Rusland invaderer Ukraine

Organisation: Stil dig selv disse 6 spørgsmål, inden du melder dig til krig i Ukraine

Flere civile danskere er taget til Ukraine for at kæmpe. Men ifølge en organisation er der særligt seks ting, man skal overveje, inden man gør det.

Siden Rusland invaderede Ukraine, har flere danskere uden militærtræning taget turen til Ukraine for at deltage i krigen på den ukrainske side.

Danskerne var blandt andet blevet opildnet af den ukrainske udenrigsminister Dmytro Kuleba, der tidligere har meldt ud, at han meget gerne ser frivillige som en del af kampen mod Rusland.

Tirsdag skrev Jyllands-Posten, at flere danskere organiserede sig i Facebook-grupper for at planlægge at tage til Ukraine og kæmpe.

Mandag oplyste den ukrainske ambassade i Danmark til Berlingske, at danskere kan skrive sig på en liste på ambassaden, hvis de ønsker at kæmpe, hvorefter at oplysningerne bliver givet videre til de ukrainske forsvarsmyndigheder.

Veteraner: Hold jer væk

På et pressemøde søndag slog statsminister Mette Frederiksen (S) fast, at der intet juridisk er til hinder for, at man som dansker tager til Ukraine for at deltage i kampene.

- Det er et valg, hver enkelt kan træffe. Det gælder både for herboende ukrainere og andre, der mener, at man har noget at bidrage med direkte i konflikten, sagde Mette Frederiksen på pressemødet.

Men det er en alvorlig sag at drage i krig - særligt når man ikke er professionel soldat eller har modtaget militærtræning. Tirsdag kom Niels Hartvig Andersen, formand for Danmarks Veteraner, med en alvorlig advarsel til de unge danskere, der gik med tanker om at tage til Ukraine.

- Tænk jer godt om. Det her kan koste livet, hvis det går galt. Det er der nogle, der er uddannet til, og nogle, der ikke er uddannet til. Dem, der ikke er uddannet til det, skal holde sig væk, lød det fra Niels Hartvig Andersen til TV 2.

Tirsdag kom Niels Hartvig Andersen, formand for Danmarks Veteraner, med en alvorlig advarsel til de unge danskere, der gik med tanker om at tage til Ukraine.

Danmarks Veteraner advarer desuden om, at man kan ende med at være til større skade end gavn, hvis man ikke har kamperfaring, ikke kan sproget eller ikke er i god fysisk form.

Derfor har Danmarks Veteraner sammen med den sikkerhedspolitiske organisation Folk & Sikkerhed lavet en liste over spørgsmål, man bør stille sig selv, inden man tager til Ukraine.

TV 2 har bedt Niels Hartvig Andersen, formand for Danmarks Veteraner, uddybe spørgsmålene, som står i listen herunder.

Krig er ikke for amatører

Niels Hartvig Andersen

1. Har jeg lyst til at miste livet – eller at tage en andens liv?

Inden man tager i krig, skal man stille sig selv spørgsmålet, om man er forberedt på krigens ultimative konsekvens; man skal overveje, om man er klar til at tage en andens liv og risikere sit eget.

- Det kan jo lyde ærværdigt, ædelt og nobelt at sige, at man vil give sit liv for en god sag. Men det er ikke fornuftigt. Tænk på dem, der skal modtage din kiste, hvis det er sådan du kommer hjem, siger Niels Hartvig Andersen.

Derudover mener han ikke, at folk uden militærtræning er forberedte på, hvordan det er at tage en andens liv.

- Hvis man står midt i en beskydning og først der finder ud af, at man ikke kan trykke på aftrækkeren, så er man amatør. Krig er ikke for amatører.

2. Har jeg lyst til at risikere mit fysiske og psykiske velbefindende resten af livet?

Man behøver ikke være uddannet soldat for at vide, at det kan påvirket en psykisk at være vidne til en ubehagelig ulykke, påpeger Niels Hartvig Andersen. Men derudover er det yderst stressende og mentalt hårdt at befinde sig i en krigszone, hvis ikke man har modtaget træning i det.

- I Forsvaret har vi psykologer, der er trænet i at tale med folk, der kommer hjem. Det har man ikke lige adgang til som privatperson, siger Niels Hartvig Andersen.

Derudover siger det sig selv, at man risikerer at gøre skade på sin krop, når man er i krig.

Niels Hartvig Andersen opfordrer også her til, at man tænker på sin familie og omgangskreds, der også skal leve med de men - fysiske eller psykiske - man tager med sig hjem.

3. Er jeg i fysisk god form?

En ting er at være veltrænet. Noget andet er at kunne gebærde sig i en krigszone med mellem 20 og 30 kilos oppakning, siger Niels Hartvig Andersen. Ifølge ham risikerer man at gøre skade på ryg, knæ og fødder, hvis ikke man er trænet i at bære tung oppakning i lang tid og over lange strækninger.

- Du skal for eksempel kunne løbe 100 meter hurtigt og bære på en kammerat - alt sammen med oppakning på. Det er de færreste, der lige er klar til det, siger Niels Hartvig Andersen.

Man afleverer hele sin krop og sit liv til nogle andre, når man går ind i det her

Niels Hartvig Andersen

4. Har jeg erfaring med at agere i pressede situationer?

Soldater har gennem uddannelse og øvelser udviklet instinkter for, hvordan de skal agere i pressede situationer, hvor kommunikation ikke er mulig.

- De situationer kræver en modstandsdygtighed, som man skal trænes og uddannes til, siger Niels Hartvig Andersen.

Han påpeger desuden, at man tit i en krigszone ikke får meget søvn, og at en generel følelse af usikkerhed tit hører til sådan en situation. Begge dele er yderligere stressfaktorer i pressede situationer, som militærfolk er trænede i at håndtere.

5. Har jeg erfaring med at betjene våben og arbejde under kommando?

De fleste mennesker kan pege med et gevær og trykke på en aftrækker. Men at betjene et våben, hvis det svigter eller i stressede situationer, kræver træning.

Derudover skal man vide, at man lægger sit liv i hænderne på den person, der har kommandoen.

- Den, der har kommandoen, bestemmer. Man afleverer hele sin krop og sit liv til nogle andre, når man går ind i det her. Det skal man gøre sig klar på, siger Niels Hartvig Andersen

6. Har jeg mulighed for at forstå eller lære ukrainsk i en fart?

Det er ifølge Niels Hartvig Andersen ikke sandsynligt, at der bliver talt engelsk i det ukrainske forsvar. Og man kan være til fare for sig selv og andre, hvis ikke man kan kommunikere med sine kammerater i en tilspidset situation, påpeger han.

Danskere er taget afsted

På trods af advarsler om den usikre situation, er flere danskere allerede taget afsted for at deltage i kampene.

Tirsdag kunne TV 2 fortælle om Mads Emil Longhi fra Vejle, der med tre måneders aftjent værnepligt som eneste soldatererfaring har taget turen i bil gennem Tyskland og Polen til Ukraine for at kæmpe sammen med flere andre, primært unge danskere.

- Det er ikke en kamp kun for ukrainerne. Det er en kamp for os alle sammen, lød det fra Mads Emil Longhi til TV 2 tirsdag.