagen på grund af en arbejdsrejse til USA.
Martin Lidegaard fra de radikale er ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelse.