Forsvarstoppen skal nu vurdere, om vi skal sende missiler til Ukraine – én ting bliver afgørende, siger eksperter
På kort afstand er der tale om nogle uhyre effektive missiler, siger militærforsker. Det er dog uvist, om de stadig er funktionsdygtige.
Truslen fra Rusland fik tirsdag regeringen og Forsvaret til at opruste Danmarks militære indsats.
Det betyder blandt andet, at 700-800 soldater skal samles på Antvorskov Kaserne ved Slagelse, hvor de skal indgå i en kampbataljon, der kan rykke ud med få dages varsel.
Men den nytiltrådte forsvarsminister, Morten Bødskov (S), er også klar til at sende missiler til Ukraine. Udfordringen er dog, at de pågældende Stinger-missiler ikke længere benyttes af det danske forsvar og i øjeblikket ligger på et hemmeligt lager, hvor de venter på at bliver bortskaffet.
Og derfor har ministeren bedt forsvarschefen komme med sin vurdering af, om missilerne fortsat er funktionsdygtige.
- Det er selvfølgelig det, der er det helt afgørende. Derfor skal forsvarschefen og hans folk vurdere det. Det redegør de for til forligskredsen. Hvis de ikke kan bruges, skal de ikke afsted. Derfor har vi behov for en vurdering af situationen, siger Morten Bødskov (S) til TV 2.
Onsdag morgen skal forsvarschef Flemming Lentfer komme med sin vurdering, men allerede tirsdag sagde han til TV 2, at Danmark næppe ville sende missilerne afsted.
- Som udgangspunkt er de både tekniske og operationelle forældet, og det er jo også derfor, at vi ikke anvender dem i dag, siger han.
Så de kan ikke bruges til noget i Ukraine?
- Det har jeg svært ved at forestille mig.
Rammer alt på kort afstand
Såfremt Forsvaret alligevel finder frem til, at Stinger-missilerne rent faktisk er funktionsdygtige og stabile nok til at sende afsted, er der tale om et missil, der affyres fra skulderen af en soldat, og som på kort afstand kan ”ramme alt”.
- Det er et fleksibelt våben at anvende. En person, der dukker op af et hul, kan skyde et fly ned, men hvis man bruger det sammen med et overvågningssystem, så bliver det meget effektivt, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der er orlogskaptajn og forsker ved Institut for Strategi og Krigskundskab på Forsvarsakademiet, til TV 2.
Derudover er det hurtigt at uddanne soldater til at bruge Stinger-missilerne, og de er nemme at affyre. Det siger den tidligere officer i Hærens Luftværn Lars Krogh Vammen, der selv har haft fornøjelsen af at skyde et afsted.
- Det er ret enkelt. Det tager ganske få dage at lære. Det er lige før, der sidder en brugsvejledning i den kasse, missilet ligger i, siger han.
Med hensyn til, hvor stor en forskel et eventuelt dansk missil-bidrag vil kunne gøre i Ukraine, kommer det helt an på, hvor mange vi sender. Men det vil kunne gøre en forskel, lyder det.
- Det vil ikke være afgørende, men med andre bidrag vil de kunne påføre gøre russerne store tab, og det kan i sidste ende få indflydelse på kampen, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.
Ulempen er den korte afstand
Hvis fleksibilitet, brugervenlighed og dødelighed er fordelene, så udgør rækkevidden til gengæld en alvorlig ulempe og risiko for ukrainernes egne fly, som risikerer at blive skudt ned.
- Hvis flyet er inde for rækkevidden, så bliver det skudt ned, men skytten bør have visuel kontakt med målet, så man ikke rammer et civilt fly eller et af ens egne, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.
Lars Krogh Vammen er enig.
- Nogle af flytyperne, ukrainerne flyver rundt i, er magen til dem, russerne flyver rundt i. Danmark ville stå ret uheldigt, hvis vi donerer missiler, og de her folk ved et uheld skyder et ukrainsk passagerfly ned, siger han.
Som gammel ost
I bund og grund bliver det afgørende, om missilerne fortsat er brugbare, og her har de to eksperter også en vurdering klar.
- Der er forskellige delelementer i sådan et missil, der kan være problemer med. Eksempelvis kan man langt fra være sikker på, at raketmotoren virker. Det er præcis ligesom, at en ost også på et tidspunkt overskrider udløbsdatoen, siger Lars Krogh Vammen.
Personligt hælder han til, at de danske Stinger-missiler ikke længere er brugbare. Men i 2018 solgte vi nogen til Letland, så han holder muligheden åben for, at de måske kan fungere med enkelte udskiftninger.
Kenneth Øhlenschlæger Buhl kan ikke vurdere, om de missiler, der ligger til bortskaffelse, stadig er brugbare. Men hvis de har været opbevaret ordentligt, kan de holde længe, siger han.
- Generelt er der to ting af betydning, der kan forældes. Det ene er raketbrændstoffet, og det andet er sprænghovedet. Og der vil fabrikanten have opstillet nogle regler for, hvor gammelt det må være.