Ukraine-konflikten sniger sig ind på børneværelset: - Børn vil have svar på, om Tredje Verdenskrig kommer
Red Barnets psykolog giver sine råd til, hvordan man som forælder taler med sit barn om Rusland-Ukraine-konflikten.
Det skorter ikke på voldsomme vendinger og sabelraslende retorik, når risikoen for en krig mellem Rusland og Ukraine skal beskrives.
Chefen for det danske forsvar, Flemming Lentfer, vurderer, at vi "i værste fald ser ind i den største landkrig siden Anden Verdenskrig", og statsminister Mette Frederiksen (S) har kaldt konflikten for "den mest alvorlige krise siden Den Kolde Krig".
De alvorlige ord akkompagneres i tv, radio, aviser og på nettet med billeder og video af militærøvelser, uniformerede soldater og kampvogne med kanoner rettet mod Kiev.
Og mens konflikten kan være svær at overskue for voksne, kan den være decideret angstprovokerende at følge for børn og unge.
Det mærker man nu hos Børnetelefonen under Børns Vilkår, der er et rådgivningstilbud til børn, der har brug for trøst, rådgivning eller blot en voksen at snakke med.
Her er de traditionelle spørgsmål om mobning, forelskelse og ensomhed suppleret med henvendelser om, hvad der sker mod øst.
Indtil videre kan antallet af konkrete henvendelser om Rusland og Ukraine og en potentiel Tredje Verdenskrig tælles på et par hænder. Alligevel indikerer det ifølge de ansatte hos Børnetelefonen, at emnet fylder i stigende grad, da det langtfra er alle, der først ringer til dem.
Nogle har hørt noget om Bornholm, andre om Sverige
Et barn har henvendt sig, fordi hun altid har "været bange for krig". En anden frygter russiske atombomber.
Det er dog ganske normalt, at uro ude i verden får Børnetelefonen til at kime. Det er tidligere sket ved terrorhændelser, og da Donald Trump blev præsident, fortæller talsperson på Børnetelefonen og børnefaglig konsulent Ida Hilario Jønsson:
- Nu er det så risikoen for krig. Nogle har hørt, at det er helt sikkert, at der kommer krig i Danmark, mens andre spørger, om der kommer en Tredje Verdenskrig. Derfor vil de vide, hvad en krig betyder for dem og deres familie.
Ifølge Ida Hilario Jønsson er det typisk overskrifter i artikler, fragmenter af indslag på tv og radio eller videoer på sociale medier som Tiktok, der skaber tvivl hos børnene og får dem til at søge svar.
- Det kan være abstrakt at forholde sig til en konflikt i Ukraine, men de kan forholde sig til enkelte elementer i en stor konflikt, de overhører. Elementer, der kan blive til større forestillinger og få sit eget liv hos barnet, siger Ida Hilario Jønsson, der også peger på, at historier, der geografisk er tættere på Danmark, sætter spørgelysten i gang.
- Nogle har set noget om Sverige i medierne og vil derfor vide, om vi i Danmark skal være bekymrede.
Krig i Danmark?
Også hos Red Barnet er man opmærksom på, at en kompleks storpolitisk konflikt kan udløse konkret og nær tvivl hos børn.
Børnefaglig rådgiver Ane Lemche inddeler børnene i to grupper. Der er dem, der slår konflikten mellem Rusland og Ukraine hen som en "voksenting", de ikke behøver at forholde sig til, og som de hurtigt glemmer igen.
Og så er der dem, der af nysgerrighed eller frygt er nødt til at forstå, hvorfor en krig måske er nært forestående:
- Det kan være børn, der overhører, hvad de voksne taler om. Det kan være, de ikke forstår sammenhængene, og så fylder de selv hullerne ud. Det kan føre til bekymring - uanset om de så ved, hvor Ukraine ligger, forklarer hun.
På BørneTelefonen har det typisk været børn i alderen 12-15 år, der indtil nu har henvendt sig med spørgsmål om Rusland-Ukraine-konflikten, men børn i alle aldre kan have brug for at snakke om, hvad der sker.
- Man skal ikke tro, at de børn, der ringer, er særligt sensitive. Tværtimod er det børn, der udviser en stor grad af omsorg og betænksomhed, der forsøger at forstå en verden, der bliver større, jo ældre man bliver. Har de spørgsmål eller frygt for noget, skal man rose dem, gå i dialog med dem og støtte dem, siger Ida Hilario Jønsson.
Læs her Ane Lemches anbefalinger til, hvordan du taler om Rusland-Ukraine-konflikten med dit barn: