Samfund

Danmark har brugt forsvarsforbehold mindst 30 gange

Forbeholdet har blandt andet betydet, at vi ikke har deltaget i bekæmpelsen af menneskesmugling i Middelhavet, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Mindst 30 gange har Danmark aktiveret det danske forsvarsforbehold siden 1994.

Det fremgår af et skøn, Folketingets EU-oplysning har lavet for TV 2.

Danmark har stået udenfor i alt 14 militære EU-aktioner, og derudover har Danmark aktiveret forsvarsforbeholdet i yderligere 16 sager, skønner Folketingets EU-oplysning, der dog understreger at antallet af sager kan være højere.

Søndag besluttede regeringen sammen med fire partier, at danskerne ved en folkeafstemning 1. juni i år skal tage stilling til om det danske forsvarsforbehold skal afskaffes.

Kom i kølvandet på Maastricht-afstemning

Det danske forsvarsforbehold betyder, at Danmark ikke deltager i dele af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik, som påvirker forsvarsområdet. Danmark deltager ikke i EU’s militære operationer, vi finansierer dem ikke, og vi stiller heller ikke med soldater og militært isenkram til EU-ledede konfliktområder.

De danske forbehold mod samarbejde med EU om euroen, forsvarspolitik og dele af EU's retspolitik kom i kølvandet på en folkeafstemning i 1992. Her stemte danskerne nej til Maastricht-traktaten, der ændrede det europæiske fællesskab til en union.

Den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) mener nu, det er nødvendigt at droppe det danske forsvarsforbehold.

- Der er en situation i verden før 24. februar (datoen for den russiske invasion af Ukraine, red.) og en situation efter. Det er vigtigt, at vi er fuldt ud med indenfor EU også i den her situation, siger udenrigsminister Jeppe Kofod om baggrunden for beslutningen om folkeafstemningen om at droppe de danske forsvarsforbehold.

Aktioner uden for Europa

Overblikket over de EU-aktioner, Danmark ikke har deltaget i de seneste 28 år, viser, at aktionerne har fundet sted udenfor Europa. Danmark har således aktiveret forbeholdet, da EU i 2008 besluttede at bekæmpe piratvirksomhed og røverier ud for Somalias kyster.

Vi aktiverede også forbeholdet i 2014, da det blev besluttet at sende en fredsbevarende styrke til Den Centralafrikanske Republik.

Og i 2016 blev det blandt andet aktiveret, så Danmark ikke kunne deltage i en aktion på åbent hav ud for Libyens kyst, hvor en våbenembargo skulle håndhæves.

- Det betyder også, at Danmark ikke kan være med til at bekæmpe menneskesmugling i Middelhavet, siger Jeppe Kofod.

Forsker: Danmark har mistet indflydelse

I 2019 udgav den uafhængige forskningsinstitution Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) en rapport, der blandt andet viste at det danske forsvarsforbehold har betydet, at Danmark har mistet indflydelse i EU. Og den virkelighed eksisterer stadig i 2022, siger Christine Nissen, en af forskerne bag DIIS-rapporten.

- Hvis vi ikke havde noget forbehold, ville vi kunne sidde med ved bordet og præge EU's forsvarspolitiske dimension, som ser ud til at blive styrket i den tid, der kommer, siger Christine Nissen til TV 2.

På trods af udenrigsminister Jeppe Kofods melding om en ny situation i verden efter den russiske invasion af Ukraine, mener en anden forsker, Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, ikke at fremtidige militæraktioner i EU-regi også vil finde sted i Europa.

- Nej, jeg har ikke fantasi til at forestille mig, man vil røre ved arbejdsfordelingen mellem NATO og EU. Men man vil fremover kunne forestille sig EU-aktioner i f.eks. det nordlige Afrika og Sahara-området, siger Peter Viggo Jakobsen.