Hele landet plaget af massiv mangel på ambulancereddere: - Det er meget bekymrende
Det bliver nok værre, før det bliver bedre, lyder det fra regionsrådsformand. Samtlige regioner har akut mangel på ambulancereddere.
Ambulancedriften i landets regioner er en livsvigtig nerve i det danske sundhedssystem, men den er i øjeblikket under massivt pres.
I samtlige af landets fem regioner mangler der reddere og det i en sådan grad, at politikerne får sved på panden.
For mens redderne i landets regioner hver dag kæmper for at få hjælpen hurtigst muligt ud til borgerne, har hjælpen til redderne i nogle tilfælde lange udsigter.
I et svar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, 24. januar gjorde ministeren rede for manglen i de fem regioner.
Tallene viser, at der samlet set mangler at blive besat 202 stillinger som ambulancereddere over hele landet.
- Det er et stort antal. Med de problemer, der har været i eksempelvis hovedstaden og Nordjylland, kan problemet hurtigt blive større. Det er meget bekymrende, siger Liselott Blixt til TV 2.
Hos Region Nordjylland er 21 stillinger ledige hos regionens eksterne operatør Falck, som i øjeblikket driver hele ambulancekørslen i regionen.
I Midtjylland driver regionen selv alle akutlægebiler og 42 af regionens 70 ambulancer. De øvrige drives af Samsø Redningskorps og Falck.
Blandt regionens egne ambulancer er der imidlertid hele 38 ledige stillinger jævnfør sundhedsministerens svar og 12 ledige stillinger hos de eksterne operatører.
Tallene for samtlige fem regioner kan ses herunder i faktaboksen:
Her står det værst til
Ingen regioner når op på siden af Region Hovedstaden. Her er der 70 ledige stillinger blandt leverandørerne Falck og Hovedstadens Beredskab (HBR).
Sådan lyder tallet i Heunickes opgørelse, men dertil kan man nok lægge en god sjat oveni, fortæller Andreas Keil, der er fællestillidsmand i HBR og medlem af Borgerrepræsentationen for Socialdemokratiet.
- Inde hos os er situationen rigtig kritisk. Vi nedlægger i gennemsnit flere ambulancer dagligt. I december havde vi over 900 nedetimer (ambulancer, der ikke kører, red.), og i januar hed det tal 1700. Og det er ikke, fordi det bliver bedre. Det er næsten en fordobling, og vi bliver ved med at bløde, siger han.
Med sine egne ord er Andreas Keil ikke uvildig. Som ansat i HBR er han fællestillidsmand hos den tabende part i et udbud, der er endt med at være en væsentlig del af problemet for Region Hovedstaden. For ham at se er konsekvenserne imidlertid ikke til at tage fejl af:
- Når der er færre ambulancer, får folk en dårligere service. Sådan er det, siger han.
Årsagen til problemet har for hovedstadens vedkommende flere fædre, og en af de mest omtalte er det fornævnte udbud.
I august tabte HBR et udbud til Falck, der betyder, at Falck fra 1. februar 2023 overtager ambulancekørslen i 75 procent af hovedstaden, mens regionen selv hjemtager den sidste fjerdedel.
Det skabte røre og fortvivlelse blandt de ansatte i HBR, for langt fra alle ønsker at overgå til Falck fra deres tidligere arbejdsplads. Nogle søger helt ud af faget, mens nogle søger mod andre regioner. Hovedstadens Beredskab mener ligeledes, at fejlagtige politiske beslutninger har været en medvirkende årsag.
Adspurgt om situationen i hovedstaden er regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) ikke i tvivl:
- Det helt klare svar på, om det er et problem: Ja, det er et problem.
Prisen betales
Manglen på ambulancefolk kan ifølge Lars Gaardhøj mærkes på regionens måltal for, hvor hurtigt ambulancerne skal nå ud til borgeren i nød.
De måltal er regionen “et godt stykke” fra at nå.
Et landsdækkende mål dikterer, at ambulancekørsler til akutte sundhedsproblemer såsom hjertestop – såkaldte A-kørsler – i 93 procent af tilfældene skal være fremme inden for 15 minutter, og det lever hovedstaden op til.
Men prisen betales af de ikkeakutte kørsler – de såkaldte B-kørsler – som regionen har allokeret ressourcer fra. Her hedder servicemålet, at 93 procent af ambulancen skal være fremme inden for 30 minutter, men Region Hovedstaden ligger på kun 78 procent.
- Når vi er et godt stykke fra at leve op til vores mål, bekymrer det os. Især når vi lige nu er lidt i et vadested, hvor Hovedstadens Beredskab har svært ved at levere ambulancerne, siger Lars Gaardhøj.
Det bliver værre før, det bliver bedre
Regionsrådsformanden påpeger, at regionen har søsat flere tiltag for at tiltrække ambulancereddere.
Blandt andet arbejdes der på at forbedre arbejdsmiljøet i Hovedstadens Akutberedskab, som i afdækninger af Berlingske har været under sønderlemmende kritik fra nuværende og tidligere medarbejdere, samt at uddanne flere reddere.
Men uddannelsen til redder er lang og løser ikke problemet nu og her.
Lars Gaardhøj, det lyder ikke, som om løsningen på problemet har korte udsigter?
- Det er rigtigt, og det er også derfor, at vi har taget nogle skridt til at få uddannet flere reddere.
Men det har jo igen lange udsigter. Skal vi forvente, at situationen bliver endnu værre, før den bliver bedre?
- Det kan man nok ikke helt afvise. Vi gør, hvad vi kan for at finde måder at optimere på, men det er klart, at det ikke er nemt. Det nemmeste ville være, hvis der var tilstrækkeligt med ambulancer og reddere, men det er der ikke.