Kvinder rammes hårdt af senfølger: - Jeg lever ikke, jeg eksisterer bare
Begge køn og de fleste aldersgrupper bliver ramt af senfølger efter smitte med covid-19, men særligt kvinder rammes af svære senfølger, viser nye tal.
I knap to år har 54-årige Joan Wardinghus Pedersen kæmpet med, hvad hun betegner som, svære senfølger efter sygdom med covid-19.
- Jeg lever ikke, jeg eksisterer bare, siger hun.
Joan Wardinghus Pedersen blev smittet med coronavirus i marts 2020, og for 14 dage siden lå hun syg med Omikron-varianten.
Siden marts 2020 har hovedpine, udmattelse, åndenød og nervepåvirkninger i høj grad defineret hendes liv.
Og netop kvinder i alderen 30-69 år har større risiko for at blive ramt af svære senfølger efter at have været smittet med coronavirus.
Det viser nye tal fra blandt andet landets senfølgeklinikker, som er udarbejdet af Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (RKKP).
I alt er der i perioden fra oktober 2020 til og med december 2021 henvist 5230 personer med senfølger - 3255 af de henviste er kvinder, og 1975 er mænd.
Frygten for ikke at vende "tilbage til normalen" er reel for Joan Wardinghus Pedersen.
Og hun er ikke alene.
Overskuddet i hverdagen er forsvundet
I Silkeborg bor den 60-årige sygeplejerske Helle Kjær Hvidtfeldt, der ligesom Joan Wardinghus Pedersen var blandt nogle af de første til at blive smittet med corona i starten af 2020.
Efter et længere sygdomsforløb ventede der hende en lang og hård kamp for at få hverdagen til at fungere igen.
- Jeg startede stille og roligt op på arbejde igen efter en måned, men jeg måtte hurtigt indse, at jeg ikke kunne gennemføre mine opgaver i samme omfang som tidligere, siger Helle Kjær Hvidtfeldt.
Det daglige arbejde som sygeplejerske pressede Helle Kjær Hvidtfeldt til udmattelse i en sådan grad, at hun flere gange dagligt så sig nødsaget til at lægge sig ned for at få pusten.
10 måneders daglig kamp mod symptomerne tog hårdt på den 60-årige sygeplejerske.
- Jeg forsøgte at holde sammen på mit liv, indtil november 2020, hvor jeg ikke længere kunne varetage mit arbejde, siger hun.
Senfølgerne resulterede i endnu en sygemelding, og nu godt et år senere er symptomerne efter covid-19 stadig en fast del af hendes hverdag.
- Jeg er ikke den samme person, som jeg var før. Jeg mangler overskud, siger hun.
På trods af de vedvarende senfølger er hun optimistisk for fremtiden.
- Jeg har oplevet en kontinuerligt opadgående kurve. Det har taget lang tid, men jeg har i ryk fået det bedre, og det, håber jeg, kommer til at fortsætte.
Årsagen til senfølger kan ligge i kvindernes immunforsvar
Mens mændene ser ud til at blive hårdere ramt af selve sygdommen, ser det ud til, at kvinderne i højere grad bliver hårdere ramt af senfølgerne.
Det kan ifølge Ejvind Frausing Hansen, der er forsker på lungemedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, skyldes, at kvindernes immunsystem er ”vældig godt” til at håndtere den akutte sygdom, som derfor ikke bliver så kompliceret og alvorlig.
- Men når det gælder senfølgerne, er deres immunsystem måske for aktivt, hvilket gør, at det overreagerer. Det kan være én af forklaringerne på, at de får senfølger. Men vi ved det faktisk ikke, siger han til TV 2.
Det er ikke kun i Danmark, at data viser, at kvinderne bliver mere ramt af de svære senfølger. Det viser tal fra hele verden, siger forskeren.
Svært at bevare optimismen
Joan Wardinghus Pedersen er tilkoblet infektionsafdelingen på Aarhus Universitetshospital, som også har med senfølgepatienter at gøre.
Derudover er hun med i en forskningsundersøgelse med andre senfølgepatienter.
Men selvom at det er to år siden, at hun fik en positiv test, er kroppen aldrig kommet sig helt.
Siden da har selv de mest simple gøremål i hverdagen voldet hende problemer.
Senfølgerne er blevet en fast del af hendes liv, og selvom hun på nogen områder har fået det bedre, så er udviklingen på andre stagneret.
- Jeg kan ikke se en udvikling længere. Jeg er stadig træt og sover op mod 10-12 timer om dagen, siger hun.
Derudover oplever hun åndedrætsbesvær, nervepåvirkninger, problemer med korttidshukommelsen samt begrænset smags- og lugtesans.
Før corona var Joan Wardinghus Pedersen en kvinde i god form, og hun nød at løbetræne.
Men nu har hun svært ved at komme tilbage i form, og der skal "ingenting til, før pulsen ryger helt i vejret".
Modsat Helle Kjær Hvidtfeldt har Joan Wardinghus Pedersen svært ved at holde optimismen i live.
Hun har fået besked på ikke at skubbe sine grænser for, hvad hun kan holde til, da det risikerer at bremse hendes udvikling.
- Det er rigtig hårdt hele tiden at tage ti skridt tilbage, når man lige tror, at man er klar til at skubbe sig selv, siger hun.
Tredje bølge får eksperterne til at holde vejret
I første og anden smittebølge er cirka 400.000 blevet konstateret smittet med coronavirus. Heraf er cirka 1 procent blevet henvist til senfølgeklinikkerne.
Hvis 1 procent af det samlede antal smittede i tredje bølge viser sig at få svære senfølger, svarer det til cirka 20.000 personer.
- Det har jeg ikke fantasi til at forestille mig. Men vi ved det ikke, og vi holder lidt vejret. I og med vi ser mange meget milde og næsten asymptomatiske forløb, forventer jeg ikke, at vi får senfølger i samme omfang (som i de tidligere bølger, red.), siger Ejvind Frausing Hansen.
Hverken Helle Kjær Hvidtfeldt eller Joan Wardinghus Pedersen har en fornemmelse af, at de kan få hjælp til at komme af med deres senfølger.
- Tid er desværre det, der virker bedst, siger sygeplejersken Helle Kjær Hvidtfeldt.