Meldinger om stigende stråling fra Tjernobyl bekymrer ikke dansk ekspert
Risikoen for, at de nedlagte reaktorer tager skade af kamphandlingerne ved Tjernobyl, er ikke noget, der bekymrer seniorforsker Sven Poul Nielsen.
Ruslands væbnede styrker har invaderet Ukraine og taget det nedlagte atomkraftværk Tjernobyl, hvis ene reaktor sprang i luften i 1986.
Nu melder Ukraines nukleare tilsynsmyndighed om forhøjet strålingsniveau fra Tjernobyl, efter der var kampe i området.
At russerne til at begynde med overhovedet vælger at indtage Tjernobyl, vækker undren hos Sven Poul Nielsen, der er seniorforsker emeritus ved DTU Miljø.
- Jeg undrer mig over, hvorfor russerne interesserer sig for Tjernobylværket. Jeg kan ikke se, at der er nogen interesse i at bemægtige sig det område, siger han.
Han var den første dansker til at opdage konsekvenserne for Danmark ved eksplosionen i Tjernobyl, og har fået tildelt kælenavnet 'Danmarks radioaktive vagthund'.
Han kender med andre ord til området omkring kraftværket og ved, hvad krisen i sin tid betød for omverdenen.
- Der foregår ikke andet, end at man sørger for at beskytte omgivelserne i eksklusionszonen, siger han med henblik på det 2600 kvadratkilometer store areal rundt om Tjernobyl.
Danmarks radioaktive vagthund
Rusland afviser, at der skulle komme stigende radioaktivitet fra Tjernobyl, efter de har indtaget området.
Men Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, har kaldt det en krigserklæring mod hele Europa, at russerne har kastet med bomber nær kraftværket.
Risikoen for, at de nedlagte reaktorer skulle tage skade af kamphandlingerne ved Tjernobyl, er ikke noget, der bekymrer Sven Poul Nielsen.
- Det her er ingenting i forhold til det, der ellers foregår i Ukraine. Der, hvor der er risiko for liv og lemmer, er ved militæraktiviteterne med krudt og kugler.
Reaktor fire er omsluttet af en stor stålkuppel. Hvis den skulle blive sprængt af missiler eller lignende, er det så heller ikke til fare for Europa?
- Det antager jeg ikke for at være en stor risiko. Der vil kunne komme nogle småting, men det er ikke noget hvilende monster, der vil kunne true os alle sammen. Men hvis der går hul på kuplen, skal man selvfølgelig få det lukket, siger han.
En eksplosion nær kuplen eller i områdets atomaffald vil kunne sende radioaktive stoffer i luften, men ikke i mængder, der vil få betydning for europæernes sundhed. Det skal alligevel lukkes for at forhindre potentielle udslip, forklarer han.
"Helt uden nogen sundhedsmæssig betydning"
Meldingen om stigende radioaktivitet kan have flere forklaringer.
Der har i løbet af kampene været ubekræftede meldinger om, at en håndgranat har sprængt et affaldslager i stykker.
Desuden, påpeger Sven Poul Nielsen, kan der være tale om, at radioaktivt støv bliver hvirvlet op af militærkøretøjer, der siden torsdag har kørt rundt i området.
I så fald kan måleudstyret registrere det, men konsekvenserne vil være yderst begrænsede.
- Det vil være småting helt uden nogen sundhedsmæssig betydning, lyder det.
Danske målestationer holder øje
Danmark har tre stationer, der indsamler radioaktive stoffer i luften på filterpapir, forklarer han. De ligger i Haderslev, Risø og Bornholm. Filtrene sendes til DTU Miljø på Risø, hvor de analyseres for indhold af radioaktive stoffer.
- Vores folk er meget opmærksomme på situationen i Ukraine og kigger efter usædvanlige mængder af radioaktive stoffer.
Det danske laboratorium på Risø er en de af et større europæisk netværk, der ligeledes holder øje.
- Der kan måske komme noget ud i det europæiske netværk, som så vil blive konstateret hurtigt. Men Danmark er så langt fra Tjernobyl, at vi ikke kommer til at se noget. I hvert fald ikke foreløbigt, siger Sven Poul Nielsen.
På grund af den russiske tilstedeværelse og militære kampe i området er det umuligt at forklare årsagen til det forhøjede strålingsniveau, skriver det ukrainske parlaments Twitter-profil.