Forsvarschefen: I værste fald ser vi ind i den største landkrig siden Anden Verdenskrig
Forsvarschef Flemming Lentfer vurderer, at der ikke er en umiddelbar trussel mod Danmark, men den skærpede indsats er "rettidig omhu".
Danmarks forsvar skærper i øjeblikket sit beredskab markant som led i Ruslands tilstedeværelse og pres på Ukraines grænse.
Over for TV 2 sætter forsvarschef Flemming Lentfer ord på situationen, som, han vurderer, i værste fald kan blive af historiske dimensioner.
- Jeg vurderer, at der er opbygget en meget omfattende militær kapacitet på grænsen til Ukraine. Hvis det fulde potentiale dernede skulle gå i gang, kigger vi ind i den største landkrig med fly og flådestyrker siden Anden Verdenskrig.
Forsvarets tiltag omfatter, at beredskabet for den danske kampbataljon, der er tilmeldt NATO's beredskab, skærpes, således at bataljonen kan rykke ud på 1 til 5 dage frem for 30 dage, som den hidtil har kunnet.
Bataljonen vil bestå af 700 til 800 kampsoldater, som bliver samlet i Slagelse, hvor også nødvendigt materiel vil blive klargjort.
Bør vi være nervøse?
Forsvaret vil derudover styrke det nationale afvisningsberedskab ved at placere to F-16-kampfly på Bornholm, hvis det vurderes operativt nødvendigt.
Kampfly på Bornholm har tidligere været iværksat og placeres netop der, da det giver kortere responstid, sammenlignet med hvis flyene holder på Flyvestation Skrydstrup i Vojens.
I forlængelse af oprustningen trænger et spørgsmål sig på: Bør den danske befolkning være nervøs?
- Det, mener jeg ikke, at man skal være på nuværende tidspunkt, men vi kigger ind i en alvorlig situation, hvor vi fra Forsvarets side har anbefalet den danske regering at udvise rettidig omhu, og det har man også besluttet, siger Flemming Lentfer til TV 2.
Han ønsker ikke at oplyse præcis, hvornår de skærpede beredskaber er på plads, men understreger, at Forsvaret agter at beholde beredskabet til i hvert fald udgangen af marts.
31. januar lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), at Danmark er klar til at sende militært udstyr til Ukraine.
- Det korte svar er ja. Vi har ikke nogen form for principiel modstand i forhold til at hjælpe Ukraine, sagde hun.
Den daværende forsvarsminister, Trine Bramsen (S), sagde ved samme møde, at hun var i dialog med den ukrainske forsvarsminister om støtte i form af eksempelvis cyberrådgivning.
Statsministeren ville imidlertid ikke svare på, om danske soldater kan risikere at blive sendt i krig i Ukraine, men slog fast, at Danmarks og dets allierede er enige om at sanktionere.
Soldater til Ukraine? For tidligt at sige
Hvad sanktionerne kunne byde på, ville ministrene imidlertid ikke komme nærmere ind på.
Mange flere detaljer har den nye forsvarsminister Morten Bødskov (S) ikke at tilføje. Dog afviser han ikke, at det kan komme på tale, at danske soldater kan blive sendt til Ukraine.
- Det er for tidligt at sige noget om lige nu. Jeg tror også, at det er vigtigt at sige til den danske befolkning, at der ikke er nogen aktuel trussel mod Danmark eller vores territorium. Men det er en alvorlig situation, Europa står i nu, og derfor er vi som land nødt til at tage vores forholdsregler, siger Morten Bødskov til TV 2.
At Danmark nu skærper beredskabet i en række aktiviteter i Forsvaret, bliver gjort som led i forpligtelsen om NATO-samarbejde, men er ifølge Flemming Lentfer lige dele “rettidig omhu” i lyset af den tilspidsede situation ved NATO's østlige flanke.
Tirsdag under årets første spørgetime i Folketinget understreger Mette Frederiksen igen alvoren i sagen.
- Det skal stå helt klart for Kreml, at en indtrængen i Ukraine vil få massive politiske og økonomiske konsekvenser, lyder det.