Samfund

Eksperter udpeger én altoverskyggende årsag til, at amerikanske soldater kan ende i Danmark

Aftalerne handler også om at overbevise russerne om, at de "får tæsk", hvis de prøver på noget. For amerikanerne er her allerede.

Danmark har to gange tidligere sagt nej til USA: Ingen amerikanske tropper på dansk jord.

Det skete i 1953 og i 1957, men knap 70 år senere har den danske regering nu indledt forhandlinger med USA om netop amerikansk militær tilstedeværelse på dansk landjord.

Amerikanerne kan sende kampfly i luften fra danske baser, inden NATO når at blive enige om noget som helst

Peter Viggo Jakobsen, lektor

Det er historisk i en dansk kontekst, men knap så overraskende i en europæisk. For i virkeligheden er Danmark et af de få lande i Europa, der ikke allerede har en aftale med USA.

Ifølge Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, har ”Danmark været langsomme i aftrækket”.

- Det er først i de senere år, at vi i Danmark er begyndt at erkende, at det er nødvendigt at tage de her skridt, som regeringen nu har taget, siger han.

TV 2 har spurgt to eksperter, hvorfor aftalen kommer nu. De peger på især tre årsager.

I 1950'erne ville Danmark ikke provokere Sovjetunionen

Ifølge Rasmus Sinding Søndergaard, der er seniorforsker i USA’s udenrigspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier, var bekymringen i 1950’erne, at amerikansk militær i Danmark ville provokere Sovjetunionen.

Det argument er også blevet fremført, efter at det blev kendt, at Danmark har indledt forhandlinger med USA. Men situationen er i dag en anden:

- Kalkulen fra regeringen er, at Danmark ikke på samme måde som under Den Kolde Krig er frontlinjestat. Hvis det skulle komme til kamp, er der andre lande, der ligger i front, og derfor kan man godt tage chancen med et tættere samarbejde med USA uden en reaktion fra Rusland, siger han.

Der er også andre årsager til, at flere lande har indgået aftaler med USA. Og de har afsæt i den nordatlantiske forsvarsalliance, NATO.

Lande vil have USA til at blive hængende

Den første er hele baggrunden for forsvarsalliancen, der blev skabt fire år efter afslutningen på Anden Verdenskrig: At holde tyskerne nede, russerne ude og amerikanerne inde, som Rasmus Sinding Søndergaard siger.

- Mange lande har skåret deres forsvarsbudgetter ned. Derfor er Europa fortsat meget afhængig af amerikansk militær, og vi vil gerne have, at USA bliver hængende. Bekymringen er, at USA på den lange bane er mere interesseret i Kina og Asien.

Den altoverskyggende årsag er dog ifølge de to eksperter en helt anden: En kortslutning af den langsomme beslutningsproces i NATO, hvor 30 medlemslande skal være enige.

Aftaler kortslutter langsommelig proces i NATO

Mens den amerikanske militære tilstedeværelse i blandt andet Tyskland, Italien og Frankrig stammer helt tilbage fra Anden Verdenskrig, handler de aftaler, som USA i de senere år har lavet med en række lande, nemlig kort sagt om at kunne rykke hurtigt, hvis det bliver nødvendigt.

Det gælder blandt andet aftaler om baser i Norge, Slovakiet og Ungarn – og på sigt altså også i Danmark.

- Hvis USA ikke havde de her aftaler, ville man først skulle nå til enighed med de europæiske NATO-lande, før man kunne rykke ud – det handler om at springe en masse led over, siger Rasmus Sinding Søndergaard

Eller sagt med Peter Viggo Jakobsens ord:

- Amerikanerne kan sende kampfly i luften fra danske baser, inden NATO når at blive enige om noget som helst.

Ifølge lektoren er hele pointen med aftalerne også at overbevise russerne om, at de ”får tæsk”, hvis de prøver på noget, fordi amerikanske soldater allerede er til stede.

Perspektiv

Minder om aftale i Norge

(Arkivfoto)

Ifølge forsvarsminister Morten Bødskov vil der i regeringens kommende forsvarsaftale med USA blive tale om en "tilsvarende aftale", som den USA indgik med Norge i maj 2021.

En samarbejdsaftale, der blandt andet giver USA lov til at flytte ind og bygge på norske militærbaser. Samtidig kan amerikanerne medbringe eget udstyr, uden at Norge nødvendigvis har indsigt i, hvad der importeres.

De amerikanske soldater fik desuden "uhindret adgang" til Norge, hvilket betyder, at de frit kan rejse ind og ud af landet.

Dog skal soldaterne ifølge aftalen stadig respektere den norske lovgivning. Det betyder blandt andet, at USA ikke kan sende hverken atomvåben, landminer eller klyngebomber med soldaterne til Norge.

Foreløbig har den danske regering gjort det klart over for USA, at der ikke vil blive opbevaret atomvåben på dansk jord.