Forbrugerrådet og Finanstilsynet advarer mod gratis lån
Med 'køb nu, betal senere'-lån kan en pizza til 70 kroner koste 720 kroner efter to måneder.
Køb det du lige står og har lyst til. Du betaler først senere. Og det koster ingenting i renter og gebyrer.
Sådan virker en låneform, som vinder stadig mere frem i Danmark.
Men hagen opstår, når man ikke kan betale lånet til tiden.
Derfor advarer både Forbrugerrådet Tænk og Finanstilsynet i Politiken mod betalingsformen.
Metoden er ifølge forbrugerrådet populær blandt unge, som blandt andet bruger de små lån til at betale for helt almindelige hverdagsting, når de handler på nettet. Det kan være fastfood, slik og tøj.
Og det er meget problematisk, mener forbrugerrådet.
- Noget tyder på, at man ikke har pengene til at betale, og så vælger man at udskyde betalingen. Vi kan så se, at hvis nogle af de sårbare unge mennesker ikke får betalt de rykkere eller afdrag, der er på eksempelvis pizzaen, så kan det blive rigtig dyrt, siger Mads Reinholdt, direktør i Forbrugerrådet Tænk, til TV 2.
Forbrugerrådet har undersøgt unges forbrugstendenser sammen med TrygFonden og fundet frem til, at 16 procent af unge forbrugere har prøvet at betale med de gratis lån.
Mange unge fortryder
Lånetypen kaldes ’køb nu, betal senere’, og udfordringen opstår, fordi lånene kun er gratis, så længe man overholder betalingsfristerne.
Blandt de unge, der har forsøgt sig med lånetypen, har mange bagefter fortrudt, lyder det fra forbrugerrådet.
- Og hvis vi kigger på dem af de unge forbrugere, der har betalingsproblemer, er det mere end halvdelen af dem, der har prøvet de her lån, der bagefter har fortrudt det. Og det er altså et stort problem, siger Mads Reinholdt.
Lånetypen fungerer på den måde, at man køber en vare på nettet, eksempelvis en pizza. Så vælger man en afbetalingsløsning, hvor man eksempelvis deler betalingen op over ti måneder uden renter og gebyrer.
Men når man så ikke betaler et afdrag, fordi man eksempelvis ikke har pengene, får man et rykkergebyr.
I en afdragsløsning, som Mybanker har undersøgt via en online slikhandel, lød rykkergebyret på 100 kroner og faldt efter syv dage. Efter ti dage faldt et nyt rykkergebyr på 100 kroner. Og igen efter yderligere ti dage. Derefter blev sagen sendt til inkasso, der også medførte et gebyr.
I eksemplet endte et køb af bland selv-slik for 104 kroner med en gæld på 404 kroner efter 37 dage.
Et andet eksempel fra Forbrugerrådet Tænk, som Politiken har beskrevet, ender en pizza til 70 kroner med at koste 720 kroner efter to måneder med rykkergebyrer og inkassogebyr på 350 kroner.
- Og det er klart, at hvis man i forvejen har økonomiske problemer og dårlig betalingsevne, så er det et enormt problem. Og så ender man i den gældsspiral, som vi er rigtig bange for, at unge mennesker havner i, siger Mads Reinholdt.
Finanstilsynet advarer
Fra forbrugerrådets synspunkt er det en meget usund betalingskultur at finansiere let forgængelige hverdagsting som eksempelvis en pizza med et lån, man skal betale 10 eller 12 måneder ude i fremtiden.
Også Finanstilsynet er stærkt kritisk og advarer derfor mod lånetypen.
- Problemet er, at man risikerer at miste overblikket over sin økonomi, og det er også en rigtig dårlig ide at begynde at lånefinansiere helt almindelige indkøb, siger Ulla Brøns Petersen, kontorchef i Finanstilsynet, til TV 2.
Det er langt fra nyt, at man kan betale på afdrag. Men ifølge Ulla Brøns Petersen er det blevet mere almindeligt og mere tilgængeligt.
- Det er stadigvæk et lån, og man låner af sit fremtidige jeg på den her måde. Og hvis man ikke har råd til at købe en pizza i dag, så har man heller ikke råd til at købe den, når man skal betale lånet tilbage, siger hun.
Muligheden for at betale med et lån af den slags, opstår når forbrugeren skal betale for sin vare. Her dukker der typisk en lille boks op ved siden af den almindelige dankort- eller mobilepaybetaling. Det kunne for eksempel være fra Klarna, der er en af de største udbydere herhjemme.
- Det er bare ikke sikkert, at man som forbrugere nødvendigvis kan se, at det er et lån, man tager. Og det er en af de ting, vi kritiserer. Det skal selvfølgelig være 100 procent klart for alle, at det er et lån, siger Mads Reinholdt fra Forbrugerrådet Tænk.
Klarna: Det er ikke lån
I modsætning til både forbrugerrådet og Finanstilsynet mener Klarna ikke, at virksomheden udbyder lån, men betalingsløsninger. Virksomheden kalder det også en misforståelse, at dens målgruppe er unge mennesker, og skriver til TV 2, at gennemsnitskunden i Danmark er 40 år.
Desuden skriver Klarna, at virksomhedens primære indtægtskilde kommer fra afgifter, der betales af de butikker, den samarbejder med.
Klarna skriver yderligere, at den helst vil undgå ”negative indtægter” fra rykkergebyrer og arbejder på at mindske dem ved blandt andet at sende påmindelser via sms’er, mails og pushbeskeder.
- Vi er enige i, at det er bekymrende, at der findes så mange virksomheder, der udbyder lån og kreditter med skyhøje afgifter, renter og evige tilbagebetalingsperioder. Det gør Klarna ikke, vores forretningsmodel er baseret på, at kunderne betaler til tiden i modsætning til eksempelvis kreditkortselskaber, som forventer, at betalinger udskydes fra måned til måned, siger Filippa Bolz, der er presseansvarlig for Klarna i Norden, i en skriftlig kommentar til TV 2.
Forslår regulering
Klarna er imidlertid ikke den eneste udbyder af lånetypen i Danmark, og ifølge Forbrugerrådet Tænk er der behov for regulering, ligesom man gjorde med kviklån, da de eskalerede for nogle år siden.
Forbrugerrådet opfordrer derfor politikerne til at gribe ind og indføre en 48 timers betænkningstid for at undgå, at forbrugere laver uovervejede impulskøb, som binder deres penge langt ude i fremtiden.
- Lån er en rigtig god mulighed, hvis man skal købe nogle varige forbrugsgoder. Det kunne være en bil, en cykel eller et køleskab. Så kan lån være en mulighed for nogle, men det skal ikke være en mulighed at finansiere noget over et år, som man har spist samme aften, siger direktør Mads Reinholdt.